mandag den 26. juni 2017

The Mummy Impossible

I disse tider kan ingen film stå alene. Det er blevet hipt og smart at binde film sammen i det samme univers, det såkaldte "shared cinematic universe", en idé der startede med Marvel's Iron Man i 2008, og som siden er blevet til en endeløs strøm af film, og endda serier, fra deres side af. Haltende efter kom DC Comics, der i 2013 startede deres "shared cinematic universe" med Man of Steel. Nu, endnu mere haltende efter, kommer Universal Studios, der med deres "Dark Universe" satser på at nå det sidste tog inden folk bliver trætte af sammenhængende film. Universal Studios har dog et es i ærmet, denne gang er det nemlig ikke superhelte vi skal belemres med, men en nytænkning af de gamle klassiske film-monstre. Dvs. Dracula, The Invisible Man, The Wolf Man, Frankenstein, The Creature from the Black Lagoon, Phantom of the Opera, Hunchback of Notra Dame osv., som alle er mere eller mindre officielt blevet lovet et remake i det nye univers. Det lyder umiddelbart som en spændende idé, specielt som en mørk pendant til de popcorn-venlige superheltefilm, men er tanken lige så god som udførslen? Til at sparke den ambitiøse idé af kommer The Mummy væltende ind fra sidelinjen med selveste Tom Cruise i hovedrollen, Mr. Blockbuster himself. Jamen så er der da ikke så meget at frygte, er der?


Mummy Issues


Dette er en kompliceret film. Ikke kompliceret ift. plot, men kompliceret ift. hvad man skal synes om den. Den er nemlig lige så god som den er dårlig, og lige så dårlig som den er god. En af disse irriterende middelmådige film, der balancerer usikkert på kanten mellem sjov underholdning og dødssyg dumhed. Den står der og pendulerer konstant imellem de to yderpunkter, og det gør den til en meget tvivlsom og rastløs oplevelse. Den største årsag til denne dårligdom er, at filmen ikke ved hvad den vil være. Vi laver en mumie-film, en genskabning af det klassiske monster fra 1932. Dengang var det en gyser, men er folk stadig bange for mumier? Hmm.. vi bliver nødt til at respektere den originale, så lad os lave det til en mørk gyser. Vi vil dog heller ikke tabe et potentielt større publikum, så lad os have nogle adventure/comedy elementer med, du ved, ligesom Indiana Jones! Nu vi er i gang så lad os få noget romantik op og stå, det kan vi godt klemme ind, men der skal stadig ikke skrues ned for action scenerne, hellere for mange end for lidt af dem! Vi må altså heller ikke glemme at det er en fantasy-film, så vi skal altså huske at få en del af de overnaturlige ting med. Ja, mere af det. Vi skal bare have mere af alt faktisk. Vi laver et action packed romantisk fantasy mysterium fyldt med adventure, humor og jumpscares ud af den originale film, ja, det virker som den rigtige løsning. Det er det ikke. Der er ikke noget problem med at blande genrer, men når man prøver at gå så mange veje som denne film gør, så bliver hele oplevelsen bare super ufokuseret. Og hvis i tror jeg overdriver med genreblandingen, så nej, den skifter virkelig konstant mellem alle disse genrer.

Russel Crowe i rollen som Dr. Henry Jekyll.

Åbenlys Inspiration


Det andet store problem filmen har, er filmens stjerne, Tom Cruise. Tom Cruise plejer at være god til at vælge de film hvor hans personlighed og stil passer ind i filmens univers, men her virker hele hans personlighed bare misplaceret. Det virker som om det bare er Ethan Hunt fra Mission Impossible der pludselig er hoppet ind i en anden film og leger arkæolog. Den eneste forskel er, at Ethan Hunt er en meget sympatisk karakter. Det er Nick Morton, som han spiller her, ikke rigtig. Lige fra første til sidste scene gør han ting der er en lille smule røvhuls-agtige (i mangel på et bedre ord). Det hele er ment som sjov dog, for at gøre hans karakter mere løs på tråden. Ligesom Brandon Frasers karakter fra 1999 versionen af The Mummy, faktisk. Det virker bare ikke helt som intetionen, desværre. Udover det er Cruise stadig Cruise, og i nogle scener kan han med sin fantastiske karisma stadig få smilet frem hos den mest beske person. En anden skuespiller der klarer den godt er Russel Crowe, som har fået rollen som Dr. Henry Jekyll. Da Dr. Jekyll & Mr. Hyde er en klassisk historie, forventer jeg, at de fleste kender de problemer med personspaltning hans karakter har. Han skal med andre ord spille to personer i én, og det gør han upåklageligt. Hans karakter er dog centrum for det sidste problem jeg gerne vil fremhæve, som er den åbenlyse inspiration fra Marvel's Avengers. Det lader til at Dr. Henry Jekyll er dette univers' Nick Fury, og er lederen af den organisation der bekæmper verdens ondskab. Mumien er således den første skurk der skal bekæmpes, og det virker som om Dr. Henry Jekyll meget gerne vil rekruttere Tom Cruises karakter til hans kamp. Det virker mistænkelig meget som starten på Marvels univers, og gør mig lidt bange for de fremtidige film. Vi behøver ikke mere med skurke der bliver superhelte, det koncept prøvede DC Comics med Suicide Squad, og det var rigeligt, tak.

Tom Cruise i rollen som Nick Morton.

Det sure med det Søde


Som sagt svinger filmen i pendulfart mellem "nice!" og "nope!", og selvfølgelig skal der også fremhæves nogle af de ting der fungerede. Sofia Boutella som mumien er super godt castet. Og selvom hun bruger det meste af tiden på at gå sexet ned ad tomme korridorer, spiller hun rollen eminent. Der er lidt crazy stalker ex-girlfriend over hende, hvilket gør hendes karakter præcis så creepy som den er ment. Mumien i starten af filmen er i øvrigt meget mere uhyggelig end en mumie burde være, og det er en fed overraskelse at en mumie i 2017 stadig kan gøre folk bange. Der er generelt nogle meget velfungerende gyserelementer i starten, et element filmen desværre glemmer hen ad vejen.
Action scenerne er også meget flot lavet. Specielt en scene hvor de styrter ned med et fly er et rent mareridt at se på, altså, på den gode måde. Ikke et klip bliver spildt, og man sidder til sidst helt oppe på kanten af sædet med åben mund og polypper. Eller sammenkrøllet i sædet med angstanfald og tårer i øjnene, hvis du er flyskræk. Specielt denne scene minder dog (igen) om noget fra en Mission Impossible-film, og det er lidt distraherende, fordi det tager én ud af filmen.

Sofia Boutella som Mumien.

Når alt kommer til alt er mumien en underholdende film, trods dens talrige fejl. Det er en film hvor man skal mestre kunsten at lægge hjernen på køl, og bare nyde hvad man får kastet i hovedet. Ellers popper der for mange spørgsmål op hen ad vejen. Det er en film der har for meget fokus på at starte et univers op, end at være en god selvstændig film, og det gør, at den nogle steder er mere forvirrende end den burde. Men som sagt så er den flot lavet, og er også mange steder super medrivende. Hvis jeg kun skal bedømme den på underholdningen, ville den få en anbefaling herfra, men nu hvor der er så mange små irriterende fejl her og der, så bliver der trukket en halv stjerne fra. The Mummy kan stadig anbefales, men husk popcornene.

3 kommentarer:

  1. Fed anmeldese og gennemgang. Er dog ikke sikker på, at jeg har lyst til at se den, men det er nok hovedsageligt cruise der tender mig af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg er heller ikke så meget til den virkelige Tom Cruise, men filmstjerne Tom Cruise kan jeg meget godt lide :)

      Slet
    2. Han har uden tvivl sine moments, men han kan godt til tider sidde fast i nogle bestemte rolletyper. Lidt ligesom Johnny Depp (Jack Sparrow), og det er rigtig ærgerligt, når man ved at han er mere end det. Har nok bare for mange "Hov, der var ham der Ethan Hunt lige fremme og sige hej" midt i en helt anden film. Det har jeg det svært med. Du nævner, at det sker i mumien, og det gør nok, at der går noget tid, før jeg får taget mig sammen til at se den...

      Slet