tag:blogger.com,1999:blog-80583470246360264922024-03-06T00:35:09.078-08:00SnakFilmEn blog hvor der snakkes om film.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.comBlogger30125tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-45296237387597443822017-11-08T03:06:00.000-08:002017-11-08T03:06:58.900-08:00Thor: 80'er RockThor har altid været den Marvel karakter med det største potentiale, men også den Marvel karakter med de dårligste film. <i>Thor </i>fra 2011 var ikke en decideret dårlig film, men mere en smule kedelig i dens superhelteskabelon. <i>Thor: The Dark World </i>fra 2013 dykkede desværre længere ned i ligegyldigheden, og tilføjede en næsten selvoptaget seriøsitet til universet. Ingen af disse to film er dog spild af tid, og er helt fin underholdning til en hyggelig lørdag aften. Man har dog altid følt, at der var noget der ikke passede, noget der var skævt i forhold til den tilgang, der blev taget til karakteren Thor. Ind fra sidelinjen, på en kold Oktoberdag, får <i>Thor: Ragnarok </i>så præmiere, som den tredje Marvel-film i år. Og hvad skal vi så tænke om det? I en tid hvor folk er blevet lidt trætte af et superhelteunivers der har vokset sig næsten alt for stort, hvad skal en efterfølger til nogle middelmådige superheltefilm så gøre for at fange vores interesse på ny?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYWWhklNl2qlKdDl2OY_xwwHTk-kfUT5zMcoj-WSbFPafhP9EcJJpWGtWuyxb2hnY8s1FgUjVbLqqsGbM0W-4gpBoYzV68l2N4I3zEYzTiLLxmsOL0OBRwITZj1xkMlQn1ekipnh7MZ4k/s1600/thor-ragnarok-poster-main.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1081" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjYWWhklNl2qlKdDl2OY_xwwHTk-kfUT5zMcoj-WSbFPafhP9EcJJpWGtWuyxb2hnY8s1FgUjVbLqqsGbM0W-4gpBoYzV68l2N4I3zEYzTiLLxmsOL0OBRwITZj1xkMlQn1ekipnh7MZ4k/s640/thor-ragnarok-poster-main.jpg" width="432" /></a></div>
<br />
<h2 style="text-align: center;">
Dommedag er skide Skægt</h2>
<i>Thor: Ragnarok</i> er en komedie. En rum-komedie, meget ligesom <i>Guardians of the Galaxy</i>. Faktisk er stilen så ens, at det næsten virker latterligt. Det er tydeligvis et forsøg fra Marvels side af, at spille på det, publikum godt kan lide. Nu er folk blevet trætte af over-seriøse superhelte-problemfilm så dunkle, at man næsten ikke kan se hvad der sker på skærmen. Det folk vil have nu er farvestrålende humoristiske eventyr, med sjove karakterer, karikerede kostumer og alle de jokes der kan trækkes i slikautomaten. <i>Guardians of the Galaxy </i>er den nye standard, og nu følger alle andre trop. Man kan godt væmmes ved de kapitalistiske forretningsplaner der ligger bag, at <i>Thor</i>-universet nu har skiftet total stil, men nu handler store hollywoodfilm jo først og fremmest om penge, og det er ikke altid, at det er en dårlig ting. For med tidens "nu-skal-vi-alle-have-det-sjovt-med-80'er-nostalgi-med-masser-af-sjove-farver-og-et-fedt-soundtrack"-bølgen, så har <i>Thor</i>-universet endelig fundet sit rette sted. Det er nemlig en lidt latterlig historie, og så passer det bare så godt, at lave lidt grin med det hele.<br />
Ikke alle jokes i <i>Thor: Ragnarok </i>går lige ind, men det er meget få af dem, som falder til jorden. Det kan vi takke Taika Waititi for, som har instrueret denne sag, og som også har en rolle i filmen som den flinke rebelske stenmand Korg. Selvfølgelig kan vi også takke manuskriptforfatterne, men meget af humoren i <i>Thor: Ragnarok</i> er improviseret i sammenspil mellem skuespiller/skuespillerinde og instruktør, og Taika Waititis specielle New Zealandske kiwi-humor skinner derfor tydeligt igennem. Det, der dog var problemet i <i>Guardians of the Galaxy</i>, og endnu mere i <i>Guardians of the Galaxy vol. 2</i>, var, at de nødvendige dramatiske momenter i filmene blev fejet væk under gulvtæppet til fordel for jokes. Hver gang der var et seriøst øjeblik, blev der hurtigt klippet væk til nogle der sagde noget sjovt. Dette er også et syndrom som <i>Thor: Ragnarok </i>lider en smule af, og skønt den gode humor, kan det hele godt føles meget overfladisk uden den emotionelle dybde der går tabt til fordel for grinet.<br />
God humor er dog intet uden gode, komiske skuespillere, og overraskende nok har Chris Hemsworth, som spiller Thor, fuldstændig styr på sin komiske timing. Det er måske ikke så overraskende igen, for igennem de sidste par år har Chris Hemsworth afprøvet sine komiske evner i film som <i>Vacation, Ghostbusters </i>og i de små promo-kortfilm, der er blevet lavet med ham og Mark Ruffalo som Hulken. I <i>Ghostbusters </i>kontaktede han endda selv instruktøren, i håbet om at få en lille rolle, så han kunne forbedre sine improvisationsevner. Han endte med at være det sjoveste ved den film. Udover at være sjov, har Chris Hemsworth også vokset sig ind i hans karakter. Han er godt og vel de 34 år nu, og selvom det ikke er den ældste alder, så klæder det karakteren med lidt flere rynker i panden og rundt om øjnene. Chris Hemsworth ligner lidt mere en mand, og lidt mere den viking han skal spille. Anthony Hopkins viser også i starten af denne film et komisk talent jeg ikke vidste, han havde, og det klæder ham. Alle skuespillerne og skuespillerinderne spiller faktisk fint over hele linjen. Cate Blanchett ser skurke-agtig og sej ud som Hela, og Tessa Thompson spiller også fint som Valkyrie. Én der dog irriterer mig lidt er Jeff Goldblum, desværre. Han er en original og en ægte éner, men jeg er ikke sikker på, at han passer ind i dette univers. Jeff Goldblum kan ikke spille andre end Jeff Goldblum, og det kan godt tage én ud af filmen en smule, når han laver alle sine signatur "uh" imellem ordene, og fægter med armene.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh64gGSph_luSu-wTsHCpdZtVnvmNV-rDC47Q8xfbYxtT3JoTUmZtoBn4iGlcsa-HHQ7avpHReqB36xsD3slv2BzB5vvWAZAIboTkEa6CKKQoxpbcL4ROWiT35H7-baYdk1Hi24aNfQSVw/s1600/Thor-Ragnarok-International-Trailer.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="632" data-original-width="1200" height="210" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh64gGSph_luSu-wTsHCpdZtVnvmNV-rDC47Q8xfbYxtT3JoTUmZtoBn4iGlcsa-HHQ7avpHReqB36xsD3slv2BzB5vvWAZAIboTkEa6CKKQoxpbcL4ROWiT35H7-baYdk1Hi24aNfQSVw/s400/Thor-Ragnarok-International-Trailer.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Cate Blanchett som Hela, Chris Hemsworth som Thor og Tessa Thompson som Valkyire</td></tr>
</tbody></table>
<h2 style="text-align: center;">
Fuld smæk for Skillingen</h2>
Udover en lidt langtrukken midte, så er der fuld smæk for skillingen på <i>Thor: Ragnarok</i>. Tempoet er for det meste højt, og actionscenerne super underholdende. Det er dog ikke en film man kan se hvis man ikke har set alle de andre Marvel-film, og det er ærgerligt. Man ville nok godt kunne forstå hovedelementerne i historien, men mange små detaljer ville flyve hen over hovedet på én, og nogle ting ville være direkte uforståelige, hvis man ikke har fulgt med i Marvels "shared cinematic universe". Nu har jeg fulgt stødt med, så jeg fangede det hele, men det er en kende ærgerligt, at det skal være sådan. Det sammenhængende univers er en god idé, og en revolutionerende måde at lave en filmserie på, men det gør også at ingen film kan stå alene. Det kommer til at svække mange der ikke følger 100% med.<br />
Men når alt kommer til alt, så er <i>Thor: Ragnarok </i>en film der formår at putte <i>Thor</i>-filmene tilbage på sporet. Det er en ny frisk start, med en ny frisk stil, der emmer af farvesprudlende humor og 80'er nostalgi. Chris Hemsworth har aldrig været bedre, og det har denne film-serie heller ikke.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiICAMMYUqjg7grC5XyDC6LE89bziEoPx1e6ywws922EvfmSreD5fk1-4GlqGmjnw5bxOzp2UKb8Q1HGBeKNnkNHRlSyh6FRaWSAg6RsgL0u6IhbDV7j41FA6Pxd8vcBmk_asL2JmfMTew/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiICAMMYUqjg7grC5XyDC6LE89bziEoPx1e6ywws922EvfmSreD5fk1-4GlqGmjnw5bxOzp2UKb8Q1HGBeKNnkNHRlSyh6FRaWSAg6RsgL0u6IhbDV7j41FA6Pxd8vcBmk_asL2JmfMTew/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-82117323590832691962017-10-11T07:46:00.003-07:002017-10-11T07:46:45.553-07:00Blade Runner 2049 - Et sjæleligt mesterværk<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Denis Villeneuve har for alvor stemplet sig ind som en af vore tids store filmskabere. Det gjorde han allerede med <i>Prisoners </i>i 2013, hvor han for første gang blev bemærket i de finere filmkredse. Han fortsatte derefter stødt frem med film som <i>Enemy, Sicario </i>og <i>Arrival, </i>som alle fik stor succes blandt kritikere såvel som publikum. For få dage siden landede hans nye projekt så i biografen, og det er uden sammenligning det mest ambitiøse projekt for ham til dato, nemlig <i>Blade Runner 2049</i>. For at det ikke skal være løgn, er det 35 år siden den originale kom ud, og samtidig skal den leve op til den første films klassiker status. Det er kampen om relevans, altså kampen om, hvorvidt det overhovedet giver mening at lave en efterfølger. Den SKAL være god, ellers er den ikke andet end et blasfemisk pengeværk.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqrXwLOgTRKH0l4Zg9do_lhT7ila03m6CDWTV1JbwGECGeky3bkBQCCxl-nu5iz-gaQgp5Aq0WyujcKQV2N2ym3OB5bof1JUfI0HtNX_nKw-4kX2T4GDxCHcfJ6XmTeHNNWvGhcrDNRTI/s1600/blade-runner-2049-poster.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="960" data-original-width="648" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqrXwLOgTRKH0l4Zg9do_lhT7ila03m6CDWTV1JbwGECGeky3bkBQCCxl-nu5iz-gaQgp5Aq0WyujcKQV2N2ym3OB5bof1JUfI0HtNX_nKw-4kX2T4GDxCHcfJ6XmTeHNNWvGhcrDNRTI/s640/blade-runner-2049-poster.jpg" width="432" /></a></div>
<br />
<h2 style="text-align: center;">
Godt skuespil i Fantastiske Billeder</h2>
Længe behøver man dog ikke at vente for at se, at der ikke er så meget at frygte. Lige fra start føler man nemlig, at man er i gode professionelle hænder, og det beroliger. Denis Villeneuve har et godt greb om universet, og Roger Deakins, som er DP (Director of Photography), har i den grad styr på sit kram. Det er det første man lægger mærke til, nemlig den fantastiske cinematografi, og det kan vi takke Deakins for. Fuldstændig fantastiske billeder. Hvis Roger Deakins ikke vinder en Oscar for dette mesterarbejde, så er der da ikke retfærdighed til i denne verden.<br />
Som sagt foregår <i>Blade Runner 2049</i> 35 år efter <i>Blade Runner</i>, og verden har ikke ændret sig synderligt meget. Den er stadig mørk, dyster og dysfunktionel. De 35 år frem i tiden har dog gjort noget. Nu er robotterne nemlig så svære at adskille fra mennesker, at de fleste ikke kan kende forskel, heller ikke dem selv. Og hvori den første film handlede om et menneske, der ikke vidste, om han var robot, handler denne nye film om en robot, der ikke ved, om han er et menneske. Det er en genial idé bare at vende historien fra den første på hovedet, og det fungerer rigtig godt. Ryan Gosling, som spiller vores hovedperson K, er bjergtagene at se på. Med hans utrolige karisma og film-aura bærer han filmen fremad, og falder smukt i et med den episke verden. Han spiller sin karakter til perfektion, og man kan ikke andet end at være fuldt engageret i hans søgen efter hvad der er rigtigt og forkert. Faktisk spiller alle rigtig fint, og vigtigst af alt, passer de alle ind i den dunkle sci-fi noir verden som Denis Villeneuve har skabt. Både Ane de Armas som Joi, Sylvia Hoeks som Luv og Jared Leto som Niander Wallace fortjener alle at blive nævnt her. Personligt var det dejligt at se Jared Leto i en god rolle, da det er sjældent han fungerer på det store lærred. Vi alle har jo skuespillere, som vi af en eller anden grund ikke er specielt vilde med lige meget hvad de gør, og Jared Leto er altså sådan en skuespiller for mig. Og så er der selvfølgelig Harrsion Ford, legenden, og én af de eneste to tilbage fra den originale film (den anden er Edward James Olmos, som vender tilbage i en mindre cameo i rollen som den origami-fikserede Gaff). Som en rigtig diva, går der omkring de 90 min. før Harrison Ford dumper ind i filmen. Ja, man ender med næsten at tro, at man har set forkert på plakaten - Var Harrsion Ford ikke med? Det synes jeg da! Men det er han altså, du skal bare vente, og når han kommer ind, skifter filmen til et helt nyt gear. Det er længe siden, at Harrsion Ford virkelig har spillet godt. Misforstå mig ikke, han er altid et godt bekendtskab på skærmen, men virkelig at dykke ned i en dramatisk rolle som han gør her i <i>Blade Runner 2049</i> - det er længe siden. Det vidner om, at Harrsion Ford for en gang skyld virkelig er med på projektet, og virkelig tager det alvorligt. Han har endda en grædescene! Det ved jeg ikke, om jeg nogensinde har set ham gøre. Harrison Ford spiller fantastisk i denne film, og det skulle ikke undre mig, om han blev nomineret til en Oscar. Ikke fordi han er årets bedste mandlige birolle, men fordi det er Harrison Ford, han er 75 år, er en legende, og har ikke vundet en Oscar endnu. Det tror jeg godt, at Oscar-folkene kunne finde på at lave om på.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieklsi1jrBsYwMaMeoB3nRbGv8r0VZQInwk-NyVuE4IFXXRKXwc4LWcjcAW71h4ivwslQaSG0RdTEaRcxMH8anVTMxFAMSQOivviGyWhb7EEB4mvmML5k-LWdExb33p5aTCXxN9AoJuaA/s1600/blade3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="671" data-original-width="1600" height="167" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEieklsi1jrBsYwMaMeoB3nRbGv8r0VZQInwk-NyVuE4IFXXRKXwc4LWcjcAW71h4ivwslQaSG0RdTEaRcxMH8anVTMxFAMSQOivviGyWhb7EEB4mvmML5k-LWdExb33p5aTCXxN9AoJuaA/s400/blade3.jpg" width="400" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
At finde sjælen i en Følelseskold Verden</h2>
Filmen er mesterligt fortalt, som en stor episk historie der langsomt folder sig ud foran ens øjne. Meget langsomt... og det er her filmens største problem ligger: Den er for lang. Billederne kan være nok så smukke at kigge på, verdenen kan være nok så fascinerende, men med den nærmest trancelignende hastighed filmen bevæger sig fremad i, så kan det hele godt blive en smule kedeligt og faretruende tæt på søvndyssende. Det hjælper heller ikke at soundtracket, smukt og cool som det er, også kører i samme rille, med dens meget lange toner og mørke elektroniske beats. Man skal virkelig være med på stemningen, ellers er det helt godnat. Soundtracket er til tider også meget højt, og laver disse meget larmende "distortion-brøl" som har været på mode siden <i>Inception</i>. Fascinerende som disse brøl kan lyde, bliver de her brugt for meget, og mister deres effekt, desværre. <br />
Dette er dog de eneste to ting der er at sige negativt om filmen, alt andet er perfekt. Jeg vil gå så langt som at sige, at hvis denne film ikke er perfekt, så er intet perfekt. <i>Blade Runner 2049 </i>gør sit job som efterfølger til en gammel klassiker umådeligt godt, og hvis man var fræk og ingen pli havde i livet, kunne man godt diskutere om den egentlig er bedre end originalen. Om ikke andet, så sørg for, at du ser den originale <i>Blade Runner </i>fra 1982, før du ser <i>Blade Runner 2049.</i> Vigtige referencer bliver ellers spildt, og det ville være synd, hvis man ikke forstod filmen fuldt ud. Især fordi det i forvejen er en film, der godt kan være lidt svær at forstå - ikke lige så svær som originalen dog.<br />
Det sidste der skal nævnes er filmens relevans. Hvorfor laver man en efterfølger til en gammel kult film? - penge, er selvfølgelig en grund, men også fordi, at de temaer der var i den originale er blevet meget mere forstærket i dag, sammenlignet med dengang. Temaet om sjælen. Hvad er en sjæl? Og hvornår har man den? I denne meget fremskridende teknologiske verden vi lever i, er det ikke svært at forestille sig, at vi på et tidspunkt selv kommer til at stå overfor dette etiske spørgsmål. Hvis vi nogensinde laver robotter, der er så tæt på os selv, så man ikke kan se eller føle forskel, er de så robotter længere? Har de fået det der ellers gør os mennesker unikke, nemlig en sjæl? Det er et spændende filosofisk og etisk spørgsmål, og <i>Blade Runner 2049 </i>gør dets ypperste for at udforske det, hvilket resulterer i en meget sjælelig film, skønt dens følelseskolde facade.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjV9JfdhfDYmQFcUgvHEXpVP74tUpwPk9DVpZUEsD6_FowT3yoMOfaMC5IG23jMGrOPYDHLM64IsoKNx9TYND0VoPZ5d-PrdQb0KIDPEOZtz4crq5HSmVEjg5Z7qnFFiOw5Fws5JN7MQf0/s1600/blade4.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="450" data-original-width="800" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjV9JfdhfDYmQFcUgvHEXpVP74tUpwPk9DVpZUEsD6_FowT3yoMOfaMC5IG23jMGrOPYDHLM64IsoKNx9TYND0VoPZ5d-PrdQb0KIDPEOZtz4crq5HSmVEjg5Z7qnFFiOw5Fws5JN7MQf0/s400/blade4.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
Selvom alle ikke kommer til at være til <i>Blade Runner 2049,</i> er det en film alle burde se, og helst på det store lærred i biografen. Sjældent bliver en film så lang tid i ens sind efter man har set den. Med en blanding af sindssygt flotte billeder, meget smukke scener, perfekte skuespilpræstationer og filosofiske spørgsmål, formår <i>Blade Runner 2049</i> ikke kun at være voldsomt relevant, men også en af årets bedste film.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdXf_lmq2X33fOfLriyUhydabhLaMA3g9y-pPXdsW1Icvj26c-Iradb1NzXL04Kp4d3W8JQp4KHG8P3IDpkOYIEmAM-QEZbhb79zdX_f3jniJZ3YG4Kvrn75QYwn_GNcJlt1LrXp4uiiw/s1600/5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgdXf_lmq2X33fOfLriyUhydabhLaMA3g9y-pPXdsW1Icvj26c-Iradb1NzXL04Kp4d3W8JQp4KHG8P3IDpkOYIEmAM-QEZbhb79zdX_f3jniJZ3YG4Kvrn75QYwn_GNcJlt1LrXp4uiiw/s200/5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-21083762400739080832017-10-02T05:49:00.000-07:002017-10-02T09:24:17.051-07:00De Hurtige #2Jeg ser mange film, dog er det langt fra alle jeg skriver om her på
bloggen, da det ikke er alle jeg føler at skrive en længere rapport om. <b>"De Hurtige"</b>
er stedet hvor nogle af disse mange film jeg ser bliver hurtigt nævnt.
Det er stadig langt fra alle film jeg ser som jeg smækker ind her, men
det er i hvert fald 10 stk.<br />
(for at følge med i <i>alle</i> film jeg ser, gå da ind på min <a href="https://letterboxd.com/cigarsonmars/films/diary/">Letterboxd</a>, som jeg regelmæssigt opdaterer)<br />
<br />
<br />
<br />
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">The Lost City of Z (2016/2017)</span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9nUN7m32-aWgsH_9fk1YrCPLkcm-cvXLT5N_IC-9RBKvBWm5oS8oNjLea2wi90Vj6Zk0ISyY2b9cbDfOnEJW7cEu98MKs9rzH6MvwYVfSa271CBB1RSPAljAfe7eBX9VVQ0GVEcwnzok/s1600/large_large_ik3ebv7J18fs6cHkmu91oxz7EGt.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="400" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9nUN7m32-aWgsH_9fk1YrCPLkcm-cvXLT5N_IC-9RBKvBWm5oS8oNjLea2wi90Vj6Zk0ISyY2b9cbDfOnEJW7cEu98MKs9rzH6MvwYVfSa271CBB1RSPAljAfe7eBX9VVQ0GVEcwnzok/s320/large_large_ik3ebv7J18fs6cHkmu91oxz7EGt.jpg" width="213" /></a></div>
<br />
<i>Noget så sjovt som en stille adventurefilm. Tit forbinder man
adventure med humor og action, men her bliver genren blandet med en dyb
stilhed, historisk korrekthed og en stærk realisme. Foruden åbenlyse
moderne ting som billedkvalitet og lydkvalitet, så kunne denne film sagtens være filmet for
30-40 år siden. Den har bare denne 70'er følelse som fascinerer en lige
fra start til slut.</i><br />
<i> </i><i>Når det nu er sagt så bliver det langsomme
tempo og den trancelignende stilhed for meget hen ad vejen, i løbet af
dens næsten 2,5 time lange spilletid mister man interessen, og filmen
går hen og bliver kedelig. Den er simpelthen for lang. Jeg ved heller
ikke hvad jeg synes om Charlie Hunnham i hovedrollen. Hans præstation
fejler intet, men det er som om han ikke passer ind. Han er for moderne
af statur og måde, af en eller anden grund jeg ikke helt kan definerer.
Robert Pattinson klarer den til gængeld overraskende godt i en højst
uvant rolle, og Sienna Miller er også god som den stærke kone.</i><br />
<i> </i><i>En adventurefilm uden action, det tror jeg er første gang jeg oplever det, og det må jeg give den kado for.</i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4MU8A5JB9H-W28ZJUirfI5pWQG1gufnVZun0yNecdXtAQcKSpVOYHSY5Cx70_BLvQPce6evBZXL1M1x50vT_n0IITj6f8JexUR9lwrETuu_6FSk-UNvyYeD0iunCJ8bpdMoe4Qj-FOSU/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4MU8A5JB9H-W28ZJUirfI5pWQG1gufnVZun0yNecdXtAQcKSpVOYHSY5Cx70_BLvQPce6evBZXL1M1x50vT_n0IITj6f8JexUR9lwrETuu_6FSk-UNvyYeD0iunCJ8bpdMoe4Qj-FOSU/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">Guardians of the Galaxy vol. 2 (2017)</span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span><i><span style="color: #38761d;"> </span></i></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgq8qRJf0upgnjwdRglm5E-tdIvPbGLuVbkQ3bWdvzQclFl7MhyphenhyphenF-bbIMEYTd8ujQW1SPRsydMI4F2HoyQ3r627LZb1w572NnGGv8dlry4eGouddzt7Bk83ZyZEAxWoKbGPPBy5TkdF7pw/s1600/9309ee7890499a5b4d7d825f02dbe80e.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1080" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgq8qRJf0upgnjwdRglm5E-tdIvPbGLuVbkQ3bWdvzQclFl7MhyphenhyphenF-bbIMEYTd8ujQW1SPRsydMI4F2HoyQ3r627LZb1w572NnGGv8dlry4eGouddzt7Bk83ZyZEAxWoKbGPPBy5TkdF7pw/s320/9309ee7890499a5b4d7d825f02dbe80e.jpg" width="216" /></a><i><span style="font-weight: normal;"> </span></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i><span style="font-weight: normal;">Guardians of the Galaxy er klart det bedste der er
kommet ud af Marvel, og denne efterfølger skuffer ikke, selvom der er
flere småfejl her og der end den første film. Vittighederne falder mere
off-beat end den første, og karaktererne og historien er en del tyndere,
især skurkens plan var en kende tvivlsom, men det er alt sammen noget
man tilgiver hen ad vejen. Dog pissede det mig lidt af hver gang en ny
sidekarakter skulle fortælle sin meget lange baghistorie..</span></i></div>
<div style="text-align: left;">
<i><span style="font-weight: normal;"> Alt i alt lige så god som den første, og så er Drax GE-NI-AL!</span></i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEje0UZXOUS1ucKOeRZ40H73r6qUqE3Gcpu700ZqKqy7k8lvU2EMao9L-EWRnB_39NMzxjc5j4bj_e7hER-E8PxZx6-ZZxzYJ9QP1P7_C5GYIPqFEaAUh-Ygo-vOJ_Ia5YnU9BNBiZrXpas/s1600/4+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEje0UZXOUS1ucKOeRZ40H73r6qUqE3Gcpu700ZqKqy7k8lvU2EMao9L-EWRnB_39NMzxjc5j4bj_e7hER-E8PxZx6-ZZxzYJ9QP1P7_C5GYIPqFEaAUh-Ygo-vOJ_Ia5YnU9BNBiZrXpas/s200/4+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"><span style="font-weight: normal;"><b>Fifty Shades Darker (2017)</b></span></span><i><span style="font-weight: normal;"><span style="color: #38761d;"> </span></span></i></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh07yCyyDwATlJpzrXyECWzHOVpy-DO7xRC_t9vP3CSJ2G-5Ndxj_rOcK4YT-Pg4g4SaglC7nxiGugG0DG9Kn4x02MVAjNwd3_hpNcJD7DTzxqysU5B4iqzeo5emsrgSeca34pnHEmxNAg/s1600/fifty-shades-darker-5908edfc0f4a3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1426" data-original-width="1000" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh07yCyyDwATlJpzrXyECWzHOVpy-DO7xRC_t9vP3CSJ2G-5Ndxj_rOcK4YT-Pg4g4SaglC7nxiGugG0DG9Kn4x02MVAjNwd3_hpNcJD7DTzxqysU5B4iqzeo5emsrgSeca34pnHEmxNAg/s320/fifty-shades-darker-5908edfc0f4a3.jpg" width="224" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: left;">
<i><br />Fifty Shades of Grey var en middelmådig film, som gjorde sit job godt
som erotisk drama. Denne efterfølger er dog helt hen i vejret, der sker
ikke en rygende fis! Jeg gentager: EN RYGENDE FIS! Som et langt forspil uden forløsning...</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuuxB3-Lf7n4xi27i_kZkIuojB5q80QYj4129FDK2UWeGcgDJaOgaRQNW6FsPWOVOIx6sI4lyCjEdVvULj9cfPW-HkCY38iadbJwYr5tvotgJIoh3uGRqSYQtvmqwqiZSNwxJLYVXOkvg/s1600/1%252C5+stjerne.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjuuxB3-Lf7n4xi27i_kZkIuojB5q80QYj4129FDK2UWeGcgDJaOgaRQNW6FsPWOVOIx6sI4lyCjEdVvULj9cfPW-HkCY38iadbJwYr5tvotgJIoh3uGRqSYQtvmqwqiZSNwxJLYVXOkvg/s200/1%252C5+stjerne.png" width="200" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">Ghost in the Shell (2017)</span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFbySg47z1sglbTnnH8Z4WaN2rbTA64UALBnyFUVbXrRNlZXAc-T1gMsSFnA9KVAS9xWj2urb5qk5XTxcBf_U9Yr5bhTiImNy0rv3aJVpuFrWi0QfYSFfFmITReRk8h1L2pXsAkloNecQ/s1600/MPW-119450.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="742" data-original-width="500" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFbySg47z1sglbTnnH8Z4WaN2rbTA64UALBnyFUVbXrRNlZXAc-T1gMsSFnA9KVAS9xWj2urb5qk5XTxcBf_U9Yr5bhTiImNy0rv3aJVpuFrWi0QfYSFfFmITReRk8h1L2pXsAkloNecQ/s320/MPW-119450.jpg" width="215" /></a></div>
<br />
<i>Meget flot tekno sci-fi, baseret på den kendte japanske anime af samme navn. Meget
kritik er kommet ud af denne film, der caster vestlige personer til en meget
japanske historie, og det virker da også lidt underligt når Scarlett
Johansson har en japansk mor og hedder Motoko... Men noget racistisk kan
jeg personligt ikke se der ligger i det. Filmen er jo designet til det
vestlige publikum, og situationen ville sikkert være den samme, hvis nu
Japan skulle filmatiserer slaget på reden, eller slaget på dybbøl, eller
et andet kedeligt kapitel i den stolte danske historie.<br /> Anyway,
Scarlett Johansson fungerer overraskende godt i hovedrollen, og ligeså
med Pilou Asbæk i sin første store internationale rolle. Filman kan godt
gå hen og blive lidt kedelig i midten, men en fed start og sidste halve
time gør op for det.</i><br />
<i> </i><i>Ikke så ringe endda, skønt det lugter lidt af en film der bliver glemt om et par år.</i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7hRXpDajG-mT05J1WHNOVm_cw55DTDqsKUhyizg4M-TZgPRoGCHq04T0BORF2z56kfidhs67icOPiI5WOYVl6vSTh8-esDU6ouJc2fsKmau-iZS_ElxWWZxt0RO6wRNnhyphenhyphenXVTOAJR1mk/s1600/3+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh7hRXpDajG-mT05J1WHNOVm_cw55DTDqsKUhyizg4M-TZgPRoGCHq04T0BORF2z56kfidhs67icOPiI5WOYVl6vSTh8-esDU6ouJc2fsKmau-iZS_ElxWWZxt0RO6wRNnhyphenhyphenXVTOAJR1mk/s200/3+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<span style="color: #38761d;"><br /></span>
<span style="color: #38761d;"><br /></span>
<br />
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">The Circle (2017)</span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqwxY67-TEW3nDnDt670CrwwyxLtcWjZPK04wU5EspP4UkcyI8nN-mxWNHP5E1fmPrKyIzC77AWpJYnb9zdgNwg2zJyAKjQ9S6OEsU0gOwGeMjQ94PhmEDekiTygKC6Djj9UFCNyCtQ44/s1600/5c5b14dd985e7ceedfece56fde18133a.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="405" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqwxY67-TEW3nDnDt670CrwwyxLtcWjZPK04wU5EspP4UkcyI8nN-mxWNHP5E1fmPrKyIzC77AWpJYnb9zdgNwg2zJyAKjQ9S6OEsU0gOwGeMjQ94PhmEDekiTygKC6Djj9UFCNyCtQ44/s320/5c5b14dd985e7ceedfece56fde18133a.jpg" width="216" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<i>Som at genleve den værste jobsamtale du nogensinde har været til, mens
du læser "Terms and Conditions" til din nyeste IPhone. The Circle har
en intimiderende stemning, en velspillende Tom Hanks og en overraskende
velspillende Emma Watson, men den fejler på dens højst urealistiske
historie, som ikke giver den store mening. Folk ville jo ikke gå med til
80% af hvad der sker i den her film!</i><br />
<i> </i><i>+ 2 stjerner for dens kritiske syn på den digitale verden, men - 3 stjerner for dens fordummende syn på menneskeligheden. </i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBa5tbPOvEf2E93uNVPhD5VqI0N8JKGyJmL2dZExr9gFPMzE0UgwqPW4UxWw8vJDdTZOAAt8qRum2633gXOWRs0ApT_rwpHt9OyWl3VQkpXTGoBbJFd_ej8LHaBmDSQG4q8EsOpLxO84Q/s1600/2+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBa5tbPOvEf2E93uNVPhD5VqI0N8JKGyJmL2dZExr9gFPMzE0UgwqPW4UxWw8vJDdTZOAAt8qRum2633gXOWRs0ApT_rwpHt9OyWl3VQkpXTGoBbJFd_ej8LHaBmDSQG4q8EsOpLxO84Q/s200/2+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">Girls Night Out (2017)</span></h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9vtp8Pf2UhMmSYVGx02Box0qW9jBZY_0ZGJ4EVazPitbcMHJdetPA_n951dOjPQlfSzDUFjHmMhXQWtbupgJfUBJCjaeubYeEFDlWT5S_K3-RSKP5Vu2NnKVcsWc0_iI9ZrKvnNp4dGs/s1600/girls_night_out_plakat.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="800" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi9vtp8Pf2UhMmSYVGx02Box0qW9jBZY_0ZGJ4EVazPitbcMHJdetPA_n951dOjPQlfSzDUFjHmMhXQWtbupgJfUBJCjaeubYeEFDlWT5S_K3-RSKP5Vu2NnKVcsWc0_iI9ZrKvnNp4dGs/s320/girls_night_out_plakat.jpg" width="213" /></a></div>
<br />
<i> Noget af det værste gylle jeg nogensinde har set. Den her film giver
ingen mening overhovedet, og så er den voldsomt kedelig og forudsigelig.
Er ikke fan af denne nye stil af amerikanske komedier der er 90%
improviseret... hvor er den røde tråd!? AAARRRHHH!</i><br />
<i> </i><i>Hvis du vil se
noget virkelig irriterende, uhumoristisk og dovent gang skrald så set Girls Night Out på, men hvis du vil spare dig selv for noget af det værste
filmtortur længe, så gå en stor cirkel uden om. Ja, hårde ord, men jeg blev sgu gnaven.</i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEinn922lCN-a5gq3whwBHb_O6XL8HIf3BnyiX9cgoPttZt_XJweu0fr__rDFjRK5vP4tuZTdvN0o1SD7Gs3A7RRHz1KskV8ndqwhiXpfMkN6ufrPcR5xmhPXCHvhtUJzF79jrOr4gXrmm0/s1600/en+halv+stjerne.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEinn922lCN-a5gq3whwBHb_O6XL8HIf3BnyiX9cgoPttZt_XJweu0fr__rDFjRK5vP4tuZTdvN0o1SD7Gs3A7RRHz1KskV8ndqwhiXpfMkN6ufrPcR5xmhPXCHvhtUJzF79jrOr4gXrmm0/s200/en+halv+stjerne.png" width="200" /></a></div>
<i><br /></i>
<br />
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">Alien: Covenant (2017)</span></h3>
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzRZgArLokXcysnlL64v0X3cuFwkAsOrRdcRp_AOrQmj9lLu2WqkBp38DANtS_egQNh0sNE4mNwiwa96JLu1bKw-ylz71Q5Xn61KeC0rDKjgJF_zGuQYu9x55KQSM2_u8GMNhXvOl7ksE/s1600/AlienCovenant.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1079" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzRZgArLokXcysnlL64v0X3cuFwkAsOrRdcRp_AOrQmj9lLu2WqkBp38DANtS_egQNh0sNE4mNwiwa96JLu1bKw-ylz71Q5Xn61KeC0rDKjgJF_zGuQYu9x55KQSM2_u8GMNhXvOl7ksE/s320/AlienCovenant.jpg" width="215" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<span style="font-weight: normal;"><i>Det rene møg. Jeg har ikke brug for at se en halv-dårlig CGI-alien i
fuld dagslys løbe rundt og savle, det er ikke hvad "Alien" er for mig.
Den misser fuldstændig essensen af universet. Og jeg har heller ikke
brug for at den skal være så over-gory og hyper-voldelig, at jeg fik det
fysisk dårligt, og måtte se det sidste kvarter dagen efter. Det er den
ulækreste film jeg meget længe har set, og det værste er, at det hele
føles unødigt. Hvorfor skal det være så voldeligt? Det ville være
mere stilet med en pænere overflade til Alien-universet, og lad alt det
gory blive i Saw-filmene, hvor det hører til.</i></span><i> Filmen er i
øvrigt nærmest en kopi af den første Alien, og det gør at man kan
forudsige ALT der sker. Lige fra første scene til sidste. Selv twistet
ser man flere kilometer før det kommer. Og så er karaktererne simpelthen
så dumme, "Se et alien æg, lad mig lige stikke hele mit hoved ind i
det" - "Vi er lige landet på en fremmed planet, lad mig lige plukke et
tilfældigt blad og smage på det" - "Jeg holder lige en tale om hvor
vigtigt det er at holde sammen, så vi ikke bliver væk fra hinanden i
denne mærkelige skov... Nå, lad os splitte op, du går den vej, jeg går
den vej"... Man har lyst til at råbe af skærmen. Og så er Katherine
Waterston fejl castet til hovedrollen, hun mangler simpelthen karisma. </i><br />
<i> </i><i>Ridley
Scott er godt i gang med at ødelægge sit eget mesterværk, og det er sgu
lidt hårdt at kigge på. Han er blevet for gammel, få ham væk fra
den stol!</i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh85eeWJsFNOu8NvD7KTW5t8TRWbWz32OCa-vnzlEaV7Ho9b1EZxnOeJO157QCnMPTK6CxzS_ClW-nD3UmtyoajOorLzQdwvlhT1MrvGDTC-TgFV2FSEhsN5erenAZoaLy-X3w5V45RPw4/s1600/1%252C5+stjerne.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh85eeWJsFNOu8NvD7KTW5t8TRWbWz32OCa-vnzlEaV7Ho9b1EZxnOeJO157QCnMPTK6CxzS_ClW-nD3UmtyoajOorLzQdwvlhT1MrvGDTC-TgFV2FSEhsN5erenAZoaLy-X3w5V45RPw4/s200/1%252C5+stjerne.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"><i> </i></span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"><i> </i>The Big Sick (2017)</span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span><i></i></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqIevuNT4-ynGXSSXTfX8wNpDXD392MQ5YpwAgc-UkyKZ2R1UKmlqEWA7ISFO_jiIaIv463KMCYQf-fCS1XttLVOexQJ-YedPFdFMJcUpMnKV5zBqaxdA4jAGKGvgLCMnnOGq6b16AKkM/s1600/P_HO00004718.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="686" data-original-width="480" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqIevuNT4-ynGXSSXTfX8wNpDXD392MQ5YpwAgc-UkyKZ2R1UKmlqEWA7ISFO_jiIaIv463KMCYQf-fCS1XttLVOexQJ-YedPFdFMJcUpMnKV5zBqaxdA4jAGKGvgLCMnnOGq6b16AKkM/s320/P_HO00004718.jpg" width="223" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
</div>
<div style="text-align: left;">
<i>Engagerende og charmerende film om en dramatisk historie fra det
virkelige liv, udfør på en både letbenet og dyb måde. The Big Sick er
muligvis den bedste romantiske komedie jeg nogensinde har set. En på
mange måder smuk film.</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivObPJvwTrQj0sut5v-CC0G2skQARt1nAa8UB5QRRRb3jlKjjA9f_BngeTn94hDIlPNvHj5uhyphenhyphen-jWFmKpKh4RSK39JTktKPBM9sVniVN4OilMpqqL-TBg6U93XUKTzW4ufEVmK_ZzWJk4/s1600/4%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEivObPJvwTrQj0sut5v-CC0G2skQARt1nAa8UB5QRRRb3jlKjjA9f_BngeTn94hDIlPNvHj5uhyphenhyphen-jWFmKpKh4RSK39JTktKPBM9sVniVN4OilMpqqL-TBg6U93XUKTzW4ufEVmK_ZzWJk4/s200/4%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
</div>
<br />
<br />
<br />
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">Baywatch (2017)</span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXASNeZ6WsXX6rbeTlHDv32YHjpaGdHgLMTd_SCQ2fLBjMVKetO-IV2qp3_gganHvePiqTNbSkFAaxWzT51xDN0pWeHeY0UMmOoMZSioUF9ekbJYhuyejmk3lkdNFKyANo1e8lnXQWIxs/s1600/fdd152872f4cef2d75db6246a9fb0aa9.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="960" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXASNeZ6WsXX6rbeTlHDv32YHjpaGdHgLMTd_SCQ2fLBjMVKetO-IV2qp3_gganHvePiqTNbSkFAaxWzT51xDN0pWeHeY0UMmOoMZSioUF9ekbJYhuyejmk3lkdNFKyANo1e8lnXQWIxs/s320/fdd152872f4cef2d75db6246a9fb0aa9.jpg" width="204" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
</div>
<i>Professionelle medier og andet godtfolk har i stride strømme givet
denne film den laveste karakter muligt, og har på skift kaldt den
diverse knap så hæderlige ord. Man har blandt andet kaldt den komedien
uden jokes, så forhåbningerne var ikke de største, da mig og min bedre
halvdel, satte os ned en fredag aften med et par veltrængte øl, en sjus
og en halv flaske rødvin, og frivilligt tvang os selv til at se om
Baywatch nu også var så slem som alle gik rundt og sagde.<br /> Og det var
den. Den var ikke sjov, den var grimt lavet, den var voldsomt dum og
usammenhængende, men så var den heller ikke mere end det. Fornærmet blev
man ikke, og derfor er det i min notesbog ikke en en-stjernes-film, men
en film, der lige præcis kan snige sig op på de to stjerner.</i><br />
<i> </i><i>Må
dette "mesterværk" blive skyllet væk med næste tidevandsbølge, og flyde
lige så stille ud på den skraldeø der skulle ligge der ude i
Atlanterhavet, og langsomt blive glemt. Det er kun for det bedste.</i><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMiJQiPYKFFW0Sr7TXNOrBt0LFKOzvIz6eQghk_GPfmALJzQiMAK6dnTxHJD6QgXfnPCV3gSzL028WnhExxEL1B6SBKRWrdjlN4_23Vf1xCHdlhDO52ddYEqe9Owgfj0IS9gNODpxpwd8/s1600/2+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMiJQiPYKFFW0Sr7TXNOrBt0LFKOzvIz6eQghk_GPfmALJzQiMAK6dnTxHJD6QgXfnPCV3gSzL028WnhExxEL1B6SBKRWrdjlN4_23Vf1xCHdlhDO52ddYEqe9Owgfj0IS9gNODpxpwd8/s200/2+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">Wonder Woman (2017)</span></h3>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjeSN_0g1NAWCeUtUpyrL0YxfMdD4dCSXNGuN2gTUg2ZTyfne7Och3LnrkCyyvnKTf2jgTBzh4doVI8b-9-6sEI0-UQH5eixmigy9tFebFZJb1oMuqBkBx1QnfjsmtKxeTn2u40-IJqw1A/s1600/wwposter5.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1080" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjeSN_0g1NAWCeUtUpyrL0YxfMdD4dCSXNGuN2gTUg2ZTyfne7Och3LnrkCyyvnKTf2jgTBzh4doVI8b-9-6sEI0-UQH5eixmigy9tFebFZJb1oMuqBkBx1QnfjsmtKxeTn2u40-IJqw1A/s320/wwposter5.jpg" width="216" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
</div>
<div style="text-align: left;">
<i>Der skulle en kvinde til DCEU for at vise alle de selvoptagede mænd
hvordan man laver en ordentlig superheltefilm. Tak, Patty Jenkins.
Selvom det sidste akt er en smule tomt og standart, så gør resten af
filmen op for det. En meget underholdende origin story, lige som den
skal være. Men hey, skru lige lidt ned for slowmotion effekten, man
skulle tro Zack Snyder havde kigget lidt for meget forbi klipperummet.</i></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAYTVlrvpzMuCe0_wrBiUnrl8mzqb9qkM_TVoxJE-AvRqU2NHo_jd5jQJI6kyPeeN-shekwBCRp5nAgi16A-dRIVzmLj-kWXJTxkh_ZtKfH-657xD6qT9sWB7nUX-kgbV5lc0hBY-Ve74/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAYTVlrvpzMuCe0_wrBiUnrl8mzqb9qkM_TVoxJE-AvRqU2NHo_jd5jQJI6kyPeeN-shekwBCRp5nAgi16A-dRIVzmLj-kWXJTxkh_ZtKfH-657xD6qT9sWB7nUX-kgbV5lc0hBY-Ve74/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
</div>
<h3 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"> </span></h3>
<br />
<h3 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</h3>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-68093090067223175372017-09-26T06:51:00.000-07:002017-09-26T06:51:12.297-07:00Når man bliver Ramt<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<i>Ramt</i> er en ny dansk novellefilm, og er faktisk så ny, at
den ikke har fået præmiere i Danmark endnu. De eneste steder man kan
opleve den i skrivende stund er til Bucharest Shortcut Cinefest og
Västerås Filmfestival, så hvis man ikke lige gider at tage til Rumænien
eller Sverige, må man væbne sig med tålmodighed. Tålmodighed behøver man dog ikke nødvendigvis at have så meget af, for efter at have set denne lille film på 30
minutter, kan jeg ikke forestille mig, at den ikke bliver udtaget til et par
af de danske filmfestivaler.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlhb8WPUnMNlRBPnhHdWdS7sH1Tfzj7jXuzCerOUlg7dO-CbP4FKiblrhiqKwU9t-Eh_x6tUYjbv_CW2TUCqQeo1sFZp3Vm12ktuPCQI7ga6pNZxkqwo3ESgBogPGlEL8ZG16m08Hr_cg/s1600/MV5BMTc2NDQ0MDE1Nl5BMl5BanBnXkFtZTgwMzMyMzA5MDI%2540._V1_SY1000_CR0%252C0%252C706%252C1000_AL_.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1000" data-original-width="706" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlhb8WPUnMNlRBPnhHdWdS7sH1Tfzj7jXuzCerOUlg7dO-CbP4FKiblrhiqKwU9t-Eh_x6tUYjbv_CW2TUCqQeo1sFZp3Vm12ktuPCQI7ga6pNZxkqwo3ESgBogPGlEL8ZG16m08Hr_cg/s640/MV5BMTc2NDQ0MDE1Nl5BMl5BanBnXkFtZTgwMzMyMzA5MDI%2540._V1_SY1000_CR0%252C0%252C706%252C1000_AL_.jpg" width="448" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Bøtten på hovedet</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Filmens titel er en meget god indikation af hvad filmen handler om. Den handler nemlig om at blive ramt af noget uforudsigeligt, der kommer til at ændre ens liv totalt, kampen om at acceptere det, og finde livslysten igen. Det er i sig selv ikke originalt, og det behøver en historie nødvendigvis heller ikke at være, men <i>Ramt</i> formår alligevel at vende bøtten på hovedet. Filmen handler om en kvinde i sin bedste alder, der pludselig bliver ramt af en sygdom, der gør, at hun gradvist mister alt der giver hendes liv mening. Sygdommen bliver aldrig nævnt, hvilket er et mesterligt træk, men jeg kan godt afsløre, at der her er tale om sygdommen sklerose. Hvis jeg kigger mit indre filmbibliotek igennem, kan jeg ikke komme på nogle film der omhandler sklerose, så kado til <i>Ramt</i> for at drage ud på uudforsket territorie.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Det første man desværre lægger mærke til, er det lidt staccato og klodsede skuespil fra alle parter. Det ødelægger en del af den følelsesmæssige investering man har brug for i starten, for at historien kan fungere. Heldigvis er det kun i starten, og efter et par scener med lidt for meget "manuskriptsoplæsning", finder skuespillerne fodfæstet og filmen bliver en del bedre. Hvad der gør, at skuespillet pludselig ændrer sig til det bedre, kan jeg kun gisne om, men om ikke andet gør det sidste halvdel ekstra god, ved siden af sin halvklodsede start. Der er jo ikke noget der er så dårligt, at det ikke er godt for noget, som man siger. Nu vi er ved skuespillet, så spiller vores hovedperson, Lotte Munk, ganske upåklageligt. Hun formår at få os med ind i hendes tankeverden, og man føler virkelig med hende. Ja, man skulle næsten tro hun havde sklerose. Den måde hun smerter sig og ryster på hænderne, det kan ikke gøres bedre.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
Du kan ikke undgå at blive ramt</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5pASB3eBfdbg74EwxdASQy1heAPRONwLd7I-iltMCa0laYafvFuFsT67-Sz9TChlCgNlikRtt8PBuPadj7U6jrdolEQOP4n5tKBldjY2YpvkDD0OzoA_EVr9vCWNuW6q_0S0LDTlQsKg/s1600/MV5BMTY1ODRkMzQtMTExYS00MmNlLTljODMtMDQ5MmIyZWEzMDZlXkEyXkFqcGdeQXVyNTcwMjY3OTk%2540._V1_SX1777_CR0%252C0%252C1777%252C697_AL_.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="628" data-original-width="1600" height="156" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5pASB3eBfdbg74EwxdASQy1heAPRONwLd7I-iltMCa0laYafvFuFsT67-Sz9TChlCgNlikRtt8PBuPadj7U6jrdolEQOP4n5tKBldjY2YpvkDD0OzoA_EVr9vCWNuW6q_0S0LDTlQsKg/s400/MV5BMTY1ODRkMzQtMTExYS00MmNlLTljODMtMDQ5MmIyZWEzMDZlXkEyXkFqcGdeQXVyNTcwMjY3OTk%2540._V1_SX1777_CR0%252C0%252C1777%252C697_AL_.jpg" width="400" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>Ramt</i> handler lige så meget om sklerose, som den handler om den eksistentielle krise og endegyldige depression der medfølger. Kæresten skrider, man bliver fyret og ryger på førtidspension, folk forsvinder stille og roligt ud af ens liv, og man bliver til sidst en ensom grøntsag uden venner og familie, dømt til et liv med irriterende sygehjælpere. Netop dette er det sidste kritikpunkt jeg vil nævne. Selvom det nok ikke er det, instruktøren Rasmus Doolengs vil signalere med filmen, så er det dét, jeg får ud af den. Der er ingen forløsning af at komme over på den anden side ved at vores hovedperson accepterer sin sygdom, hun forbliver bare i en zombie-lignende depressionstilstand, uden at have fået antændt bare den mindste livsgnist igen. Sklerose er en forfærdelig ting, og jeg er sikker på, at der er mennesker, der aldrig kommer til at kunne smile igen, men det bliver bare for ensidigt. Det er vigtigt at skildre den depressive del, specielt for os som publikum, men hvad med det positive? Oprejsningen? Der bliver bare fokuseret for meget på skyggesiden. Det er selvfølgelig en smagssag, men i min verden er det vigtigt at specielt sådan en film her giver håb, og det gør den ikke, tværtimod. F.eks. irriterer det mig, at vores hovedperson ikke gider at tale med sine sygehjælpere til sidst, selvom de hjælper hende og prøver at gøre det bedste for hende. Her kommer ordsproget ind igen: Der er ikke noget der er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Jeg føler historien godt kunne bruge mere af den attitude.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Når det nu er sagt, så er <i>Ramt</i> en meget veludført novellefilm. Flotte billeder, uproblematisk lydbillede, drama der aldrig bliver for meget eller overfladisk, og et soundtrack der hænger sammen med historien der bliver fortalt. Det vigtigste er, at man virkelig kommer til at føle med vores hovedperson og hendes forfærdelige situation. Du kan ikke undgå at blive rørt, rystet og ramt. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhta3uQ_gxDjBky-5bFwXZvCISsF9M0TlRgWdf2TDFbhkrq5xFpKCP5maNAy8ZIZ7021uVsCy-F3JWzQwUbis68vd2meupSAZDl7IDTOaSEmiA9V9og3YKEqLMhuX33h58RPV6JODF_r7c/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhta3uQ_gxDjBky-5bFwXZvCISsF9M0TlRgWdf2TDFbhkrq5xFpKCP5maNAy8ZIZ7021uVsCy-F3JWzQwUbis68vd2meupSAZDl7IDTOaSEmiA9V9og3YKEqLMhuX33h58RPV6JODF_r7c/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-74937716451385134892017-09-12T10:10:00.000-07:002017-09-12T10:10:13.373-07:00IT - Klovnen er tilbage!Det er 27 år siden vi sidst så den frygtindgydende klovn, Pennywise, på skærmen. Dengang var det legendariske Tim Curry bag klovnemasken, og hans version af karakteren er stadig lige så skræmmende i dag, som den var dengang. Så hvorfor lave et remake? Og er det ikke farligt, når nu den originale er så vellykket?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzt45Wxyff5M0Lx7ZdJq8xabCkFfNjWDoP4M0s4oRbxNcg3iAzqCmZkDMPQCqmeby-ADtnrYSWn2QLOdPgnwQ0FwT74lzoI1jL6szCc7tjVKGAAvxjYbqV1u1sYcwgpuUSx8v49cNNAog/s1600/stephen_king_s_it__2017____poster___1_by_camw1n-daa4tl6.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1050" data-original-width="761" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjzt45Wxyff5M0Lx7ZdJq8xabCkFfNjWDoP4M0s4oRbxNcg3iAzqCmZkDMPQCqmeby-ADtnrYSWn2QLOdPgnwQ0FwT74lzoI1jL6szCc7tjVKGAAvxjYbqV1u1sYcwgpuUSx8v49cNNAog/s640/stephen_king_s_it__2017____poster___1_by_camw1n-daa4tl6.jpg" width="462" /></a></div>
<br />
<h2 style="text-align: center;">
Frygt </h2>
Jeg var 1 år da den originale kom ud i 1990, og har derfor aldrig haft det største forhold til den. Det siger sig selv, at jeg var for ung til at se den, da den kom ud, og da jeg blev gammel nok til at se farlige gyserfilm var den røget lidt i glemmebogen. Desuden har gyserfilm aldrig haft min store interesse, og det er først her de sidste par år, at gyserverdenen har åbnet sig op for mig. Gyserfilm lavet på den rigtige måde, handler nemlig om meget mere, end bare at skræmme. Det er hvad der ligger bag skriget, der er virkelig gruopvækkende. Det er få gyserfilm der tør tage det spadestik dybere end overfladiske jumpscares, men her de sidste par år har vi haft en renæssance af gyserfilm, der tager genren seriøst igen. Ikke flere dumme teenagere i en hytte i skoven, nej, lad os i stedet finde ud af hvad der egentlig ligger bag ordet frygt.<br />
Det er her <i>It </i>kommer smukt ind i billedet. <i>It </i>er nemlig ikke nødvendigvis kun ude på at skræmme dig, men også ude på at få dig til at frygte den. Det kan godt lyde lidt lommefilosofisk, men der er altså en forskel. Frygt er snigende, nervepirrende og vedholdende, hvorimod følelsen af at blive skræmt nok kan give dig hjertebanken og få dig til at sige sjove lyde, men ikke bliver hos dig. Et chok kan du grine af bagefter, men frygt er noget andet. En frygtindgydende film bliver hos dig i lang tid, og denne frygt-følelse forsøger <i>It </i>at spille på. Dette gør den nogenlunde succesfuldt, selvom den nogle steder godt kan blive lidt for kliché, har nogle sjove genreblandinger og har et par lidt for traditionelle jumpscares her og der.<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
Et forfriskende pust af Nostalgi</h2>
Der går ikke lang tid før vi får klovnen Pennywise at se, og på en måde er det rart med en film der ikke gemmer "monsteret" til sidst. Vi får også meget hurtigt at se, at denne nye version ikke er til at tage for givet, når den pludseligt bliver en del mere blodig end man måske havde forventet. Man skal passe på med det blodige i film (eller gory, som det hedder på "inglés"), det kan nemlig meget hurtigt blive et unødigt kvalmende element. Den store nødvendighed har de gory elementer heller ikke til historien her, men på sin vis passer det fint ind, da det ikke bliver overdrevet, og fokusset dermed ikke bliver flyttet fra historiens kerne.<br />
Efter introen bliver vi introduceret til vores verden og hovedkarakterer, som er en gruppe skoledrenge og en pige, der har fundet sammen fordi de allesammen bliver mobbet. Karakteropbygningen er rigtig flot konstrueret. Da der er mange hovedkarakterer man skal lære at kende på forholdsvis kort tid, får vi aldrig en fuld præsentation af alle sammen. Det vi til gengæld får er en meget effektiv rundgang af de forskellige karakterer, så vi ved præcist så meget vi skal om dem og deres særheder før historien kan gå i gang. Dette fungerer rigtig godt. Inden længe får man følelsen af at have set det hele før, og man kommer hurtigt i tanke om Netflix-serien <i>Stranger Things </i>som udkom sidste år (2016). Den bærer så tydelig inspiration, at den endda har Finn Wolfhard på rollelisten, som også var med i <i>Stranger Things. It </i>hopper altså med på den nostalgiske filmbølge, der på det sidste har idoliseret 80'erne og de "Spielberg'eske" ungdomsfilm fra dengang - såsom <i>E.T. </i>og <i>The Goonies</i>. Det kan godt være et turn-off for nogle, men personligt er jeg vild med denne nye bølge, da jeg altid har elsket 80'er filmstilen. Hele idéen med at rykke historien op til 80'erne, i stedet for 50'erne som i den originale, er også et mesterligt træk. Jo længere vi kommer væk fra 50'erne, jo mindre kan vi som publikum identificere os med dengang. Medmindre du selvfølgelig var ung i 50'erne, men dette er ikke målgruppen mere. 80'erne er er den tid hvori størstedelen af målgruppen for denne nye version af <i>It</i> var børn, og filmen får derfor et forfriskende pust af relaterbart nostalgi.<i> </i><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOYL54-IpDmNSZz5In7aP494a-XMICAwD4Oppy0OuUvQbEhqmjtUvT3RxNF5qXL0DwKZE_wj8kckwtC_z-_6YdaeugTMtdcBPUfuPyqeTB2uWBQZJSsyweEyjfRf8mJUslQQV5zfgRfJA/s1600/stephen_kings_it.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="659" data-original-width="1600" height="161" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOYL54-IpDmNSZz5In7aP494a-XMICAwD4Oppy0OuUvQbEhqmjtUvT3RxNF5qXL0DwKZE_wj8kckwtC_z-_6YdaeugTMtdcBPUfuPyqeTB2uWBQZJSsyweEyjfRf8mJUslQQV5zfgRfJA/s400/stephen_kings_it.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Børneflokken vi følger igennem filmen</td></tr>
</tbody></table>
<h2 style="text-align: center;">
Pennywise er sjov?</h2>
Som nævnt tidligere blev Pennywise i 1990 spillet af den legendariske Tim Curry, og ingen kommer nogensinde over hans fantastiske præstation. Pennywise anno 2017 bliver spillet af den mere ukendte Bill Skarsgård, der er i familie med både Stellan Skarsgård og Alexander Skarsgård, som efternavnet afslører. Denne rolle ville de fleste skuespillere nok sige nej til af ren ærefrygt, for det er ikke mange der kan gå i Tim Currys sko. Bill Skarsgård når heller ikke Tim Curry til sokkeholderne, men gør en hæderlig præstation. Man kan se han har tilføjet et par småting til karakteren, men i det store hele laver han egentlig bare sin bedste imitation af Tim Curry som Pennywise, og det er på en måde smart. Selvom det ville have været sjovt at se en skuespiller tage karakteren et helt nyt sted hen, så er det også betryggende at se noget man ved der fungerer, spillet af en skuespiller der er sikker på sin sag, og det er Bill Skarsgård, som med denne præstation sikkert er blevet det naturlige valg til alle fremtidige skurkeroller. Hvis man skulle sige en negativ ting, så er det at Bill Skarsgård er en tand for ung til rollen. Tim Curry var 44 år dengang han spillede Pennywise, og selvom der ikke er nogen bestemt alder på klovnen, så ville en ældre skuespiller have klædt rollen lidt mere.<br />
Nu vi er ved skuespillet, så fortjener vores hovedpersoner også en masse ros. Man bliver altid nervøs når man har med børn at gøre i film, tit spiller de nemlig ikke så godt, og det kan godt virke distraherende. Disse børn spiller dog alle fabelagtigt, og deres komiske timing er eminent. Du tænker måske det er mærkeligt at jeg skriver "komiske timing" når vi her snakker om en gyser, men <i>It </i>ville jeg faktisk kategoriserer som en komediegyser. Omkring 40% af filmen er humoristisk og sjov, og det var noget der især overraskede mig. Det er ikke fordi man tænker på at grine, når man ser plakaten... Grin og gråd balancerer hinanden ud, og det gør filmen til en overraskende harmonisk oplevelse. Dvs. skønt dens dybe historie om frygt, bliver den let at sluge, hvilket er et plus i min bog.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqvipwG0Bq43l-m75Q9QqnaQqfEGJ8c4MX5l07AHMjtf9IsEKaQ4c1wBS3wdTe7jHBV9Wv7LH2AiXXTfBEP4Lt-h70q4W8NY5k40OFDBAh8TwOfacGaaSY6CcXuCgJzaOcdNv0snJyUwQ/s1600/it_film_2017.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="399" data-original-width="960" height="166" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqvipwG0Bq43l-m75Q9QqnaQqfEGJ8c4MX5l07AHMjtf9IsEKaQ4c1wBS3wdTe7jHBV9Wv7LH2AiXXTfBEP4Lt-h70q4W8NY5k40OFDBAh8TwOfacGaaSY6CcXuCgJzaOcdNv0snJyUwQ/s400/it_film_2017.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Bill Skarsgård i rollen som Pennywise</td></tr>
</tbody></table>
<i>It </i>er en af de bedste Stephen King adaptioner jeg har set, og selvom det kommer fra en, der ikke har læst nogle af hans bøger, så har jeg til gengæld set mange af de film der er baseret på dem. Selvom <i>It </i>godt kan virke en smule for old-school til nogen, også i sine skræmmeteknikker og gyserelementer, så er den så veludført, at man ikke kan andet end at respektere den. Decideret skræmmende blev den aldrig, men man får til gengæld et snigende ubehag mens filmen undersøger hvad frygt er, og hvordan man bekæmper den. Så skønt småplatte elementer her og der, så er <i>It </i>anno 2017 en meget vellykket og underholdende filmoplevelse.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiO_LgCJzyjksTsf8sPUnZUTOWxttr5_Q9C6os5m-RZHMBwOHr3taddK7YjWO641huhuzU9ARvBeP97y7SgD6oQI_dQNGrJJ05iqetAqpn4QNVHf7qBrZp1WOYEnOHEiCrs7j-VcsLzYNY/s1600/4+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiO_LgCJzyjksTsf8sPUnZUTOWxttr5_Q9C6os5m-RZHMBwOHr3taddK7YjWO641huhuzU9ARvBeP97y7SgD6oQI_dQNGrJJ05iqetAqpn4QNVHf7qBrZp1WOYEnOHEiCrs7j-VcsLzYNY/s200/4+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-38378600307192414912017-09-06T08:18:00.001-07:002017-09-06T08:54:38.847-07:00Pixar - fra mindre godt til mega godt!Nu hvor <i>Cars 3</i> kører i biografen og <i>Coco</i> snart kommer ud, må jeg hellere byde på min liste af Pixarfilm fra værst til bedst… Eller fra mindre godt til mega godt, som jeg har valgt at kalde den. En Pixarfilm slår nemlig aldrig fejl, eller gør den?<br />
<br />
<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
17. Cars 2 (2011)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgO9PTco4Gi3666TEgadgishrODZLaObmOTAN68gQgKagHxh9qj8CdwAlWtcxB4pri5kb5WfGwxF9BZw-jgs9fFgeDRhqYHxFrb3r6XrMGiPcfj98XLzyHdd6u2X3V4n5aAKjK5SX4Dsfs/s1600/MPW-56685.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="744" data-original-width="500" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgO9PTco4Gi3666TEgadgishrODZLaObmOTAN68gQgKagHxh9qj8CdwAlWtcxB4pri5kb5WfGwxF9BZw-jgs9fFgeDRhqYHxFrb3r6XrMGiPcfj98XLzyHdd6u2X3V4n5aAKjK5SX4Dsfs/s400/MPW-56685.jpg" width="268" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<i>Cars 2</i>.. ja, hvad skal jeg sige. En underholdende film hvis du er 10-12 år, og det er der jo ikke noget galt i, men hvis du ikke er det, så held og lykke. Lad os håbe at Pixar aldrig synker så dybt igen, og at der efter <i>Cars 3</i>, bliver lukket for historien om bilerne, så vi kan komme videre med nogle lidt mere spændende ting. </div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
16. Cars (2006)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_b8cL7CF0L5tNJH0TIy5TSIvf3zGIlC0R1p0hZnEkn3l_eFB2RdBIxW0Rmq_nKK8W_qxJIRPflsYpBdFnsE7TThbfFToi46-eozGYYtCH1-fIL-eo2_pQUG8sP1A80_KgiVgKwItk-N8/s1600/MPW-45583.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="744" data-original-width="500" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_b8cL7CF0L5tNJH0TIy5TSIvf3zGIlC0R1p0hZnEkn3l_eFB2RdBIxW0Rmq_nKK8W_qxJIRPflsYpBdFnsE7TThbfFToi46-eozGYYtCH1-fIL-eo2_pQUG8sP1A80_KgiVgKwItk-N8/s400/MPW-45583.jpg" width="268" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Jeg kan tydeligt huske da <i>Cars</i> kom ud. Alt Pixar havde udgivet indtil da havde været lutter topkarakterer fra alle sider af, kunne dette filmstudie virkelig ikke begå fejl? Jo, det kunne det så. <i>Cars</i> er ikke en dårlig film, ingen Pixar film er deciderede dårlige, men <i>Cars</i> kan altså på sin bedste dag ikke blive til andet end en middelmådig animationsfilm til børn.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
15. Brave (2012)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQZo19XXgKXVzGpt4mVWw_YYuQhXH4rxZEJVIB2OyrwZbLGiY9-MEGTxqpAL5gGGCaxuA66wMhsM-7tjdWsyKtyJh2qQgtYVUKDLdHi3OdplyAmbhJvovZhcyeibSlIYDUWzTV2BwsVpw/s1600/brave-movie-poster1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="864" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQZo19XXgKXVzGpt4mVWw_YYuQhXH4rxZEJVIB2OyrwZbLGiY9-MEGTxqpAL5gGGCaxuA66wMhsM-7tjdWsyKtyJh2qQgtYVUKDLdHi3OdplyAmbhJvovZhcyeibSlIYDUWzTV2BwsVpw/s400/brave-movie-poster1.jpg" width="270" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
2012 var det mærkelige år hvor Disney lavede en Pixarfilm, og Pixar lavede en Disneyfilm. Disney lavede den meget kreative og dybe <i>Wreck-It-Ralph</i>, mens Pixar lavede den meget overfladiske og traditionelle <i>Brave</i>. Brave er en god gammeldags prinsessehistorie, som Pixar prøver at lave unik ved at sætte universet i den keltiske kultur. Men man skal ikke kigge meget under overfladen for at se den samme gamle historie udfolde sig. Prinsessen er en stærk selvstændig kvinde, der bryder tidens normer ved ikke at ville gifte sig med den mand hendes forældre vil have hun gifter sig med, hun bliver sur og stikker af… blah blah blah, de bliver alle venner til sidst og datteren får sin vilje og får moderniseret den traditionsplagede middelalder. Det bliver bare kedeligt.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
14. Finding Dory (2016)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMhYPW9BCQvOtjaEYoOkyHNosboFa5X29ohoIQSG23_FJiKa9QqeTUtkLtOuGv8kcwLxyl5zeO1nMoA7NBDGqQ6-Flj0zleDydBanSsK1lt5w6gLWxNMh_iNbsp7DwCmmvqhOjfd9wo20/s1600/Finding-Dory-poster.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1012" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMhYPW9BCQvOtjaEYoOkyHNosboFa5X29ohoIQSG23_FJiKa9QqeTUtkLtOuGv8kcwLxyl5zeO1nMoA7NBDGqQ6-Flj0zleDydBanSsK1lt5w6gLWxNMh_iNbsp7DwCmmvqhOjfd9wo20/s400/Finding-Dory-poster.jpg" width="268" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Den største fejl ved <i>Finding Dory</i> er, at 90% af filmen foregår oven vande. Det er godt nok den dummeste beslutning man kunne have taget. Det unikke ved <i>Finding Nemo</i>-universet er jo at det foregår under vandet! ingen andre Pixarfilm har den fantastiske mulighed med at udforske havets mange eventyr, og ved at lade filmen foregå på landjorden det meste af tiden, forsvinder magien langsomt, og den drukner til sidst i en følelse af, at man har set det hele før. Så er den i øvrigt super urealistisk og fyldt med store plothuller. Ingen ser blæksprutten køre en barnevogn gennem vandlandet? Nej, okey… Kører blæksprutten varevogn nu? Aha… Konstante ting som det, der desværre ødelægger hvad der kunne have været en god film.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
13. Monsters University (2013)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhF9b3PfbghJz8YL3MT3gjjqt2Ex-D1n1iBRJF68yT8q6ZVAJ9KHZqDKdvzfRIVvpEcafMVPyG8KqB09RP1bEniyncoZf1N5SSQXR70F0ddFpWucRljgf4-h4h1pZegGK4pUd9xhGIGfj4/s1600/flXrt9Dh0Tki6zOgX0TOq63KpG8.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1000" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhF9b3PfbghJz8YL3MT3gjjqt2Ex-D1n1iBRJF68yT8q6ZVAJ9KHZqDKdvzfRIVvpEcafMVPyG8KqB09RP1bEniyncoZf1N5SSQXR70F0ddFpWucRljgf4-h4h1pZegGK4pUd9xhGIGfj4/s400/flXrt9Dh0Tki6zOgX0TOq63KpG8.jpg" width="266" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<i>Monsters University</i> lyder mere som en udvidelsespakke til The Sims end en egentlig film, men man skal ikke lade sig narre. Skønt dens stærke stank af unødvendig efterfølger, er den nemlig meget mere vellykket end man skulle tro. Historien er fin og binder den godt sammen med den originale film. Den ødelægger ikke den originale, som nogle efterfølgere kan gøre. En rigtig letfordøjelig film til en fornøjelig aften i sofaen uden de store tanker.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
12. The Incredibles (2004)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyV5C4KRnYpcdTVKPEjqEL2t4xhReuRZZ672iCJi1SrlcmUHfiQhVTixaqvKRjYwS_-3KBsTznkYkMv4-lj8jBYnNoXvlBZI5sRHspC9qkmokb-JbJeuKdiaNbQcNLz-AOmBU3ga1Ty28/s1600/latest.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjyV5C4KRnYpcdTVKPEjqEL2t4xhReuRZZ672iCJi1SrlcmUHfiQhVTixaqvKRjYwS_-3KBsTznkYkMv4-lj8jBYnNoXvlBZI5sRHspC9qkmokb-JbJeuKdiaNbQcNLz-AOmBU3ga1Ty28/s400/latest.jpg" width="266" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Det kan måske virke mærkeligt, men <i>The Incredibles</i> har aldrig ligget så lunt i min lomme. Det er ellers en af de meget populære film fra Pixars side. I min verden virker hele superheltetemaet bare ikke til Pixars fordel, også selvom jeg godt kan lide idéen med Pixars version af en populær genre. Jeg vil skyde på at lidt over halvdelen af alle animationsfilm har noget med superhelte at gøre, og det er her problemet ligger. Selvom den er sjov og underholdende, så bliver jeg bare lidt træt. Jeg har ikke behov for en ny animeret superheltefilm. </div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
11. A Bug's Life (1998)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiZ2uPhI-H45ch7za-4E94r2e68XVKhkThCHVMnV_eMXMKA0pvZb1CJLiD9AOW-TbA1nP7eazE_BFIgLznYXLaOEr7EdcYb7onrHbj_50U6MFGHPY-xWB8wCasR1ZZAUj0Z6iDGms_tss/s1600/A-Bugs-Life-Movie-Poster.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="800" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgiZ2uPhI-H45ch7za-4E94r2e68XVKhkThCHVMnV_eMXMKA0pvZb1CJLiD9AOW-TbA1nP7eazE_BFIgLznYXLaOEr7EdcYb7onrHbj_50U6MFGHPY-xWB8wCasR1ZZAUj0Z6iDGms_tss/s400/A-Bugs-Life-Movie-Poster.jpg" width="266" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Jeg må indrømme at det er længe siden jeg har set <i>A Bug's Life</i>, men med alle de gode minder jeg har af den fra barnsben af, kan jeg ikke andet end at give den fuld respekt. Den når dog ikke at komme med i top 10, men det er stadig en rigtig god film. Hele myretuen og den store insektverden der findes når vores hovedperson drager ud på eventyr, er så kreativ og fantasifuld, at man som barn (og voksen) ikke kan undgå at blive fascineret, og bygge videre på den om natten i ens drømme. Så selvom <i>A Bug's Life</i> ikke er den Pixarfilm med mest krudt i, så giver mine personlige minder den et spark op ad listen.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
10. Toy Story 2 (1999)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNI_gG2JIR21g1qN1bLAb-WKLf61nwjTcC3qbO24GhaKlMFrMde0nl175B-7gvVR6vZgqlysY6CNNNQrv41fnLeJ883oYJikhl8AucSM_7ropPfycbuNWDeeX0Y8aWgLV7jM-JwWuDTC0/s1600/latest.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNI_gG2JIR21g1qN1bLAb-WKLf61nwjTcC3qbO24GhaKlMFrMde0nl175B-7gvVR6vZgqlysY6CNNNQrv41fnLeJ883oYJikhl8AucSM_7ropPfycbuNWDeeX0Y8aWgLV7jM-JwWuDTC0/s400/latest.jpg" width="266" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Den dårligste af trilogien. <i>Toy Story 2</i> så jeg meget som barn, men skønt der er mange gode barndomsminder forbundet med denne film, kan jeg i dag godt se dens mange små fejl. Overordnet virker historien en smule ligegyldig, og nogle af de tilføjede karakterer er lidt irriterende. Især Jessie kan virke lidt belastende som Buzz' "love interest". Når det nu er sagt er der stadig mange legendariske scener i <i>Toy Story 2</i>, som jeg helst ikke ville være foruden.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
9. The Good Dinosaur (2015)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijS0nLdwYm_PTnac52lstVRtW6KVK_zKm2innA6hzpZNjkJ2Dq_nfiRcf3qePEOJZf2bcfWYT-qlCgzdNtGbaCLJmHH6db1-khRHnjIYjM_MH4JDp_eoq5_oOMUs-XjdhFWX2ysT5yPqE/s1600/c6sS6IJBDDIK1dh7HmyCWIpa5ei.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijS0nLdwYm_PTnac52lstVRtW6KVK_zKm2innA6hzpZNjkJ2Dq_nfiRcf3qePEOJZf2bcfWYT-qlCgzdNtGbaCLJmHH6db1-khRHnjIYjM_MH4JDp_eoq5_oOMUs-XjdhFWX2ysT5yPqE/s400/c6sS6IJBDDIK1dh7HmyCWIpa5ei.jpg" width="266" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<i>The Good Dinosaur</i>, hvad skete der? Nok den mest glemte Pixarfilm, skønt den havde præmiere i 2015. Jeg ville skyde på at det er den de fleste ikke har set, og det synes jeg er synd. <i>The Good Dinosaur</i> er nemlig en meget undervurderet film, der skønt den træder i velkendte spor, gør det på en forholdsvis unik måde. Den er til tider meget skræmmende, og der er endda en scene hvor vores hovedperson og hans ven bliver skæve af nogle rådne bær. En børnefilm hvor vores hovedperson har et syretrip? det har jeg ikke set siden <i>Dumbo</i>. Respekt!</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
8. Up (2009)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKJei6kP4lGTEGoHExWJ6i9aHVPSgw7EZm3Phmp3YJjCOK9BkheTfWfgm3Sh2QxlmEgXj3K5JhdAy8MgZHIn1twaRWQDXsLDBoSpf_HI7YwgQPb_h3R9GCPoCl5xgx2slq3uHfIaCqBQ0/s1600/acf8cd55639bbbe832f9226001fe1ae3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKJei6kP4lGTEGoHExWJ6i9aHVPSgw7EZm3Phmp3YJjCOK9BkheTfWfgm3Sh2QxlmEgXj3K5JhdAy8MgZHIn1twaRWQDXsLDBoSpf_HI7YwgQPb_h3R9GCPoCl5xgx2slq3uHfIaCqBQ0/s400/acf8cd55639bbbe832f9226001fe1ae3.jpg" width="266" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
At <i>Up</i> er så langt nede på listen kommer nok til at overraske mange, for <i>Up</i> er nemlig manges ynglingsfilm når det kommer til Pixar, men <i>Up</i> har aldrig rigtig talt til mig. Lige fra første gang jeg så den, har der været noget ved <i>Up</i> som jeg ikke har kunnet lide. Den virker på en måde ikke som en fuldendt film. Historien og karaktererne svæver bare lidt i luften, som den gamle mand i sit hus, og får aldrig noget rigtigt at holde fast i. Det er en meget drømmende film, som egentlig burde tale ret meget til mig som et meget drømmende menneske, men nej. Skønt jeg stadig synes det er en rigtig god film (tag ikke fejl af det), med en meget sørgelig og fangende intro, så har den desværre altid virket som Pixars version af en fransk kunstfilm der prøver lidt for hårdt.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
7. Toy Story (1995)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdAhbbOKp2B5k8XRbV4AfsynZvyje5SLKp8E0-pUEdeZl5iaGWy1BZlr0BUfNrQt6eL3URYbakE-ypq77E5UYu3ZujUdGxSCVvspGiJ-wMDLT10VM1zWr7bB14_i-QE4Jn0cwl-vr2a6k/s1600/Toy-Story.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="750" data-original-width="500" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjdAhbbOKp2B5k8XRbV4AfsynZvyje5SLKp8E0-pUEdeZl5iaGWy1BZlr0BUfNrQt6eL3URYbakE-ypq77E5UYu3ZujUdGxSCVvspGiJ-wMDLT10VM1zWr7bB14_i-QE4Jn0cwl-vr2a6k/s400/Toy-Story.jpg" width="266" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Den første spillefilm fra Pixar, og måske en af de vigtigste animationsfilm nogensinde (og med animationsfilm mener jeg 3D, ikke tegnefilm). Alle karaktererne i <i>Toy Story</i> er så godt fundet på, og har så klare fjollede personligheder, at filmen bliver meget nem at sluge. Under den fjollede og meget børnede facade ligger der dog noget dybere, en meget voksen historie om at finde sig selv, og det er her hvor Pixar virkelig skinner igennem. Pixars film er nemlig ikke kun fokuseret til børn, men lige så meget til voksne. Det er de børnefilm der holder, dem man ser igen som voksen og får et dybere budskab ud af. Fantastisk!</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
6. Toy Story 3 (2010)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiGAfqC1S9DU5WXZYFaFzo6uMQm1-ImvsV6nYsvGvTXMufp0uuDIcyYMHkkzuaBnqx5CutwBjWUVdf6lid1wZOCJzkE-29WBaBtYLFwzbuPZNht3vzvdhNQiCofK2h7MPdVww_RiwOOl58/s1600/file_65512_0_toystory3international.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="883" data-original-width="625" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiGAfqC1S9DU5WXZYFaFzo6uMQm1-ImvsV6nYsvGvTXMufp0uuDIcyYMHkkzuaBnqx5CutwBjWUVdf6lid1wZOCJzkE-29WBaBtYLFwzbuPZNht3vzvdhNQiCofK2h7MPdVww_RiwOOl58/s400/file_65512_0_toystory3international.jpg" width="282" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Jeg gik i lang tid og debatterede med mig selv hvilken <i>Toy Story</i>-film der er bedst, var det den første, eller den tredje? Ultimativt er de lige gode, men i min verden er <i>Toy Story 3</i> altså en my bedre end <i>Toy Story</i>. Svaret ligger i underholdningsværdien. Jeg synes simpelthen at den tredje er mere underholdende end den første, og så måtte det kontroversielle valg jo tages. Det er en fuldstændig perfekt afslutning på den gamle historie, og på de karakterer man har fulgt siden barndommen. At der så kommer en <i>Toy Story 4</i> i 2019, det må briste eller bære. Overordnet synes jeg det er en dårlig idé, og ville hellere have at de begyndte på et nyt eventyr, i stedet for at rive op i et afsluttet kapitel. Money Talks, I guess… (jaaa, jeg kan også tale engelsk)</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
5. Inside Out (2015)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5siL4uyBC7nENuvQHTDUnLsUTvf01qML_urx27fSeozSNaqnzitCtSRSkLpCySoJPHL-b1uLLxlckbKQ9HN4lXgSmG93tF58QcRxA5boSqIog_gHeK2V2PEXrhhkt8j9Adlq_WrDT1tc/s1600/inside-out-poster.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1185" data-original-width="800" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5siL4uyBC7nENuvQHTDUnLsUTvf01qML_urx27fSeozSNaqnzitCtSRSkLpCySoJPHL-b1uLLxlckbKQ9HN4lXgSmG93tF58QcRxA5boSqIog_gHeK2V2PEXrhhkt8j9Adlq_WrDT1tc/s400/inside-out-poster.jpg" width="270" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Første gang jeg så <i>Inside Out</i> følte jeg ikke så meget for den, og tænkte at det var en af Pixars mindre gode film. Den var for barnet, hvilket den også visse steder kan være. Det tog en psykisk nedtur før jeg virkelig fik øjnene op for de genialiteter filmen besidder, for når man ser denne film med en følelsesmæssig forvirret hjerne, så kan man ikke andet end at få våde øjne.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
4. Ratatouille (2007)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqxZXxozR82tiMIZZGALmBNX9PrOlCMLt9HETri8fd9rIG16RSJdaQyuIeWsPTGUKO23_jpfzfFOGNfo2o_aKf2gp9rYY57xZ48t3kr2olx_CXqEzCdDjp24E7V7ceLAzJWM50YjteBOs/s1600/ratus1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1333" data-original-width="900" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhqxZXxozR82tiMIZZGALmBNX9PrOlCMLt9HETri8fd9rIG16RSJdaQyuIeWsPTGUKO23_jpfzfFOGNfo2o_aKf2gp9rYY57xZ48t3kr2olx_CXqEzCdDjp24E7V7ceLAzJWM50YjteBOs/s400/ratus1.jpg" width="270" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<i>Ratatouille</i>, måske en af de film i verden med det mest besværlige navn at stave, eller også er det bare mig der ikke er den store grammatiske professor. Men skønt det besværlige navn, er filmen alt andet end besværlig. Ratatouille er lidt som at gå på en fin restaurant og spise en lækker tre retters menu. Den er elegant, poetisk og glider nemt ned. </div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
3. Monsters, Inc. (2001)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgncpk_UZ4H-HEw-kSAKPTvyX_OQe6LbVWpBA30EZWs7H3b9eYkzNqxe1zGiS4DSnplEh6oAaSBa329O08NHhsIfw3wggkaYTcDvCEaF1RvMK8ZdvgWRpO-OhY9HheIPiz7vOwHh5-aeu4/s1600/monsters-inc-1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1000" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgncpk_UZ4H-HEw-kSAKPTvyX_OQe6LbVWpBA30EZWs7H3b9eYkzNqxe1zGiS4DSnplEh6oAaSBa329O08NHhsIfw3wggkaYTcDvCEaF1RvMK8ZdvgWRpO-OhY9HheIPiz7vOwHh5-aeu4/s400/monsters-inc-1.jpg" width="266" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Hvis der er noget folkene i Pixar er gode til, så er det idéer, og <i>Monsters, Inc.</i> er en af de bedste idéer til en børne- og ungdomsfilm nogensinde. Og ikke nok med at idéen er god, udførslen af idéen er ligeledes fantastisk. Det er det der er det mest fascinerende ved <i>Monsters, Inc.</i> Vi går jo alle rundt med sjove idéer inde i vores hoveder, men det er de færreste af os der kan finde ud af at få tankerne ud i den virkelige verden, og skabe noget genialt. <i>Monsters Inc.</i> er en sindssyg idé, udført på den bedste mulige måde.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
2. Finding Nemo (2003)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKYLYf1gXPeyq9jGc5nIZkjaBuuVvJIiRGlpJlWKIE5NF2r8S2V4jbxo2thocnAy7VFyHGnu8BAaN-PPFD4x-aRd-Zpwaoxh0YmFp560Ge8QM_xIiZPDoq_eqXE3-h3UEwKgXpPCgzWhU/s1600/pva6ds.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1300" data-original-width="900" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKYLYf1gXPeyq9jGc5nIZkjaBuuVvJIiRGlpJlWKIE5NF2r8S2V4jbxo2thocnAy7VFyHGnu8BAaN-PPFD4x-aRd-Zpwaoxh0YmFp560Ge8QM_xIiZPDoq_eqXE3-h3UEwKgXpPCgzWhU/s400/pva6ds.jpg" width="276" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Måske den Pixarfilm jeg har set flest gange. Jeg husker i hvert fald tydeligt <i>Finding Nemo</i> være på heftig rotation i den gode game VHS-maskine. Jeg tror i øvrigt det var en af de sidste VHS'er der blev købt før vi skiftede til DVD, hvilket var på tide, det var 2003 og så måtte vi jo skifte til den digitale video disk. <i>Finding Nemo</i> var revolutionerende da den kom ud, man havde aldrig set verdenen under havet animeret på den måde før, og selvom dens 14 år på bagen, holder animationerne stadig. Kreative karakterer og en fed historie fyldt med spænding og humoristiske scener der stadig er sjove den dag i dag. Det er bare godt håndværk, det kan ikke siges anderledes. </div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
1. Wall·E (2008)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCozs5TLC-9j74MogyK5dxMq9XSQwtQvBUcJsY8MqpqkX9MJuSHYMfU9ZFmO0hjvCDm21tS6nfX6tkHCoC1eusK10Fa_LbJxGtaq0pdZzWHUX5KQf8n6pC_i59fZ1CzJm3AAtOejkoWLk/s1600/wallefinal.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1186" data-original-width="800" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCozs5TLC-9j74MogyK5dxMq9XSQwtQvBUcJsY8MqpqkX9MJuSHYMfU9ZFmO0hjvCDm21tS6nfX6tkHCoC1eusK10Fa_LbJxGtaq0pdZzWHUX5KQf8n6pC_i59fZ1CzJm3AAtOejkoWLk/s400/wallefinal.jpg" width="268" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Første gang jeg så <i>Wall-E</i> var jeg fuldstændig blæst væk. Dette var kke en normal Pixar-film… Den lange intro med den stille opbygning af den post-apokalyptiske verden, den vanvittigt karismatiske robot <i>Wall-E </i>med hans trofaste kakerlak og den skræmmende, ja nærmest deprimerende realistiske fremtidsudsigt for menneskeligheden. <i>Wall-E</i> har en helt speciel plads i mit filmhjerte, og er for mig den ultimative Pixarfilm. Den kan godt tabe børnene hen ad vejen, men den vinder til gengel de voksnes hjerter.</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-30910614499429780122017-08-15T03:32:00.000-07:002017-08-15T03:32:55.347-07:00Dunkirk - Nolan vs. WWIINår en af vore tids største instruktører rører på sig, holder hele filmverdenen vejret i spænding. Hvad skal der nu ske? Kan det virkelig lade sig gøre, at den pletfrie instruktør igen laver et mesterværk?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjS_mhKIyVvBKPXHWtbQcgrBGHy2d61-CKNkqXLj2yZYWXtFBGlXLkA0mDHpMxJwChDDEqXw6R3WtiSlS4s6JaO1Ogg5mNaQP-1c74S4M7q5exMuvJQ8Zx36iO04AZ6uUCPaUMvQi35h-I/s1600/dunkirk-poster.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1080" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjS_mhKIyVvBKPXHWtbQcgrBGHy2d61-CKNkqXLj2yZYWXtFBGlXLkA0mDHpMxJwChDDEqXw6R3WtiSlS4s6JaO1Ogg5mNaQP-1c74S4M7q5exMuvJQ8Zx36iO04AZ6uUCPaUMvQi35h-I/s640/dunkirk-poster.jpg" width="430" /></a></div>
<h2 style="text-align: center;">
Episke Øjne</h2>
Christopher Nolan er gået hen og blevet en larger-than-life personlighed. En mytisk filmgud, der med et par års mellemrum skænker verden et nyt altoverskyggende værk, der viser os dødelige mennesker hvordan man laver film. Disse gaver fra det hinsides er altid ligeså episke som sin instruktør, og er derfor tit mesterværker der er svære at anmelde. Det hele er så stort, der sker så meget, hvor skal man dog starte?<br />
Denne gang har Christopher Nolan valgt at lave en film om en historisk begivenhed, og ikke bare hvilken som helst historisk begivenhed, men en historisk begivenhed de fleste ikke vidste eksisterede. Det er nemlig de færreste der har hørt om Dunkirk-missionen der fandt sted i 1940, under starten på anden verdenskrig. Det er smart fra Nolans (jeg kalder ham bare Nolan fra nu af) side, da det føles som et dejligt frisk pust at høre om en begivenhed fra anden verdenskrig man ikke har lavet et projekt om tusindvis af gange i folkeskolen. Og så er det tilmed en ret atypisk begivenhed at lave en krigsfilm om. Det handler nemlig ikke om en heroisk sejr, men om nederlag og overlevelse. Man kan sammenligne historien lidt med en anden legendarisk krigsfilm, <i>Saving Private Ryan</i>, fra 1998, som også er en krigsfilm der fokuserer på evakuering. I <i>Saving Private Ryan </i>er det dog kun én mand de skal ind bag fjendes linjer og redde, her i <i>Dunkirk </i>er det 400.000-500.000 mænd de skal redde før fjenden finder dem. Og her kan vi igen se Nolans episke aftryk. Lad det ikke kun handle om en enkelt mands liv, nej nej, lad det handle om en halv million mænds liv.<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-znZ45RyJnJUyJ3d1DnMFhZXZe8ukaa5q56L2bUf3winvXjbAP_HxJqvMb46cevojTqPjoh39JBnNdQe7arZmtUhrs_0xtMievV7y62MxnjLwr00geGnVfMMoUSrTW5Q4EgOvAj-0Rlc/s1600/screen-shot-2017-05-05-at-12-40-39-pm.png" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="1432" height="167" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi-znZ45RyJnJUyJ3d1DnMFhZXZe8ukaa5q56L2bUf3winvXjbAP_HxJqvMb46cevojTqPjoh39JBnNdQe7arZmtUhrs_0xtMievV7y62MxnjLwr00geGnVfMMoUSrTW5Q4EgOvAj-0Rlc/s400/screen-shot-2017-05-05-at-12-40-39-pm.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fionn Whitehead i rollen som Tommy</td></tr>
</tbody></table>
Skønt denne storhed, bliver det aldrig urealistisk. Tværtimod føles filmen ultra realistisk, og det gør en kæmpe forskel i ens investering i karaktererne og historien. Det er en investering man får lige fra starten af, der på fantastisk vis etablerer den fjendske verden vi er havnet midt i, og kører filmen fra 0-100 på få minutter. Herfra er man investeret, og den investering taber man ikke før aller sidste klip. Det hjælper også på investeringen og realismen, at de fleste af vores hovedskuespillere ikke er kendte ansigter som sådan, og skønt både Mark Rylance, Kenneth Branagh, Tom Hardy og Harry Styles er med, når man kun at tænke "ham kender jeg!", før man ikke tænker videre over det, og fortsætter uforstyrret med historien. Og ja, så lad os da lige vende det med Harry Styles. Ja, Harry Styles fra One Direction er med. Han passer perfekt ind som en brik i et kæmpe puslespil, og han spiller godt. Når nu vi er ved skuespillet, så kan jeg sige, at der ikke er så meget at sige, andet end at det er godt. Det føles som en kollektiv magtpræstation, da ingen rigtig har en hovedrolle. Det kan godt argumenteres at Fionn Whitehead er hovedrollen i filmen, men alle skuespillere er stadig vægtet lige meget. Fionn Whitehead spiller i øvrigt meget godt. En anden der også spiller godt er Mark Rylance, der med sin helt fantastiske karisma tryllebinder en lige fra start. Den sidste der lige skal nævnes er Tom Hardy, der bruger det meste af filmen i et fly med pilotmaske på, dvs. vi kan kun se hans øjne. Det er ikke mange skuespillere der kan finde ud af at spille med øjnene, men Tom Hardy er tydeligvis én af dem. F.eks. i en fantastisk scene, hvor han skal tage en stor beslutning. Et klassisk "skal jeg redde mig selv eller skal jeg redde de andre"-scenarie, hvor han spiller så godt med øjnene, at det er helt forfærdeligt. Det er i øvrigt anden gang i træk at Nolan dækker Tom Hardys ansigt til. Jeg ved ikke lige hvorfor, men hvis det sker igen mistænker jeg Nolan for enten at være jaloux eller have en skæv fetish. Det kan også godt være han er i gang med en hemmelig trilogi om Tom Hardys øjne? <br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIGlUO-aqu3GS_9THispL6lJzYy47HEwM_l8qWMFJbT2F0uYu6VUhinQTWkFQH2BnCE-V_l0UMt3jH-EdvXUR_VsvDwVvetsypS0NT1YHkWeYgK9r23pD4QZerD-pIzDDl4XeU1C0ZIME/s1600/dunkirk-christopher-nolan.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1023" data-original-width="1548" height="263" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIGlUO-aqu3GS_9THispL6lJzYy47HEwM_l8qWMFJbT2F0uYu6VUhinQTWkFQH2BnCE-V_l0UMt3jH-EdvXUR_VsvDwVvetsypS0NT1YHkWeYgK9r23pD4QZerD-pIzDDl4XeU1C0ZIME/s400/dunkirk-christopher-nolan.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Et billede fra en af filmens meget skræmmende flyscener </td></tr>
</tbody></table>
<h2 style="text-align: center;">
Tikkende Soundtrack & Usynlige Tyskere</h2>
Vi ser aldrig tyskerne. Vi ved de er der, men der bliver aldrig sat
ansigt på. Først og fremmest er det selvfølgelig med til at forstærke
fokusset på den historie vi følger, men det gør også, at tyskerne bliver
meget mere skræmmende. Pludselig er de ikke mennesker mere, men blot en
ond kraft, der kommer tættere og tættere på. Igen noget der giver et måske realistisk billede på, hvordan de allierede havde det dengang. Det er et glimrende
eksempel på hvordan Nolan håndterer denne historie på, nemlig med et vanvittigt
fokus. Der er ingen unødvendige sidehistorier, intet halvhjertet
kærlighedsforhold, intet familieforhold, næsten intet kammerateri blandt
soldaterne, intet small talk, ingen overskydende scener. Vi ser kun det
vi skal se, og ikke mere end det. Der er med andre ord intet fedt på
benet, og det er dejligt at opleve en krigsfilm, der ved hvor den vil
hen.<br />
Men det de fleste nok først og fremmest vil opleve med denne film, er dens vanvittige intensitet. Man sidder (billedligt talt) på kanten af sædet fra start af, og det stopper ikke. Selv i scener der ikke burde være intense, sidder man og har hjertebanken. Hvordan har Nolan formået at skabe denne effekt? Svaret ligger i soundtracket, som igen er komponeret af Nolans faste mand, Hans Zimmer. Faktisk er hele lydbilledet fuldstændig fantastisk, og jeg tør godt vædde på en Oscar nominering i denne kategori, men soundtracket er alligevel en klasse for sig. Musikken er meget flydende, mere lange toner end en decideret melodi, lidt ligesom soundtracket til <i>Inception </i>faktisk, som også har både samme instruktør og komponist. Det er med til at skabe denne nærmest klaustrofobiske stemning, som filmen har. Det der dog er genistregen over dem alle, er lyden af et ur, der konstant tikker i baggrunden. Tik tik tik tik tik tik tik tik, nogle gange hurtigere, nogle gange langsommere. Det ligger der i soundtracket, næsten som et hjernevaskende element, der får publikum til at tro, at tiden hele tiden er knap. Det er sjældent man lægger mærke til et soundtrack i film, men skønt dens mangel på melodi, lægger man altså mærke til dette.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-EWNzOdXJd1IJoJx-iCVjKy041fsW42MXsZjaHX8GT1q_0kjE6PUF475fXYd21JoWgEcfZ8Zubw71qElgw2HdDdLnf_5DXsq4iQg7LQnWzwELKpMAcA4_FkCCtFMzO8-_owA2LNsX7Gg/s1600/dunkirk-hero-1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="900" data-original-width="1600" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg-EWNzOdXJd1IJoJx-iCVjKy041fsW42MXsZjaHX8GT1q_0kjE6PUF475fXYd21JoWgEcfZ8Zubw71qElgw2HdDdLnf_5DXsq4iQg7LQnWzwELKpMAcA4_FkCCtFMzO8-_owA2LNsX7Gg/s400/dunkirk-hero-1.jpg" width="400" /></a></div>
<h2 style="text-align: center;">
Filmisk Lastbilkørekort</h2>
<i>Dunkirk </i>er endnu et pletskud fra Nolans overjordiske filmbøsse, og det er så tæt på et mesterværk som noget kan være. Selvom det er svært at sige noget negativt om filmen, er der alligevel noget ved den der gør, at den ikke fortjener topkarakter. Måske fordi man har set det før, både filmens univers, men også alle de velkendte Nolan-tricks. Man har også en følelse af, at den godt kunne have gravet lidt dybere ned i karaktererne. For selvom det fantastiske ved filmen er, at der intet fedt er på benet, så gør det også, at man taber lidt medlidenhed med hele situationen. På en måde bliver filmen lidt kold, og det bliver mere end stor filmisk oplevelse, end en stor personlig oplevelse, hvor man kunne have grint og grædt. Dog er dette det eneste negative der er at sige, for skønt man ikke griner eller græder, så hold da fest for en filmisk oplevelse! Det er sjældent man ser en film på sådan en stor skala være så veludført som den er, og det er det Christopher Nolan er bedst til: At håndterer store ting, og få dem sikkert i mål. Hvis der fandtes et filmisk lastbilkørekort, så havde Nolan nok et par stykker af dem. <i>Dunkirk </i>er en film skræddersyet til det store lærred, så fang den i biografen hvis du stadig kan nå det. Ellers må du ud og købe en større fjerner.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaA-LI5WfFbnvSCw-xomoSmf38iAGdKrQWOTHIlcixDIH9etNiusPPJ_35uo3U00FZKNXEMPE6mF2-6uEuucgNwldq0O993uaMUrjMWOo_FVpbi5u53vsHJDl0hUckRzKjyManwYVptCs/s1600/4%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgaA-LI5WfFbnvSCw-xomoSmf38iAGdKrQWOTHIlcixDIH9etNiusPPJ_35uo3U00FZKNXEMPE6mF2-6uEuucgNwldq0O993uaMUrjMWOo_FVpbi5u53vsHJDl0hUckRzKjyManwYVptCs/s200/4%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="" class="YOUTUBE-iframe-video" data-thumbnail-src="https://i.ytimg.com/vi/F-eMt3SrfFU/0.jpg" frameborder="0" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/F-eMt3SrfFU?feature=player_embedded" width="320"></iframe></div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-35418650804092805492017-08-10T03:42:00.000-07:002017-08-10T03:42:43.448-07:00Fate of the Fucking FuriousÅh Vin Diesel, hvad har vi dog gjort for at fortjene dig. Hans evner er begrænsede, men hvad end han gør, gør han godt. Han kender sine grænser, og vigtigst af alt kender han sit publikum. <i>Fast and the Furious</i>-serien startede i 2001, og har siden hen udviklet sig til 8 film, der kun er blevet vildere og mere skøre hen ad vejen. Faktisk har den første <i>Fast and the Furious</i>-film næsten ikke noget at gøre med de sidste nye. Det er gået fra personlige historier om ambitioner i gadeløbets undergrundsverden, til at arbejde sammen med verdens ledere om at rede verden fra onde superskurke. Og det er på den mest over the top måde nogensinde set på film, skal det lige nævnes. Sidste film, <i>Furious 7</i>, var dog et lavpunkt i serien, så hvordan er den nye <i>Fate of the Furious</i>?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFZJWTs8gaaeauZ6C-hj3smTm1wA9LGiqMSsQqliXUEJFRVpJ8fCNiaSl0VoI_JZhusQsbY-t0-A4WSAof3gbobPWPqq5vhBn7USiZPYZ2bWrbAmnC4Pp1HiZC4FLcUyujTfn2RBPoIA8/s1600/timthumb.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="379" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFZJWTs8gaaeauZ6C-hj3smTm1wA9LGiqMSsQqliXUEJFRVpJ8fCNiaSl0VoI_JZhusQsbY-t0-A4WSAof3gbobPWPqq5vhBn7USiZPYZ2bWrbAmnC4Pp1HiZC4FLcUyujTfn2RBPoIA8/s640/timthumb.jpg" width="404" /></a></div>
<br />
<h2 style="text-align: center;">
Tilbage på Sporet</h2>
<i>Fast and the Furious</i>-filmene er film der virkelig tester hvor ens "latterlighedsgrænse" går. Derfor skal der ikke så meget negativt til før barometeret tipper over, og filmen bliver til noget værre lort, i stedet for noget underholdende lort. Det er en grænse de fleste film i serien balancerer stålsikkert på (især <i>Fast 5 </i>og <i>Fast and Furious 6</i>), men i <i>Furious 7</i> tippede den for første gang over grundet en unødvendig kompliceret historie og en instruktør der ikke havde et fast greb om universet. Det hele blev lige pludseligt for meget af det gode. Det var derfor med en hvis nervøsitet, da <i>Fate of the Furious </i>rullede over skærmen, men det var en nervøsitet, der langsomt forsvandt. Med <i>Fate of the Furious </i>føles det nemlig som om, at serien for første gang har skruet en lille smule ned for charmen. Det er ikke meget, og filmen er stadig lige så sindssyg på alle punkter som de sidste par film, men et forstærket fokus har gjort, at filmen i sidste ende føles 4-5% mere oprigtig, og mere skal der ikke til. F. Gary Gray, den nye instruktør, har ført <i>Fast and The Furious</i>-universet tilbage på sporet.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6bRz2w53Esf1vAJubZpSCjAb467nz8Cq3iv7Z3a78LV4XBVjcp4uaM1hbPgqIIjObvvcWHo0WletuHbNJ1BMbUPt3Zw6gQWsA5sCZuMGyUPT2Vwb5RxXMUqiXSa_c4WZDxUPevf3qgek/s1600/MV5BMjM5MDc5ODQ3MV5BMl5BanBnXkFtZTgwMDk3NDczMTI%2540._CR383%252C112%252C1407%252C1054_UX614_UY460._SY230_SX307_AL_.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="230" data-original-width="307" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6bRz2w53Esf1vAJubZpSCjAb467nz8Cq3iv7Z3a78LV4XBVjcp4uaM1hbPgqIIjObvvcWHo0WletuHbNJ1BMbUPt3Zw6gQWsA5sCZuMGyUPT2Vwb5RxXMUqiXSa_c4WZDxUPevf3qgek/s1600/MV5BMjM5MDc5ODQ3MV5BMl5BanBnXkFtZTgwMDk3NDczMTI%2540._CR383%252C112%252C1407%252C1054_UX614_UY460._SY230_SX307_AL_.jpg" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Charlize Theron & Vin Diesel i rollerne som Cipher & Dom</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Den største glæde er tilbagekomsten af The Rock, som med sin helt fantastiske karisma og charme, løfter dette univers op til hvor det retmæssigt hører til. Ham og Jason Statham har en genial kemi igennem filmen, og virker super godt som et comic relief-par. Jeg behøver kun at nævne denne replik som The Rock ytrer til Jason Statham:<br />
<b><br /></b>
<br />
<div style="text-align: left;">
<i><b>"I will knock your teeth so far down your throat that the next time you brush your teeth, you have to stick your toothbrush up your ass!"</b></i></div>
<br />
- for at bevise hvor geniale de to er sammen. En rigtig fed scene med Jason Statham skal også nævnes, hvor han skal rede en baby ombord på et fly. Det er en af de mest fantasifulde actionscener jeg har set i et stykke tid, og det er bare en skide god idé! Ellers er hele skuespilholdet med, og klarer det fint. Det er dog ikke alle der klarer det så godt på skuespilfronten. Charlize Theron, som ellers plejer at være en stensikker succes i alle film hun er med i, spiller middelmådigt, og passer bare ikke ind i universet. For at være ærlig, var det nok hendes karakter der var problemet, mere end hende selv. Hun gjorde det bedste hun kunne ud fra den karakter hun blev givet. På en eller anden mærkelig måde virker hun for seriøs til rollen. Det er en underholdende popcorn-film, lav noget skæg med rollen. Kør den op på level 100 i skurkeniveau, i stedet for at kører den sikkert ind med en psykopat-rolle man har set tusind gange før. Og så er der Nathalie Emmanuel, som blev introduceret i sidste film, og som af en eller anden grund stadig er med. Hun ødelægger alt med sin over-irriterende britiske posh accent, og gør ikke noget stort væsen af sig overhovedet. Hun skal spille nørdepigen der kan hacke sig ind på alt og alle, men de har jo allerede Ludacris i den rolle? Hvorfor skal de pludselig være to om det? Hun er det mest frustrerende element i filmen, for der er ingen grund til hun skal være der overhovedet, andet end at være der fordi de mangler flere kvinder på mandeholdet.<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
En ægte Promille-film</h2>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYOguIa5BzewXgg5uEsJuY1nLOkgmROtJmT9_rIiU5i7RUYVmZeHjCkveDiiEK7xoQud88KAU9nJChT5Yt2UL3OWKhw3JWUIjguielX_2r4-fa0N4TPhGuONWxqZFVh_8CO9LEr2V2KF4/s1600/statham-vs-dwayne-johnson.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="675" data-original-width="1200" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYOguIa5BzewXgg5uEsJuY1nLOkgmROtJmT9_rIiU5i7RUYVmZeHjCkveDiiEK7xoQud88KAU9nJChT5Yt2UL3OWKhw3JWUIjguielX_2r4-fa0N4TPhGuONWxqZFVh_8CO9LEr2V2KF4/s400/statham-vs-dwayne-johnson.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jason Statham & Dwayne "The Rock" Johnson i rollerne som Deckard & Hobbs</td></tr>
</tbody></table>
Når det nu er sagt, så er disse to ting det eneste negative jeg kan sige om <i>Fate of the Furious</i>. Ja, der er plothuller, mærkelige sceneskift, ultra-urealistiske stunts osv., men det er ting som hører med til charmen. Personlig savner jeg stadig charmen fra de gamle film, hvor alt var lidt mere nede på jorden, men nu hvor det er tydeligt at der ingen vej er tilbage til normaliteten, må man jo se sig til gode med det der er. Det er i øvrigt sjovt at se hvordan filmen handler om alt andet end gadeløb og biler, men de bliver nød til at få gadeløb og biler ind på en eller anden måde hele tiden, ellers er det jo ikke en rigtig <i>Fast and the Furious</i>-film. Gaderæsende har de skåret gevaldigt ned på, det er der faktisk ikke rigtig mere af, men bilerne bliver brugt på højst fantasifulde måder i kontekst til alt holdet kommer ud for. Det er både dumt og sjovt, for mange af situationerne ville være en del mere handy uden en bil.<br />
<br />
<i>Fate of the Furious</i> kan klart anbefales til en aften med promille i blodet. Den er både underholdende, sjov, actionfyldt og super dum. Altså, en film hvor The Rock dirigerer torpedoer fra en ubåd væk med sine barer hænder, den kan ikke andet en at få en anbefaling.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjleG5mARDoRItgdX-6LOUfPppzXq22HSZ4puquj9S5av0II3G_4gSHcOgmiC14XA2Nn894XCxGOBhiT5XAhCkvzXWGkCiIf6Ktdgo1Hq63Ky8ndnJA1obLzCnMiMmQbefPOd5FBGdPJD8/s1600/3+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjleG5mARDoRItgdX-6LOUfPppzXq22HSZ4puquj9S5av0II3G_4gSHcOgmiC14XA2Nn894XCxGOBhiT5XAhCkvzXWGkCiIf6Ktdgo1Hq63Ky8ndnJA1obLzCnMiMmQbefPOd5FBGdPJD8/s200/3+stjerner.png" width="200" /></a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-7428159620959076612017-06-26T11:50:00.000-07:002017-06-26T11:50:38.868-07:00The Mummy Impossible I disse tider kan ingen film stå alene. Det er blevet hipt og smart at binde film sammen i det samme univers, det såkaldte "shared cinematic universe", en idé der startede med Marvel's <i>Iron Man </i>i 2008, og som siden er blevet til en endeløs strøm af film, og endda serier, fra deres side af. Haltende efter kom DC Comics, der i 2013 startede deres "shared cinematic universe" med <i>Man of Steel.</i> Nu, endnu mere haltende efter, kommer Universal Studios, der med deres "Dark Universe" satser på at nå det sidste tog inden folk bliver trætte af sammenhængende film. Universal Studios har dog et es i ærmet, denne gang er det nemlig ikke superhelte vi skal belemres med, men en nytænkning af de gamle klassiske film-monstre. Dvs. Dracula, The Invisible Man, The Wolf Man, Frankenstein, The Creature from the Black Lagoon, Phantom of the Opera, Hunchback of Notra Dame osv., som alle er mere eller mindre officielt blevet lovet et remake i det nye univers. Det lyder umiddelbart som en spændende idé, specielt som en mørk pendant til de popcorn-venlige superheltefilm, men er tanken lige så god som udførslen? Til at sparke den ambitiøse idé af kommer <i>The Mummy </i>væltende ind fra sidelinjen med selveste Tom Cruise i hovedrollen, Mr. Blockbuster himself. Jamen så er der da ikke så meget at frygte, er der?<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5o5W-5PqKsU_w7sxtbeptFd-UuMwxM_2qkcs1PWPHeiz0Nq6TRf4yymuKS4CLEh-FzgMIby2V_8oURBXs1ch8HHgpT7N-fy1KGjjj2tELauTd2T481n7t3gzhvel7ZYXBg4ysJVpWkbM/s1600/the-mummy-poster-2-988842.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1350" data-original-width="1080" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5o5W-5PqKsU_w7sxtbeptFd-UuMwxM_2qkcs1PWPHeiz0Nq6TRf4yymuKS4CLEh-FzgMIby2V_8oURBXs1ch8HHgpT7N-fy1KGjjj2tELauTd2T481n7t3gzhvel7ZYXBg4ysJVpWkbM/s640/the-mummy-poster-2-988842.jpg" width="512" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"><b><span style="font-weight: normal;">Mummy Issues</span></b> </span></h2>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Dette er en kompliceret film. Ikke kompliceret ift. plot, men kompliceret ift. hvad man skal synes om den. Den er nemlig lige så god som den er dårlig, og lige så dårlig som den er god. En af disse irriterende middelmådige film, der balancerer usikkert på kanten mellem sjov underholdning og dødssyg dumhed. Den står der og pendulerer konstant imellem de to yderpunkter, og det gør den til en meget tvivlsom og rastløs oplevelse. Den største årsag til denne dårligdom er, at filmen ikke ved hvad den vil være. Vi laver en mumie-film, en genskabning af det klassiske monster fra 1932. Dengang var det en gyser, men er folk stadig bange for mumier? Hmm.. vi bliver nødt til at respektere den originale, så lad os lave det til en mørk gyser. Vi vil dog heller ikke tabe et potentielt større publikum, så lad os have nogle adventure/comedy elementer med, du ved, ligesom Indiana Jones! Nu vi er i gang så lad os få noget romantik op og stå, det kan vi godt klemme ind, men der skal stadig ikke skrues ned for action scenerne, hellere for mange end for lidt af dem! Vi må altså heller ikke glemme at det er en fantasy-film, så vi skal altså huske at få en del af de overnaturlige ting med. Ja, mere af det. Vi skal bare have mere af alt faktisk. Vi laver et action packed romantisk fantasy mysterium fyldt med adventure, humor og jumpscares ud af den originale film, ja, det virker som den rigtige løsning. Det er det ikke. Der er ikke noget problem med at blande genrer, men når man prøver at gå så mange veje som denne film gør, så bliver hele oplevelsen bare super ufokuseret. Og hvis i tror jeg overdriver med genreblandingen, så nej, den skifter virkelig konstant mellem alle disse genrer.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgw6AGPh3Or5u_lVrZKosaRy42Luw4M5WT_trjJ_Bd8q5tBcbOhSXg4t2-e8Q8pT_CeLXP7uV-w0051pS2Rw9pQtW4EvOeS7YQ19u4wcl5MkY8Q-Iddh1rhgwpqjM-KRYchW-i8nrE2k28/s1600/The-Mummy_2017-3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="502" data-original-width="1200" height="165" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgw6AGPh3Or5u_lVrZKosaRy42Luw4M5WT_trjJ_Bd8q5tBcbOhSXg4t2-e8Q8pT_CeLXP7uV-w0051pS2Rw9pQtW4EvOeS7YQ19u4wcl5MkY8Q-Iddh1rhgwpqjM-KRYchW-i8nrE2k28/s400/The-Mummy_2017-3.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Russel Crowe i rollen som Dr. Henry Jekyll.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">Åbenlys Inspiration</span></h2>
<br />
Det andet store problem filmen har, er filmens stjerne, Tom Cruise. Tom Cruise plejer at være god til at vælge de film hvor hans personlighed og stil passer ind i filmens univers, men her virker hele hans personlighed bare misplaceret. Det virker som om det bare er Ethan Hunt fra Mission Impossible der pludselig er hoppet ind i en anden film og leger arkæolog. Den eneste forskel er, at Ethan Hunt er en meget sympatisk karakter. Det er Nick Morton, som han spiller her, ikke rigtig. Lige fra første til sidste scene gør han ting der er en lille smule røvhuls-agtige (i mangel på et bedre ord). Det hele er ment som sjov dog, for at gøre hans karakter mere løs på tråden. Ligesom Brandon Frasers karakter fra 1999 versionen af <i>The Mummy,</i> faktisk. Det virker bare ikke helt som intetionen, desværre. Udover det er Cruise stadig Cruise, og i nogle scener kan han med sin fantastiske karisma stadig få smilet frem hos den mest beske person. En anden skuespiller der klarer den godt er Russel Crowe, som har fået rollen som Dr. Henry Jekyll. Da Dr. Jekyll & Mr. Hyde er en klassisk historie, forventer jeg, at de fleste kender de problemer med personspaltning hans karakter har. Han skal med andre ord spille to personer i én, og det gør han upåklageligt. Hans karakter er dog centrum for det sidste problem jeg gerne vil fremhæve, som er den åbenlyse inspiration fra Marvel's Avengers. Det lader til at Dr. Henry Jekyll er dette univers' Nick Fury, og er lederen af den organisation der bekæmper verdens ondskab. Mumien er således den første skurk der skal bekæmpes, og det virker som om Dr. Henry Jekyll meget gerne vil rekruttere Tom Cruises karakter til hans kamp. Det virker mistænkelig meget som starten på Marvels univers, og gør mig lidt bange for de fremtidige film. Vi behøver ikke mere med skurke der bliver superhelte, det koncept prøvede DC Comics med <i>Suicide Squad</i>, og det var rigeligt, tak.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaFAeIoEU3N8s7wGjzDr1G8ppbYd82REWeDuiMu8CeBKTXPnPx97nva9V_lstWAHe0K1S7JThfzvxeTL-oXghO3-u239Y_H7Rnkg9Vgox-qkxKHX6Zcg2X5A6sroLugPT5HRAPbv0cc5w/s1600/NEfEnW7SdPbyio_2_a.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="631" data-original-width="1200" height="210" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjaFAeIoEU3N8s7wGjzDr1G8ppbYd82REWeDuiMu8CeBKTXPnPx97nva9V_lstWAHe0K1S7JThfzvxeTL-oXghO3-u239Y_H7Rnkg9Vgox-qkxKHX6Zcg2X5A6sroLugPT5HRAPbv0cc5w/s400/NEfEnW7SdPbyio_2_a.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Tom Cruise i rollen som Nick Morton.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">Det sure med det Søde</span></h2>
<br />
Som sagt svinger filmen i pendulfart mellem "nice!" og "nope!", og selvfølgelig skal der også fremhæves nogle af de ting der fungerede. Sofia Boutella som mumien er super godt castet. Og selvom hun bruger det meste af tiden på at gå sexet ned ad tomme korridorer, spiller hun rollen eminent. Der er lidt crazy stalker ex-girlfriend over hende, hvilket gør hendes karakter præcis så creepy som den er ment. Mumien i starten af filmen er i øvrigt meget mere uhyggelig end en mumie burde være, og det er en fed overraskelse at en mumie i 2017 stadig kan gøre folk bange. Der er generelt nogle meget velfungerende gyserelementer i starten, et element filmen desværre glemmer hen ad vejen.<br />
Action scenerne er også meget flot lavet. Specielt en scene hvor de styrter ned med et fly er et rent mareridt at se på, altså, på den gode måde. Ikke et klip bliver spildt, og man sidder til sidst helt oppe på kanten af sædet med åben mund og polypper. Eller sammenkrøllet i sædet med angstanfald og tårer i øjnene, hvis du er flyskræk. Specielt denne scene minder dog (igen) om noget fra en <i>Mission Impossible</i>-film, og det er lidt distraherende, fordi det tager én ud af filmen.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkJv01t0hFFU5ChT09tr9Aw6HQuZK8lUjCXt_oMn_Dyi_I0iqFmrs8Lkl9AmWFz4HASxT58qP1R2Ch4WdmljzzxgFZcG8uEohtb6tbBdnADfBJFAQKP0oXMwb3wSdM5Gg8NLMMNuID7IE/s1600/the-mummy-tom-cruise-movie-images-official12.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="592" data-original-width="1440" height="163" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkJv01t0hFFU5ChT09tr9Aw6HQuZK8lUjCXt_oMn_Dyi_I0iqFmrs8Lkl9AmWFz4HASxT58qP1R2Ch4WdmljzzxgFZcG8uEohtb6tbBdnADfBJFAQKP0oXMwb3wSdM5Gg8NLMMNuID7IE/s400/the-mummy-tom-cruise-movie-images-official12.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Sofia Boutella som Mumien.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Når alt kommer til alt er mumien en underholdende film, trods dens talrige fejl. Det er en film hvor man skal mestre kunsten at lægge hjernen på køl, og bare nyde hvad man får kastet i hovedet. Ellers popper der for mange spørgsmål op hen ad vejen. Det er en film der har for meget fokus på at starte et univers op, end at være en god selvstændig film, og det gør, at den nogle steder er mere forvirrende end den burde. Men som sagt så er den flot lavet, og er også mange steder super medrivende. Hvis jeg kun skal bedømme den på underholdningen, ville den få en anbefaling herfra, men nu hvor der er så mange små irriterende fejl her og der, så bliver der trukket en halv stjerne fra. <i>The Mummy </i>kan stadig anbefales, men husk popcornene. <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIRaILLLcq0wA2jj0O5V_IePXqdAA6larbtL-eZ8-kiRi7w4Ll34P059xlTzNyeKo_gVRZhZtMoog2abZpjJx7oMclIj2QU0qUK8nW_4gqCq-sbFdER5Ukqux2-r7ZK8G_h4bpOhiiIQE/s1600/2%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIRaILLLcq0wA2jj0O5V_IePXqdAA6larbtL-eZ8-kiRi7w4Ll34P059xlTzNyeKo_gVRZhZtMoog2abZpjJx7oMclIj2QU0qUK8nW_4gqCq-sbFdER5Ukqux2-r7ZK8G_h4bpOhiiIQE/s1600/2%252C5+stjerner.png" /></a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-61905732302994748732017-06-26T11:19:00.001-07:002017-07-04T04:45:35.091-07:00Beordringer fra sidelinjen #3: A Cure for Wellness - beordret af Katharina Margaretha Ahlström<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpLPQe0L7qwilxN3HaUnJ5lNLYiI-MYKPsB05_jIv-2pNPhWKThEd8Bp94wSq5gn17tZg-GU8nUjTJog-bzmDlSPD_8fl5mj8gwueJoaLn-KHrZ0d1hou2yGlgHAL2cUtQoZTw62iwewM/s1600/cure_for_wellness_ver2_xlg.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1013" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpLPQe0L7qwilxN3HaUnJ5lNLYiI-MYKPsB05_jIv-2pNPhWKThEd8Bp94wSq5gn17tZg-GU8nUjTJog-bzmDlSPD_8fl5mj8gwueJoaLn-KHrZ0d1hou2yGlgHAL2cUtQoZTw62iwewM/s640/cure_for_wellness_ver2_xlg.jpg" width="432" /></a></div>
<br />
Gore Verbinski er en instruktør der tit bliver glemt i mængden af gode instruktører. Han er et navn man forbinder mest med <i>Pirates of the Caribbean</i> - det var ham der instruerede de tre første film i serien. Et hurtigt glug på hans CV beviser da også, at han ikke er den mest producerende instruktør man kan finde, men de film han laver, bliver altid godt modtaget. Undtagen <i>The Lone Ranger</i> fra 2013, som ufortjent blev haglet ned fra alle sider af. Nu er det så Gore Verbinskis nyeste film der står på spil, <i>A Cure for Wellness</i>.<br />
<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
To film i En</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<i>A Cure for Wellness</i> er en sjov oplevelse. Det er en film der lider af "to-film-i-en"-syndromet, eller hvad man vil kalde det. Det er følelsen af at se to forskellige film, selvom man kun ser en. Altså en film der slutter i en helt andet stil end den den startede i. Det kan sagtens
være en god ting, da det kan føles som en meget unik oplevelse når det
lykkes. <i>Get Out</i> f.eks., som jeg også har anmeldt her på bloggen, er en af disse film. Det lykkes også fint for <i>A Cure for Wellness</i>, som starter koldt og sterilt ud i den Amerikanske forretningsverden, til at slutte blodigt og eventyrligt i en kælder i Schweiz. Den tager simpelthen et genreskift fra realistisk drama, til horror/fantasty. Modigt, men er det for modigt? - Nej, fordi Gore Verbinski formår at koble de to verdener sammen på meget smuk vis. Filmen skifter ikke bare med det samme over i fantasy genren, men fader lige så langsomt over, og bliver til sidst en fuldt ud fantasy-film. Man opdager det næsten ikke, og det er mesterligt gjort.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlli6HIowDcG-hJPPIVVnQYYXEoOf0Oe2zLURLOUEgGySZD79C0LmGex4XMEweac2szhyphenhyphen4DhWK9v1exSb5crOFvm_sdHmqfUf_xITLj_3W0skMzSJHvijddYcV8iCKap6NFVB1CGzg5oY/s1600/cure-for-life-lekarstwo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="576" data-original-width="1024" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjlli6HIowDcG-hJPPIVVnQYYXEoOf0Oe2zLURLOUEgGySZD79C0LmGex4XMEweac2szhyphenhyphen4DhWK9v1exSb5crOFvm_sdHmqfUf_xITLj_3W0skMzSJHvijddYcV8iCKap6NFVB1CGzg5oY/s400/cure-for-life-lekarstwo.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mia Goth i rollen som Hannah og Jason Isaach i rollen som Volmer</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJ3YP1uJieowdIlhdHvVs7jKRUlQ9H5dh_bocsQ3WIkupb3rSQlkxM2-N0EUQXdjd5dX6plasXaNA9AMmlSP1zCtMsxDqIYGWz7gf4fb6lhDUEw2mn5Qr5nIt4dz1UNZ-g2w7Ye5zEYwc/s1600/cureforwellness.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="630" data-original-width="1200" height="210" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJ3YP1uJieowdIlhdHvVs7jKRUlQ9H5dh_bocsQ3WIkupb3rSQlkxM2-N0EUQXdjd5dX6plasXaNA9AMmlSP1zCtMsxDqIYGWz7gf4fb6lhDUEw2mn5Qr5nIt4dz1UNZ-g2w7Ye5zEYwc/s400/cureforwellness.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Dane DeHaan i rollen som Lockhart.</td></tr>
</tbody></table>
Dane DeHaan, som spiller hovedrollen, spiller helt fantastisk. Han er perfekt castet som den kyniske forretningsmand, der mangler selv de mest basale følelser. Jason Isaacs klarer den også fint som filmens skurk, han har jo også haft en del træning i skurkerollen som Lucius Malfoy i <i>Harry Potter</i>-filmene. Til sidst skal lige nævnes Mia Goth, som også gør et indtryk som den uskyldige Hannah, og som også tager prisen for fedeste navn. Mia Goth... fedt!<br />
<i>A Cure for Wellness</i> er en syret, unik, mørk, kold og meget flot filmet mysterie fantasy/thriller-film. Den er til tider ret klam, især en scene hvor hovedpersonen får boret en fortand ud er kvalmende, men det kommer aldrig til at føles "<i>Saw</i>-agtigt", for der er en dybere mening med det hele. Historien er meget underlig, og kan være for underlig for nogle, men hvis man holder sit sind åbent, så er <i>A Cure for Wellness</i> en rigtig fed helaftensfilm når man savner noget unikt til at krydre den fugtige sommernat.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtTo-P9HoM3WH7BfKg-ScLM651CSnz_PJCzXywouCWh9irD_rigBg9-wjimkkyIgMidnx6xoAmVl4ITN06u5xQo455S8LzTKXkNka17HMuLScKW-v8sC0CzdgUiVpZmS-JMOIfmvpp7bk/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtTo-P9HoM3WH7BfKg-ScLM651CSnz_PJCzXywouCWh9irD_rigBg9-wjimkkyIgMidnx6xoAmVl4ITN06u5xQo455S8LzTKXkNka17HMuLScKW-v8sC0CzdgUiVpZmS-JMOIfmvpp7bk/s1600/3%252C5+stjerner.png" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-30634856045787407142017-06-11T05:04:00.000-07:002017-06-11T05:04:08.674-07:00De Hurtige #1Jeg ser mange film, dog er det langt fra alle jeg skriver om her på bloggen, da det ikke er alle jeg føler at skrive en længere rapport om. <b>"De Hurtige"</b> er stedet hvor nogle af disse mange film jeg ser bliver hurtigt nævnt. Det er stadig langt fra alle film jeg ser som jeg smækker ind her, men det er i hvert fald 10 stk. <br />
(for at følge med i <i>alle</i> film jeg ser, gå da ind på min <a href="https://letterboxd.com/cigarsonmars/films/diary/">Letterboxd</a>, som jeg regelmæssigt opdaterer)<br />
<br />
<br />
<h4>
MINORITY REPORT (2002)</h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcI1w34jLh4igFciDGPNI8c-OEqhG-ryy0h7OznMZmKKlVVFVce1eEix3KPKDyGVr70haiupJNMYDfvQW3RnNhOSCW6UcnOM0UhrgIB_1OXlmwmYR5XRYYrKUNep1-xM5MULEU1IDT2FE/s1600/minority_report_xlg.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1010" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhcI1w34jLh4igFciDGPNI8c-OEqhG-ryy0h7OznMZmKKlVVFVce1eEix3KPKDyGVr70haiupJNMYDfvQW3RnNhOSCW6UcnOM0UhrgIB_1OXlmwmYR5XRYYrKUNep1-xM5MULEU1IDT2FE/s320/minority_report_xlg.jpg" width="215" /></a></div>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;"> </span></i></h4>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;"> </span></i></h4>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;"> </span></i></h4>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;">Egentlig en film jeg så til min "klassikere jeg ikke har set"-liste, men så halvvejs igennem begyndte at spekulerer over om man egentlig kunne kalde den en klassiker, hvorefter jeg fandt frem til at det kunne man sgu nok ikke. Minority Report er ikke en klassiker, men mere et plettet mesterværk.</span></i></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMDsjb20i5GATsPA0MYk88wV0jjsp9OP6MyLdShdTSQl0G6Ebt2yX7gjELs93aVRiptdGCjK-eKQvL22BHT0f6cs5Y2gAsFmma4UAC0NMnkxuyGkLJkuG8WBO1Nqh1V5DkWjHtORGsd2w/s1600/4+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiMDsjb20i5GATsPA0MYk88wV0jjsp9OP6MyLdShdTSQl0G6Ebt2yX7gjELs93aVRiptdGCjK-eKQvL22BHT0f6cs5Y2gAsFmma4UAC0NMnkxuyGkLJkuG8WBO1Nqh1V5DkWjHtORGsd2w/s200/4+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;"><br /></span></i></h4>
<br />
<br />
<br />
<br />
<h4>
THE MAGNIFICENT SEVEN (2016)</h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggoXJVBgE-cY2Gm9XqyyXNbo3IEt9Bs2N6E7PKQ_NuFxxnZ2X-8ca7B-CPUG0N7M8fT0fAC36JY2w2-iHehQS0Wlp-pT6L654rmjVZWaYbX44xJLGI2P0mKjl5PW7KcmdGjoncbJ2q8gc/s1600/magsevenposter_0.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1481" data-original-width="1000" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggoXJVBgE-cY2Gm9XqyyXNbo3IEt9Bs2N6E7PKQ_NuFxxnZ2X-8ca7B-CPUG0N7M8fT0fAC36JY2w2-iHehQS0Wlp-pT6L654rmjVZWaYbX44xJLGI2P0mKjl5PW7KcmdGjoncbJ2q8gc/s320/magsevenposter_0.jpg" width="216" /></a></div>
<h4>
</h4>
<br />
<br />
<i>Overraskende godt remake af en klassisk western, der mangler en smule momentum her og der. Overordnet set er den dog god underholdning, og historien dejlig simpel. Den bliver båret meget frem af et rigtig godt cast, hvor specielt Ethan Hawke og Vincent D'Onofrio gør indtryk. Peter Sarsgaard spiller dog sin skurkerolle så overdrevet, at det ender med at blive et ret stort irritationsmoment.</i><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjiKmroMqJvRJloUnCZROY7c_5KGLC4Kfo9AtChdJw9CqXvvRIPYahyphenhyphen133hW6gSexxwlukTW8wpd47bUmOkrtXFkGaLYA3sIVsvGgCusXPZTGWKwPXvegO5PVN0rCxanOoN9oIqz13uMNU/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjiKmroMqJvRJloUnCZROY7c_5KGLC4Kfo9AtChdJw9CqXvvRIPYahyphenhyphen133hW6gSexxwlukTW8wpd47bUmOkrtXFkGaLYA3sIVsvGgCusXPZTGWKwPXvegO5PVN0rCxanOoN9oIqz13uMNU/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<h4>
BATTLESHIP (2012)</h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD3_qsLhhO8Z18hVETP0XIRh1PI3csTHYtOo3mBL10-kSlRncljZ624_5XhjmtZ-xHzunMSFzFePh5LcyaNCCS4W3vSinqqIVO8odr03IyxPFnBNb7LIP1emJ0uI_MeFZTDKsreXvoyO8/s1600/632d6b534130f4ba878c54a2b28029b7.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="744" data-original-width="510" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgD3_qsLhhO8Z18hVETP0XIRh1PI3csTHYtOo3mBL10-kSlRncljZ624_5XhjmtZ-xHzunMSFzFePh5LcyaNCCS4W3vSinqqIVO8odr03IyxPFnBNb7LIP1emJ0uI_MeFZTDKsreXvoyO8/s320/632d6b534130f4ba878c54a2b28029b7.jpg" width="217" /></a></div>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;"> </span></i></h4>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;"> </span></i></h4>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;"> </span></i></h4>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;">Det er seriøst en af de dummeste blockbusters jeg nogensinde har set,
men for satan den er charmerende. En film der skal ses i fællesskab med
øl og venner, den dur overhovedet ikke som enmandsprojekt, men 2
stjerner skal den da have... så lad gå... men hold kæft den er dum!</span></i></h4>
<h4>
<i><span style="font-weight: normal;"> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYchLcsBZUDBxYS6wHym1Cg7F0JinImJxVY5Qpv-h-BzuuWdtcLP_zXeFuUwFjySYB78YsWbhLNBwt7jAXLwhpRbeBsOFOH-9b1j2pwouRodKRXztRL8McX5_Tl9jKhxLuGk8laURvxTg/s1600/2+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiYchLcsBZUDBxYS6wHym1Cg7F0JinImJxVY5Qpv-h-BzuuWdtcLP_zXeFuUwFjySYB78YsWbhLNBwt7jAXLwhpRbeBsOFOH-9b1j2pwouRodKRXztRL8McX5_Tl9jKhxLuGk8laURvxTg/s200/2+stjerner.png" width="200" /></a></div>
</span></i></h4>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<h4>
</h4>
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><b>FIFTY SHADES OF GREY (2015)</b></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBqfEmoAtWyFNZ_38Z2H5vPY6sP6AXpzggUN0XsuXbdCbycArt0wywMYxFwWTnF7CsHcL1qezF15f-SdH_JcSsb-sfs5AscH9IAXUsYwXsxrMlTaKe55OJJ8F5Txw9Oq0GxD_z3U-Ou6s/s1600/fifty_shades_of_grey_ver5.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="755" data-original-width="510" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBqfEmoAtWyFNZ_38Z2H5vPY6sP6AXpzggUN0XsuXbdCbycArt0wywMYxFwWTnF7CsHcL1qezF15f-SdH_JcSsb-sfs5AscH9IAXUsYwXsxrMlTaKe55OJJ8F5Txw9Oq0GxD_z3U-Ou6s/s320/fifty_shades_of_grey_ver5.jpg" width="216" /></a></div>
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><i>Overhovedet ikke så slem som folk går rundt og prædiker, men selvfølgelig stadig ikke en god film. Den er sådan set fint instrueret, og skuespillet er også acceptabelt fra vores to hovedroller, men dens største problem er at den ikke kan vise de eksplicitte sexscener der gjorte bogen så populær. Hvis den skulle kører fuldt ud med sadomasochismen så ville det blive til en pornofilm, og det kan en hver biograf med respekt for sig selv selvfølgelig ikke vise frem. Ikke at der ikke er sex-scener med, men det er langt fra så vildt som man forestillede sig. (æv?)<br />En tynd historie der er fint udført skaber en middelmådig film der ikke rigtig er hver at bruge sin tid på.</i></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPPzBnHfOy0kmyZceW0IYBnXG-Qom5xFDFNC8a4YmFigTMPCswTzOGhpWvVyUl8EWtq3MLOA9moXNU4vUpNW08yqfLy2ycD3XRFbwwBkGcYX3k3S5500dmE3rsAZsfjwBVB-6-bO-gCsg/s1600/2%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPPzBnHfOy0kmyZceW0IYBnXG-Qom5xFDFNC8a4YmFigTMPCswTzOGhpWvVyUl8EWtq3MLOA9moXNU4vUpNW08yqfLy2ycD3XRFbwwBkGcYX3k3S5500dmE3rsAZsfjwBVB-6-bO-gCsg/s200/2%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<h4>
I´M GONNA GIT YOU SUCKA (1988)</h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEG7_AInCwDq3dITHUtEw45iUZtI8TAgcnEf0Yd1A-ehF9RHu3TXFTwe1IHNoVLq-H344ELLGV3fVIZc-ntRcf6MIY0Tiu2dioWdWaRKLIpCmLNfovtgC5lxzByzXT_nZqqpQNIHXhwhQ/s1600/im_gonna_git_you_sucka_xlg.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="956" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiEG7_AInCwDq3dITHUtEw45iUZtI8TAgcnEf0Yd1A-ehF9RHu3TXFTwe1IHNoVLq-H344ELLGV3fVIZc-ntRcf6MIY0Tiu2dioWdWaRKLIpCmLNfovtgC5lxzByzXT_nZqqpQNIHXhwhQ/s320/im_gonna_git_you_sucka_xlg.jpg" width="203" /></a></div>
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><i> </i></span></h4>
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><i> </i></span></h4>
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><i> </i></span></h4>
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><i>I'm Gonna Git You Sucka er en vanvittig 80'er kultfilm, der hylder 70'ernes blaxploitation genre på den mest fjollede måde nogensinde. Det er skørt, vældig skørt. Om ikke andet er det super underholdende. Det bliver lidt langtrukkent i længden, men det er alle grinene værd!</i></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKaxzdue2qkGiRWG-VXjhc3uiRb_n9Lkmjqs5Q-sjXxoQr01AJAAuv4dKTy9SvswTejDHGOfrxnJZlov6i4IG2j3yYHmUqo7_DKjylXsrSelcxpvY2fytv610fft8g4jo-lLVDZcCggeU/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhKaxzdue2qkGiRWG-VXjhc3uiRb_n9Lkmjqs5Q-sjXxoQr01AJAAuv4dKTy9SvswTejDHGOfrxnJZlov6i4IG2j3yYHmUqo7_DKjylXsrSelcxpvY2fytv610fft8g4jo-lLVDZcCggeU/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><b>PASSENGERS (2016)</b></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5Gq8Hl3dJjxrR3jo8Z1hL7g0QV2P6R2JcxjL30NLlYojWc8gK2eb_waOz3Loy4cf54fflvVaOmuBT3pbbUkFN0b71YfgFVsHeo6-Ahi0xQCchVTCUkaSAdUs6bRzk5mcQv7YTxm181p0/s1600/passengers_ver2_xlg.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1500" data-original-width="1012" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5Gq8Hl3dJjxrR3jo8Z1hL7g0QV2P6R2JcxjL30NLlYojWc8gK2eb_waOz3Loy4cf54fflvVaOmuBT3pbbUkFN0b71YfgFVsHeo6-Ahi0xQCchVTCUkaSAdUs6bRzk5mcQv7YTxm181p0/s320/passengers_ver2_xlg.jpg" width="215" /></a></div>
<span style="font-weight: normal;"><b> </b><i> </i></span><br />
<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: normal;"><i>En rigtig god idé udført på den værst tænkelige måde. Det er et mysterium hvorfor man har valgt at fjerne alt mystik ved at se historien fra den mandelige hovedrolles side. Hvis historien var set fra den kvindelige hovedrolles side havde filmen været meget mere spændende.</i></span><br />
<span style="font-weight: normal;"><i><br /></i></span>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBbg9oZQI4SUaO6JfpxkAN2paJvHsxs8ksRrKRiQlx273P9bli0Jx1tJD5OepSnBLIl7h1eJDPRmYf1SFFaSQxZTxsND4CKN9jIFg194k_uhj6yX7FCBZ8YnhXKYrfZK-csB8avyZYX5M/s1600/2+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBbg9oZQI4SUaO6JfpxkAN2paJvHsxs8ksRrKRiQlx273P9bli0Jx1tJD5OepSnBLIl7h1eJDPRmYf1SFFaSQxZTxsND4CKN9jIFg194k_uhj6yX7FCBZ8YnhXKYrfZK-csB8avyZYX5M/s200/2+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<span style="font-weight: normal;"><i><br /></i></span>
<span style="font-weight: normal;"><i><br /></i></span>
<span style="font-weight: normal;"><i><br /></i></span>
<span style="font-weight: normal;"><i><br /></i></span>
<span style="font-weight: normal;"><i><br /></i></span>
<span style="font-weight: normal;"><i><br /></i></span>
<br />
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><b>LOGAN (2017)</b></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLzV_eLX0GHHPKE7K7jKYBEzmBTnAyJFB8axeOxIEOW75r1E0yp10TA0lEf8FItZeWWMSBH_SRhmTCqLQXjW99w6jNYQdYAAIvubbodKjW1MX1ST5sVbBO_SPblneyuOkrILzA3CHjiNU/s1600/logan-2017-poster-3.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="803" data-original-width="540" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiLzV_eLX0GHHPKE7K7jKYBEzmBTnAyJFB8axeOxIEOW75r1E0yp10TA0lEf8FItZeWWMSBH_SRhmTCqLQXjW99w6jNYQdYAAIvubbodKjW1MX1ST5sVbBO_SPblneyuOkrILzA3CHjiNU/s320/logan-2017-poster-3.jpg" width="215" /></a></div>
<span style="font-weight: normal;"><i>Hvis Hugh Jackman ikke bliver nomineret til en Oscar for denne her præstation, så er der noget galt med Oscar-showet... Så han bliver nok ikke nomineret. Er du gal en fed oplevelse! fra start til slut er man fuldstændig opslugt af historien der langsomt folder sig ud, og Wolverine der hæmmet og træt kæmper sig igennem plottet. Udover Hugh Jackman i sit livs rolle, så spiller alle andre skuespillere også super godt. Især Dafne Keen, som er den bedste børneskuespiller jeg længe har set, måske endda den bedste.<br />Fangende, flot og super voldelig. Dette er ikke bare en god X-Men film, men en god film generelt.</i></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi90SvmjDCu72VILxsdA0AWhsqEt-6zTktKnB0styRuOP4rAluwaXQ0YsZN4A6IY6OxPJWJ8PcrNvSWAHQi9azJjFhMaPMiYv_4dKtvqUcWYpXglUDXXL1ZV_lMwlT5_RFjfh9WP2O3F2c/s1600/4%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi90SvmjDCu72VILxsdA0AWhsqEt-6zTktKnB0styRuOP4rAluwaXQ0YsZN4A6IY6OxPJWJ8PcrNvSWAHQi9azJjFhMaPMiYv_4dKtvqUcWYpXglUDXXL1ZV_lMwlT5_RFjfh9WP2O3F2c/s200/4%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><b>SUICIDE SQUAD (2016)</b></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUxUJY-XCVadoUmRACkMIMsPl9594CPWl0fZh_hhibSNa7bWnjOt1vgQ5yIziXLQN7Lc5lvpulYHVG7ZI3Zksvf_zhpeWVFWch7M8PEUa9DKhj6WhN1zFrWNGc1iTWj9TSXWuL9AYUu7k/s1600/nowmPP33944-511x768.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="709" data-original-width="470" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUxUJY-XCVadoUmRACkMIMsPl9594CPWl0fZh_hhibSNa7bWnjOt1vgQ5yIziXLQN7Lc5lvpulYHVG7ZI3Zksvf_zhpeWVFWch7M8PEUa9DKhj6WhN1zFrWNGc1iTWj9TSXWuL9AYUu7k/s320/nowmPP33944-511x768.jpg" width="212" /></a></div>
<span style="font-weight: normal;"><b> </b><i> </i></span><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: normal;"><i>Den her film vil jeg aldrig se igen.</i></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4bAODGFqEBmVfiWQQesKBEHBqxJ_HJm9SMfkVByaWfnLNM9F4l8E2Wz7MLF2W1K4B-_0wdWZwoEximN6OIzHAFQqgv02WysshCKdlnly09Cmxrm3ZwsvW-e4fK96twn5bG4g8D8UMXZA/s1600/1+stjerne.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh4bAODGFqEBmVfiWQQesKBEHBqxJ_HJm9SMfkVByaWfnLNM9F4l8E2Wz7MLF2W1K4B-_0wdWZwoEximN6OIzHAFQqgv02WysshCKdlnly09Cmxrm3ZwsvW-e4fK96twn5bG4g8D8UMXZA/s200/1+stjerne.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><b>GHOSTBUSTERS (2016)</b></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJF6EJv-rj2wwBe4JkW1RxKMRAq-WezLixHK4tWBntrAzvJ7JQAB7xGgYyI-fYDjuan_7h30VcVyCiFItBRGWy3gqNxtMF-78kU3sgu9yxyGSlS13_NYt6EP1ZS8jcWwoqEXocMvvacTU/s1600/ghostbusters_ver6_xlg.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1228" data-original-width="827" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJF6EJv-rj2wwBe4JkW1RxKMRAq-WezLixHK4tWBntrAzvJ7JQAB7xGgYyI-fYDjuan_7h30VcVyCiFItBRGWy3gqNxtMF-78kU3sgu9yxyGSlS13_NYt6EP1ZS8jcWwoqEXocMvvacTU/s320/ghostbusters_ver6_xlg.jpg" width="215" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: normal;"><i>Når man laver en komedie der ikke er sjov, så er det sgu op ad bakke. Især når de få sjove momenter alle kommer fra Chris Hemsworth, som er den eneste skuespiller i filmen uden en komisk baggrund... av. </i></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1oVke7wpzE-bqncv8S0xZvdQx88VjqL9hJP3RnE_1yht_vEjCyJY-U8uKsH_AmWZsVBnmrTTJv2TKvTghT2HrGljxtd4ndHOjBpqD_U1F1mQAOBAma-qt-_iyezOzI9amOuVGpT3l10w/s1600/1%252C5+stjerne.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1oVke7wpzE-bqncv8S0xZvdQx88VjqL9hJP3RnE_1yht_vEjCyJY-U8uKsH_AmWZsVBnmrTTJv2TKvTghT2HrGljxtd4ndHOjBpqD_U1F1mQAOBAma-qt-_iyezOzI9amOuVGpT3l10w/s200/1%252C5+stjerne.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<h4>
<span style="font-weight: normal;"><b>THE LEGO BATMAN MOVIE (2017)</b></span></h4>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5V1VCN6LFNhNHxKgrlUb1KbIY19-V_E1S2KPswj8AhJ9-SrriylA9k5UNbt6J3hLg0Q9AxM96lolqmEO4UwUhA1ewcDOXqiVdJNl_bUxupergwtD9rAPvUECM_f-zMop4GgXkHz0kaRg/s1600/13735783_1211035558915337_1757619073098035960_o.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1080" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5V1VCN6LFNhNHxKgrlUb1KbIY19-V_E1S2KPswj8AhJ9-SrriylA9k5UNbt6J3hLg0Q9AxM96lolqmEO4UwUhA1ewcDOXqiVdJNl_bUxupergwtD9rAPvUECM_f-zMop4GgXkHz0kaRg/s320/13735783_1211035558915337_1757619073098035960_o.jpg" width="216" /></a></div>
<span style="font-weight: normal;"><b> </b><i> </i></span><br />
<br />
<br />
<span style="font-weight: normal;"><i>Ikke på samme niveau som The Lego Movie, men det er satme tæt på! Et rigtig sjovt eventyr i højt tempo, med konstant gode idéer og intelligente jokes. Om ikke andet er denne version af Jokeren en del bedre end den tåkrummende præstation af Jared Leto i Suicide Squad, yikes! </i></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXHX-anGuio1VcPT3Z3-vDRvovl2JW6wDH-PdLn6GgzXV4AZF9qXvqqeaPXOiuo0iFiJ2E8Eq4FR7s2b5UF7Pcpcfg3spUZVhHLW_zqRxAQOdv1Zstv3kNY2hCb6dqadang2vYXwdK4eI/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhXHX-anGuio1VcPT3Z3-vDRvovl2JW6wDH-PdLn6GgzXV4AZF9qXvqqeaPXOiuo0iFiJ2E8Eq4FR7s2b5UF7Pcpcfg3spUZVhHLW_zqRxAQOdv1Zstv3kNY2hCb6dqadang2vYXwdK4eI/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-22854848119679437222017-06-06T04:33:00.000-07:002017-06-06T04:33:30.028-07:00Skønheden og Pengemaskinen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLzoo2N8dfVLLa5O25ngNdDjcMEZl1kkm52hZ57j0XUXdYTzwid52wby33Gf2JYmvmO73lUnPCNLQbIGpBzn19Ljsa8ApJOvTjLiCugQSVYdwUGhK6eTNFQaVZrGRzNw3WCcL_EKC5fzY/s1600/Beauty-and-the-Beast-2017.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLzoo2N8dfVLLa5O25ngNdDjcMEZl1kkm52hZ57j0XUXdYTzwid52wby33Gf2JYmvmO73lUnPCNLQbIGpBzn19Ljsa8ApJOvTjLiCugQSVYdwUGhK6eTNFQaVZrGRzNw3WCcL_EKC5fzY/s640/Beauty-and-the-Beast-2017.jpg" width="448" /></a></div>
<br />
26 år. Så lang tid er det siden at Disneys Skønheden og Udyret kom ud. For mange af os der er voksne i dag, er den gamle version (ja, nu bliver vi jo nød til at kalde det den gamle version) et krystalklart barndomsminde der blev smækket ind i VHS-maskinen et par gange om dagen, når man havde fri og kedede sig. Det er derfor allerede med indebrændte, himmelvendte øjne og en god bæmund man som voksen, der elsker den gamle version, går ind til denne film på. <br />
Jeg forstår godt Disneys vision om at reintroducere de gamle klassikere til en ny generation, der ikke gider at se de gamle tegnefilm mere. Det er faktisk en fin tanke, og ikke mindst en tanke Disney tjener kassen på. Men for alle os, der har de gamle tegnefilm i vores DNA, er det farligt. Der skal meget til før den nye version kan blive lige så god som den gamle. Der hvor det fungerer bedst er med film som Junglebogen, hvor den nye version fra 2016 var en af årets bedste film, og fortalte den gamle historie på en ny og interessant måde, samtidig med at fastholde magien fra den gamle. Skønheden og Udyret anno 2017 distancerer sig også fra den gamle version, men skønt gode intentioner, er resultatet klodset og kedeligt. <br />
<h2 style="text-align: center;">
Homoseksualitet og Alternativ Historieskrivning </h2>
<div style="text-align: left;">
Selv før filmen kom i biografen hørte vi om, at filmen havde et revolutionært homoseksuelt øjeblik, hvilket er første gang Disney tager det emne op. Nærmere betegnet så er det LeFou, Gastons betroede "ven" der gør alt for ham, som har et hemmeligt crush på Gaston. Hemmeligt er det måske ikke, for det er åbenlyst fra start af. Fra den første replik LeFou ytrer, til den sidste, ligger der et tydeligt homoseksuelt budskab bag, og det er oftest i form af jokes. Det bliver lidt for meget, og kommer til at føles en anelse påtvunget. Det er ærgerligt, da det i den grad er på tide at Disney rusker lidt i deres jordbundne tankegang og tager et standpunkt i forhold til noget så naturligt som fri seksualitet. Ja, det gør de jo så også her, men igen, så er det bare en lidt fimset måde det bliver gjort på. De har ikke gået planken ud med idéen i hvert fald, og det er nok det jeg personligt savner lidt. Hvis han er homoseksuel, så lad være med at skjule det bag jokes. Jeg vil stadig sige stor kado til Disney for at tage et vigtigt skridt fremad. Det er skønt at se nutidens største producent af børnefilm ikke er totalt berøringsangste.</div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRIei80VQ-eumItARmypTZidmBD70YMfrTWDFYYNnfVmvRjQs5sEYtsNKxDasc8cGIo-EXYUOxjTnPdbUnWlmMMq_-PEwvR399M-3m1Rl9ycRwzSwvnvWt8lmFs0Ug2gG-HqoX-z3tP_0/s1600/phpDnDb9O.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="179" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhRIei80VQ-eumItARmypTZidmBD70YMfrTWDFYYNnfVmvRjQs5sEYtsNKxDasc8cGIo-EXYUOxjTnPdbUnWlmMMq_-PEwvR399M-3m1Rl9ycRwzSwvnvWt8lmFs0Ug2gG-HqoX-z3tP_0/s320/phpDnDb9O.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Luke Evans i rollen som Gaston.</td></tr>
</tbody></table>
Så er der en ting som er et lidt følsomt emne, og som meget hurtigt kan stemple mig som lidt halvracistisk. Det er jeg ikke, bare rolig. Jeg bliver bare nødt til at nævne det, fordi det er noget der går mig på… Hvorfor er der så mange sorte skuepillere med i filmen? Vi snakker Frankrig i 1700-tallet, slavehandlen var på sit højeste og man så ikke sorte mennesker som rigtige mennesker. Alligevel er halvdelen af de folk der bor i byen sorte, og bor på lige fod med de andre. Det er ikke kun i landsbyen, men også i det fine selskab på slottet, hvor næsten alle kvinder er sorte og bliver portrætteret som grevinder og operasangere. Alt raceadskillelse bliver slettet fra fortiden, og den historiske korrekthed bliver erstattet med en næsten kvalmende politisk korrekthed der hænger én langt ud af halsen. Ja, det er en film til børn, og vi skal lære dem hvad der er rigtigt og forkert i denne verden. Er racisme rigtigt? - Et stort og rungende <b>nej</b>, men er det ansvarligt at lave om på vores alles fælles verdenshistorie for at få pointen hjem? Det er også et stort og rungende <b>nej</b>. Det forvirrer blot endnu mere, og så ender det hele med at blive en stor mudderklat man ikke kan finde rundt i. Fakta er, at de sorte der var bosat i Frankrig i 1700-tallet, langt fra var på lige fod med de hvide, så lad være med at forfalske billedet, og lad os lære af historien i stedet for at lave om på den. Jeg forstår godt idéen med det, Disney vil selvfølgelig gerne promoverer diversitet og sprede kærlighed, men det kan man altså sagtens gøre på andre måder, og i andre film, for når man klemmer alt for meget politisk korrekthed ind i en gammel historie som denne, ja så virker det tvunget. Det er selvfølgelig bare en holdning, og hvis dig som læser har en anden, jamen så er det jo bare dejligt. <br />
<h2 style="text-align: center;">
Autotune og en sød CGI-Bamse</h2>
Puha, nu trænger vi vidst til lidt positivitet, og så er det heldigt at der er en lille bitte smule positivt at nævne. Verdenen er rigtig flot at kigge på. Specielt slottet er meget flot lavet, og man bliver en smule forgabt i den barok-stil slottet har. Her stopper det positive dog, ja… jeg er ked af det, for nu skal vi til skuespillet.<br />
Emma Watson som Belle, perfekt castet ik'? Jo det skulle man tro, men sagen er en anden, når man ser det realiseret på skærmen. Emma Watson gør nemlig ikke det store indtryk, og mest af alt føles hun distanceret og kold. Siden hun i 2011 spillede rollen som Hermione for sidste gang, har hun for alvor prøvet kræfter med andre roller. Desværre ser det mere og mere ud som om, at hun toppede med netop Hermoine, for store skuespilpræstationer fra hendes side af skal man kigge længe efter. Hun har med andre ord ikke udviklet sig, og hvis hendes talent er gået nogen vegne, ja så er det nedad. Det står klart med denne film, at Emma Watson ikke kan bære en hovedrolle som denne. Det er birollerne hun fungerer bedst i. Emma Watson har også valgt selv at synge sine sange, og det er et plus. Det ærgerlige er bare, at hun tydeligvis ikke har kunnet ramme tonen på mange af numrene, og det resulterer i en meget iørefaldende autotune, hver gang hun skal synge. Det lyder dumt, for at sige det rent ud. Ingen tvivl om, at hun har en fin stemme, men hvis hun ikke er trænet nok til en musical-rolle, så burde instruktøren have trådt lidt mere i kraft og have sagt "aarrhhh…".<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFYQFqmc3Ntme-1ggoPr9MWnIUlrmOdHAF3NLAL1v6xanFSTE61bL7OhiMVC1_2VceAYPCP5Kcbas7Tz7XNuE_EezgVu_G8gIUam47utL20QaElJbrcCQcwIE6ZheMEzsAwZqi41brz_M/s1600/maxresdefault-1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFYQFqmc3Ntme-1ggoPr9MWnIUlrmOdHAF3NLAL1v6xanFSTE61bL7OhiMVC1_2VceAYPCP5Kcbas7Tz7XNuE_EezgVu_G8gIUam47utL20QaElJbrcCQcwIE6ZheMEzsAwZqi41brz_M/s320/maxresdefault-1.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Dan Stevens i rollen som udyret.</td></tr>
</tbody></table>
En anden ting jeg er utilfreds med er selve udyret, der mere ligner en sød CGI-bamse i forhold til den mere rå, tegnede version. Om det er fordi de ikke ville lave den for uhyggelig til de små børn ved jeg ikke, men det kunne jo tænkes, at det var derfor. Dan Stevens, der spiller udyret, spiller ellers fint bag den kunstige maske. En anden der også spiller fint er Luke Evans I rollen som Gaston. Han er langt fra den perfekte casting, men selvom han ikke ligner, og slet ikke er pumpet nok, så gør han det godt med det han har.<br />
<h2 style="text-align: center;">
Unødvendige Baggrundshistorier </h2>
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxozBYxar8N3jc9risuq4NrQBU0jKxVRVeuhN_ck_4A2Z5iuxNtp8i9jf_lTv58kPmIw-mhosWrCa8a6LUdgr009HGNHNf01Fu3q4LYGEnneagUgnAeMS_F2D2x5hleMwyEl2paDyVLxQ/s1600/maxresdefault.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxozBYxar8N3jc9risuq4NrQBU0jKxVRVeuhN_ck_4A2Z5iuxNtp8i9jf_lTv58kPmIw-mhosWrCa8a6LUdgr009HGNHNf01Fu3q4LYGEnneagUgnAeMS_F2D2x5hleMwyEl2paDyVLxQ/s400/maxresdefault.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Emma Watson i rollen som Belle.</td></tr>
</tbody></table>
Det sidste der skal nævnes (eller det sidste negativitet før i slipper) er de nye ting de har tilføjet. Den første ting kan jeg få af vejen hurtigt, de nye sange de har tilføjet: meh…. Den anden ting er de baggrundshistorier, de har valgt, at Belle og udyret skal have. I den gamle version havde udyret og Belle ingen rigtig baggrundshistorie. Man accepterede bare, at Belle boede alene sammen med sin gamle far uden en mor, og man accepterede bare, at prinsen var en egoistisk snob. En uddybende forklaring på hvorfor var ikke nødvendig, for så var der rum til forestilling. I denne version får vi forklaret hvorfor udyret er et uhyre, og hvorfor Belle er en stærk kvinde uden mor. Vi får endda også en lille baggrundshistorie på, hvorfor Gaston er som han er, i form af et par sætninger LeFou siger til ham på et tidspunkt. Det føles bare klemt ind og unødvendigt. Det hele bliver forklaret til en, som om man ikke skal tænke selv. Når ja, og så er Ewan McGregors franske accent lidt til den rustne side… Så, nu stopper jeg.<br />
<br />
Den nye Beauty and the Beast har ikke samme magi som den gamle havde, og den bliver bestemt ikke bedre af en anonym Emma Watson, et fesent CGI-udyr og nogle skæve historieændringer. Når det nu er sagt, så er den nok en del bedre hvis man ikke har set den gamle version. Børn og unge vil stadig være underholdt, og det er jo dem der egentlig er målgruppen, ikke gamle, sure mig. Personligt synes jeg bare, at de kunne have gjort så meget mere med den, når de nu endelig skulle lave et remake.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBfqZXENCD8W_DbjZw_SrkaZ27uWc2WVPe-TGh7iXWVMVzi_BjZvbgXbR7BJ-VjKqtTnwHwjHyXx2zFOjaGBX-F-TKjdi7S_DIaSznidXV70PH-tiKpvbPpTyQgxONQpLQMbEdniiNq4A/s1600/1%252C5+stjerne.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhBfqZXENCD8W_DbjZw_SrkaZ27uWc2WVPe-TGh7iXWVMVzi_BjZvbgXbR7BJ-VjKqtTnwHwjHyXx2zFOjaGBX-F-TKjdi7S_DIaSznidXV70PH-tiKpvbPpTyQgxONQpLQMbEdniiNq4A/s1600/1%252C5+stjerne.png" /></a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-67682352860523423512017-06-02T10:23:00.000-07:002017-06-02T10:23:05.419-07:00Pirates of the Caribbean: The Curse of a Dead Franchise<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgR-rHfz6BC1LwahBUiN8OcFFKeTSAiLNuoo3CLP7wzzvW1sc5ML07q4YQU-NM8IqwGrIorDY8gol4VzPXuHQMnSuLP4djA4cLeSlm81JiQEpG0LmeHA44UqMcP4AA75LtIM47A4ZY-xfY/s1600/MV5BMTYyMTcxNzc5M15BMl5BanBnXkFtZTgwOTg2ODE2MTI%2540._V1_UY1200_CR90%252C0%252C630%252C1200_AL_.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="630" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgR-rHfz6BC1LwahBUiN8OcFFKeTSAiLNuoo3CLP7wzzvW1sc5ML07q4YQU-NM8IqwGrIorDY8gol4VzPXuHQMnSuLP4djA4cLeSlm81JiQEpG0LmeHA44UqMcP4AA75LtIM47A4ZY-xfY/s640/MV5BMTYyMTcxNzc5M15BMl5BanBnXkFtZTgwOTg2ODE2MTI%2540._V1_UY1200_CR90%252C0%252C630%252C1200_AL_.jpg" width="336" /></a></div>
<br />
<h2 style="text-align: center;">
De gode minder </h2>
Jeg kan tydeligt huske da jeg som 15-årig så <i>Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl</i> i biografen sammen med min mor. Det var kærlighed ved første blik, og jeg havde aldrig set noget lignende. Det var også her jeg først blev introduceret til Johnny Depp, som med det samme fangede mig med sin helt unikke stil (jo, dengang var hans stil unik). Dette første møde blev hurtigt til et fast forhold så snart DVD'en kom på gaden. De næste 3-4 år så jeg den første <i>Pirates of the Caribbean</i>-film, samt dens to efterfølgere, i hvert fald et par gange om måneden med min søster. Efter trilogien døde charmen lidt hen, og skønt jeg ikke har samme fascination af filmene som dengang, elsker jeg dem stadig for de ungdomsminder de har givet mig. Især den første, som i mine øjne er en film man om et par år vil kalde en klassiker. <br />
Det var der de skulle have efterladt historien, med den sidste film i 2007, men nej. Endnu engang bliver man mindet om at de store filmselskaber sætter kvantitet før kvalitet, da en mildest talt kedelig og fesen efterfølger udkom i 2011, nemlig <i>Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides</i>. I den film skete der noget nyt - Johnny Depp's ikoniske karakter, Jack Sparrow, blev gjort til hovedperson, og det kunne den ikke bære. Jack Sparrow er en karakter bygget perfekt til en birolle, som hovedperson bliver den for meget, og mister den effektive charme den har. Filmen tjente midlertidig sig selv ind, oven i købet med et pænt overskud. Så det er lidt et mysterium hvorfor en efterfølger ikke kom lige efter. Man havde en fornemmelse om, at serien nok var død, og det var sikkert bedst at begrave den der. Men nu, 6 år efter, kunne Disney alligevel ikke lade serien ligge, og udgiver så <i>Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge</i> (eller <i>Dead Men Tell No Tales</i>, som den hedder i USA). Disney proklamerede den som "det sidste eventyr" (jaja, lad os nu se…) og der er da også en del af mig der gerne vil have <i>Pirates</i>-universet sluttet af på en ordentlig måde, men er <i>Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge</i> så en værdig afslutning? <br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
Hvad skal der dog blive af stakkels Johnny?</h2>
For at svare på ovenstående selvstillede spørgsmål, så njaah. <i>Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge</i> lider af hvad man i biograf-term ville kalde for: for meget popcorn, og for lidt cola. Der er simpelthen for meget salt, og for lidt til at skylle det ned med. Det hænger bare ikke sammen, og giver i sidste ende en meget vekslende oplevelse.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjn5OX47nDtE4VSLXrDnH6bibHiqaJ3U8ncIOZ0kPaF03a8MMPaoTFU3JXZDpv-0OIfCqDjrnW98omD3mk0sg418QeZvjkdGG6I8UiGCM6qypyRoAuH98oektaDhI4AwDJQDGMZVjKwv5k/s1600/TELEMMGLPICT000129535747-xlarge_trans_NvBQzQNjv4Bq6x4k3Jp7MfYvOszZmHx21Uw8Ihr5tCYVlj_jxrSH6Q4.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="641" data-original-width="1028" height="248" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjn5OX47nDtE4VSLXrDnH6bibHiqaJ3U8ncIOZ0kPaF03a8MMPaoTFU3JXZDpv-0OIfCqDjrnW98omD3mk0sg418QeZvjkdGG6I8UiGCM6qypyRoAuH98oektaDhI4AwDJQDGMZVjKwv5k/s400/TELEMMGLPICT000129535747-xlarge_trans_NvBQzQNjv4Bq6x4k3Jp7MfYvOszZmHx21Uw8Ihr5tCYVlj_jxrSH6Q4.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jack Sparrow i rollen som Johnny Depp, eller er det omvendt? Jeg kan aldrig huske det</td></tr>
</tbody></table>
Lad os se på det største problem til at starte med: Johnny Depp. Johnny Depp har de seneste år falmet, og har kun periodevis præsteret godt i film. Sidst var det <i>Black Mass</i>, som jeg stadig ikke kan forstå, at han ikke blev nomineret til en Oscar for. Jack Sparrow er rollen der gjorde ham et verdensnavn, og det er også den rolle der er hans mest ikoniske. Igennem de første 3 film spillede han rollen godt, men i <i>On Stranger Tides</i> kunne man tydeligt se, at han ikke var den samme. Det var stadig okay, men det var som om Johnny Depp havde glemt kernen i hans karakter, og nu kun kunne vise overfladen frem. De små problemer i <i>On Stranger Tides</i> er dog intet i forhold til hvordan Johnny Depp spiller Jack Sparrow i denne sidste nye film, hvor det lader til, at han fuldstændig har glemt alt, og næsten ikke engang har overfladen tilbage. Hvis man ser på hvordan Jack Sparrow er i den første film, og sammenligner ham med denne sidste nye film, virker det som to forskellige karakterer, hvor den første altså er den der fungerer. Jack Sparrow er gået fra at være en excentrisk pirat der med held og snilde skubber plottet frem. Der var altid en bagtanke med det han gjorde. Nu er han bare en fordrukken idiot der ikke kan finde ud af selv den mindste ting, hvor plottet skubber ham frem, i stedet for omvendt. Det er ærgerligt. <br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhf2YF8tiB7yGD3BKddU3dzpjvdJ-q5Bj05TGOwN4bDMO8bXkCWSihD6ADc8KyqL9Gp305WiSplzgqBC2tpPFnC6POakJF0n2DbkAcCFJlitgWyKYgfPtYJOGVD0YYOlhM-3AF4eWg0aCw/s1600/jack-capa-3.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="562" data-original-width="948" height="189" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhf2YF8tiB7yGD3BKddU3dzpjvdJ-q5Bj05TGOwN4bDMO8bXkCWSihD6ADc8KyqL9Gp305WiSplzgqBC2tpPFnC6POakJF0n2DbkAcCFJlitgWyKYgfPtYJOGVD0YYOlhM-3AF4eWg0aCw/s320/jack-capa-3.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Javier Bardem i rollen som Salazar</td></tr>
</tbody></table>
Den anden ting der ikke fungerer i denne film er selve plottet, der er dumt og overkompliceret. Mange ting, må jeg indrømme, forstod jeg aldrig helt, og de fleste ting giver bare ikke rigtig mening. Hvorfor bliver Salazar befriet blot ved at Jack Sparrow lægger kompasset fra sig? Har han ikke gjort det i de andre film? Hvorfor er den britiske flåde overhovedet med? De kommer aldrig til at spille en signifikant rolle i filmen! Hvorfor er heksen med? Hun spillede heller ingen rolle! Hvorfor vælger Barbossa at hjælpe Jack Sparrow med at dræbe Salazar? Det virker som om han lever fint i luksus og ikke har noget med Salazar at gøre! Hvorfor kan Salazar ikke gå på land? Han blev jo befriet fra forbandelsen! Og sådan er der så mange ting ved denne film hvor man rynker lidt på brynene i mistillid. <br />
<h2 style="text-align: center;">
Det sure med det søde</h2>
Men, som det gamle ordsprog siger, så er det aldrig så dårligt, at det ikke er godt for noget. <i>Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge</i> er nemlig stadigvæk, trods alle dens fejl, en underholdende film. Visuelt er den i topklasse, og plottet, skønt dens forvirring, er stadig sat op sådan at det hele tiden skrider uforhindret fremad. Det er en film med automatgear, uden steder hvor man kommer til at kede sig, eller kommer til at tænke, at nu skal man også videre. Det er lækkert når en film mestrer den kunst. Det gør det til en meget let oplevelse, igen, trods dens mange fejl. En anden ting der også fungerer godt for filmen, er meget af komikken, der mange gange lykkes. Specielt et par situationer med Jack Sparrow, hvor man ikke kan andet end at grine.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimrM8r7XoaDjTBBOy9NZbWRZJQNiMEPQGLyw-La-GyAdCs9JQC5JKseaDG3WWP2erB7KDKbruCcAkDlA3w8Fn1-q-14u1knP2YeXtdQPLbMw6laDB9-v8KWZ99ZmzEpVOsm6DUnadTjaY/s1600/3D74067C00000578-0-image-a-4_1487609067500.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="360" data-original-width="600" height="192" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimrM8r7XoaDjTBBOy9NZbWRZJQNiMEPQGLyw-La-GyAdCs9JQC5JKseaDG3WWP2erB7KDKbruCcAkDlA3w8Fn1-q-14u1knP2YeXtdQPLbMw6laDB9-v8KWZ99ZmzEpVOsm6DUnadTjaY/s320/3D74067C00000578-0-image-a-4_1487609067500.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fra venstre til højre: Kaya Scodelario, Johnny Depp og Brenton Thwaites</td></tr>
</tbody></table>
Så er der det "nye par". Nu hvor historien om Will Turner og Elisabeth Swan for længst er gledet ud i sandet, skal man jo bruge nogle nye unge ansigter til at friske tingene lidt op, og det gør Brenton Thwaites og Kaya Scodelario faktisk hæderligt. Mest fordi de på magisk hvis ikke bliver irriterende i løbet af filmen, i hvert fald ikke i samme grad som Orlando Bloom og Keira Knightley kunne være det. Skuespils-mæssigt er der ingen der rigtig topper karakterer, men Javier Bardem, som skurken Salazar, er en undtagelse. Hans rolle er ret pudseløjerlig, og han gør det faktisk ret godt med hans meget indebrændte og psykopatiske præstation. <br />
Den sidste gode ting jeg vil nævne er slutscenen, der med en person man ikke havde forventet at se, smelter hjertet lidt på sådan en gammel pirat som mig. <br />
<br />
Alt i alt er <i>Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge</i> en film der lige præcis kan få en anbefaling. Det er en film der har så mange problemer, at det næsten ikke er til at overskue, men på en eller anden måde tilgiver man den de fleste af dem. Dog er det en film der fungerer bedst i nuet, du skal ikke gå hjem og tænke for meget over den ligesom jeg har gjort her, for så falder den lige så stille og roligt fra hinanden.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCK1RWfLDwVkUqScwxORhQBjmHRa4X0oryFTkvzOONRGPvhy3SFYoxVLbxy5BC5zoR5dHqxUMtpNyGXMuHV4Ie0WWAl9qP2s9AOaxdiQtl7Mx7keqOzngHdTz5aJTfM8pR4w_ituVcfRg/s1600/2%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="56" data-original-width="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiCK1RWfLDwVkUqScwxORhQBjmHRa4X0oryFTkvzOONRGPvhy3SFYoxVLbxy5BC5zoR5dHqxUMtpNyGXMuHV4Ie0WWAl9qP2s9AOaxdiQtl7Mx7keqOzngHdTz5aJTfM8pR4w_ituVcfRg/s1600/2%252C5+stjerner.png" /></a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-37294718888554970652017-05-24T04:50:00.004-07:002017-05-24T04:50:41.200-07:00Kort og Godt #2 - The Void og Get OutGys har aldrig været min genre, så det er aldrig noget jeg personligt har dyrket. Hvorfor skulle man dog forstyrer sin nattesøvn og sarte sind med sådan noget pjat? Men efter min kærestes overtalen, har genren langsomt introduceret sig for mig, og har åbnet sig op til meget mere end blot jumpscares. For når en gyser er ordentligt lavet, er der meget lidt der kan konkurrere med den. Nu blev jeg så overvældet her i min stadig spæde gyser-opstart, over at se hele to fantastiske nye gyserfilm på blot to dage, nemlig <i>The Void</i> og <i>Get Out</i>.<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
THE VOID</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOD3YvvpPM2CiGPjoGssxIO6wTKrewKnhoeYMOeYRKQYzjJgTknQ1H6ChDn0ifQkm2Dh-LFzUe8iQk8SrWVHJj9SL4r2fwQmtE4J7-JZ9G23GUkZT0gnAJwY_bZbHIEm87B8hPuHTwvoE/s1600/void.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOD3YvvpPM2CiGPjoGssxIO6wTKrewKnhoeYMOeYRKQYzjJgTknQ1H6ChDn0ifQkm2Dh-LFzUe8iQk8SrWVHJj9SL4r2fwQmtE4J7-JZ9G23GUkZT0gnAJwY_bZbHIEm87B8hPuHTwvoE/s640/void.jpg" width="424" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<i>The Void</i> er først og fremmest en film der spiller på nostalgien. Det føles som en rigtig old school gyser fra dengang man tog genren alvorligt. Historien omhandler det okkulte, ligesom så mange af de klassiske gyserfilm fra 60'erne og 70'erne, og de praktiske effekter er med til at forstærke kærligheden til det gamle håndværk. Jeg er kæmpe fan af praktiske effekter. De fleste film, store som små, tyer til CGI fordi det er både billigere og nemmere at arbejde med, men det virker også mere uvirkeligt. Ligemeget hvor godt CGI er lavet, er der altid en følelse af kunstighed. Man kan godt fornemme at monsteret (eller hvad man nu har lavet i CGI) er ploppet ind efterfølgende, og det skaber en irriterende distance til filmens realisme, der i en gyser helst skal være en essentiel del af oplevelsen før man rigtig bliver bange. Det er derfor at gysere med praktiske effekter fra 60'erne, 70'erne og 80'erne stadig er mere skræmmende end noget CGI-baseret der er blevet lavet efterfølgende. Det hele afhænger selvfølgelig ikke af praktiske effekter når man laver en gyser, og film som <i>The Ring</i>, <i>The Grudge</i> osv. virker også som solide gyserfilm (jeg har ikke set dem, ups..), dog vil jeg stadig gerne slå et slag for det praktiske. Det ser altså bedre ud, og det ser utroligt meget bedre ud her i <i>The Void</i>. <br />
Stemningen er meget mørk og meget lovecraftian. Gruopvækkende, mørkt, hæsligt og direkte ulækkert. Især bliver det voldsomt klamt når vores stakkels skuespillere bevæger sig ned i kælderen, hvor diverse monstre nok skal sørge for at forstyrrer nattesøvnen. Især en scene hvor vores hovedperson bliver jagtet ned ad gangen af et afskyeligt monster er direkte mareridtsprovokerende!<br />
<br />
<i>The Void</i> er en fantastisk oplevelse, især hvis man er til god gammeldags monsterfilm. Det eneste kritikpunkt er, at det er en film der bliver båret meget på det visuelle, og historien er måske skubbet lidt for meget i baggrunden. Om ikke andet virker det tydeligvis fint. <i>The Void</i> skal have en varm grufuld anbefaling herfra.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikZ3gDJisKCs2JTO315mbNhAV5urkGA4LTM2gOfmexpar7VzaAIk-4Ct59zcJau0NqUyuMiWdAMcxkCdZvFYgxQvjNok8NATDj32FhDF6xxSRkgmvhFKZaAH_4txf8jm_6R0UEwCRgdMw/s1600/4+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEikZ3gDJisKCs2JTO315mbNhAV5urkGA4LTM2gOfmexpar7VzaAIk-4Ct59zcJau0NqUyuMiWdAMcxkCdZvFYgxQvjNok8NATDj32FhDF6xxSRkgmvhFKZaAH_4txf8jm_6R0UEwCRgdMw/s1600/4+stjerner.png" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<h2 style="text-align: center;">
GET OUT</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvRTnNa_A_wuiDc2lYOE2Dbedm8BQwf7tixvSAeftBY4v-Y07g8F4UQtge6NLBI1eJ8ywWBtYXVvlipNLJOThbNKor3fTfcU-cqZos6DE85ii-huaMIaT7XZejR3k0fhiWvHzY898XlRE/s1600/getout.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvRTnNa_A_wuiDc2lYOE2Dbedm8BQwf7tixvSAeftBY4v-Y07g8F4UQtge6NLBI1eJ8ywWBtYXVvlipNLJOThbNKor3fTfcU-cqZos6DE85ii-huaMIaT7XZejR3k0fhiWvHzY898XlRE/s640/getout.jpg" width="424" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<span style="font-weight: normal;">Get Out er en helt unik oplevelse, og en meget svær film at anmelde, da det er en film man helst ikke skal vide noget om før man ser den. Derfor bliver anmeldelsen nok ikke så lang, da det er en balancegang i hvad jeg vil lukke ud og ikke lukke ud. Det jeg kan sige er, at den er god. Alt er godt ved den. Skuespillet er fantastisk fra alle parter, især fra vores to hovedpersoner, spillet af Daniel Kaluuya og Allison Williams. Betty Gabriel som spiller Georgina fortjener også at nævnes her, der specielt i en scene stråler i den svære kunst i at spille to modsatte følelser på en gang. Soundtracket giver den nødvendige creepy voodoo-stemning som kører igennem hele filmen, og virker 100% mere skræmmende end hvis de bare havde smækket nogle uhyggelige gyserlyde ind. <br />Det kan også diskuteres om dette er mere en thriller end det er en gyser, men nu hvor den er blevet proklameret i at være en gyser af både filmskaberne og IMDb, så må vi jo tro på dem. <br />Get Out er en film der er meget simpelt opbygget, det er dens historie der for den til at føles fuldstændig unik. Historien er meget oppe i tiden, måske mere i USA end andre steder i verden, men der er stadig mange ting man kan relaterer sig til med det filmen fortæller om samfund og racisme. Det er nemlig ikke kun i USA at uvidenheden og frygten for det fremmede stadig lever.<br /><br />Get Out er en film der ikke kan blive bedre, og det fortjener den højeste karakter. Det giver jeg normalt kun til film af klassiker-status, men jeg tror på Get Out som en fremtidig klassiker. Fang den i biografen hvis i stadig kan nå det, ellers så se den i et halvmørkt lokale på dit TV med lyden godt skruet op og uden distraktioner. </span></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVQbRg1fN2wvSovO4OelN8SlN5lFrnfeRk8gXFT8yD6xutDhwrtIe6yIZ3-5M4X_JIdmNhbhFlk_FPeWz3cDD_6GidPAcZkxjTm3AUI2gB26Xptkw5ZCOr72XqtLjGKxni6zBi8npWAA0/s1600/5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVQbRg1fN2wvSovO4OelN8SlN5lFrnfeRk8gXFT8yD6xutDhwrtIe6yIZ3-5M4X_JIdmNhbhFlk_FPeWz3cDD_6GidPAcZkxjTm3AUI2gB26Xptkw5ZCOr72XqtLjGKxni6zBi8npWAA0/s1600/5+stjerner.png" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
</div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-46842788820127371152017-04-15T10:13:00.000-07:002017-04-15T10:13:25.784-07:00Beordringer fra sidelinjen #2: Thelma & Louise - Beordret af Vicki B. S. Sørensen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTXgP_ixolNMQbi8U1qPpJTzejmnm08ZqLApHyGLrw7w4H73qg7YYxb5DKrr67jzpIBZL0lSosJxlP6MHSEhm8X66LFzSfyyAWhBabCitKCDyxSlQpLXRKHVt7j467FxX9gJO20i4tKc8/s1600/Thelma-Louise_poster_goldposter_com_3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTXgP_ixolNMQbi8U1qPpJTzejmnm08ZqLApHyGLrw7w4H73qg7YYxb5DKrr67jzpIBZL0lSosJxlP6MHSEhm8X66LFzSfyyAWhBabCitKCDyxSlQpLXRKHVt7j467FxX9gJO20i4tKc8/s640/Thelma-Louise_poster_goldposter_com_3.jpg" width="420" /></a></div>
<br />
<i>Thelma & Louise</i> er en film jeg længe har villet se, og så var det jo super belejligt at den tilfældigvis blev beordret til mig. Den er instrueret af den meget alsidige og kvalitetssvingende instruktør Ridley Scott, som jeg er stor fan af skønt jeg ikke har set alle hans film. Jeg behøver dog bare at skrive <i>Alien</i>, <i>Blade Runner</i>, <i>Legend</i>, <i>Black Hawk Down</i>, <i>Gladiator</i>, <i>American Gangster</i> og <i>The Martian</i> for at nævne bare nogle af de film han har prydet vores filmhistorie med. Problemet med Ridley Scott er alle de film han har instrueret ind imellem disse klassikere. Mange er nemlig gået i glemmebogen, og det er der en grund til. Det er nemlig ikke altid at Hr. Scott rammer plet, men gør han det så her med <i>Thelma & Louise</i>?<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">DEN STORE FEMINISME DISKUSSION </span></h2>
<br />
<i>Thelma & Louise</i> er et af de store feministiske filmværker, lavet i en tid hvor langt de fleste actionfilm var lavet til mænd, af mænd og med mænd i hovedrollen. Nåja, og så lige en kvinde der spiller rollen som den lille lækre sag der er afhængig af den stærke mands beskyttelse. Dvs. lige som de fleste film i dag faktisk, men det er dog blevet lidt bedre. Ikke for at lyde som en af disse totalt ekstreme moderne feminister med en agenda så misforstået som den ideologi de tydeligvis kun bruger til deres egen fordel og en holdning så urokkelig og stram som deres… ja nu skal det ikke gå hen og blive for vulgært. Det er selvfølgelig langt fra de færreste moderne feminister der er sådan, men de findes derude, disse skræmmende super-feminister. Det kvindelige svar på en mandschauvinist. Hvis vi tager udgangspunkt i det jeg synes feminisme betyder, nemlig ligestilling mellem køn, så er jeg personligt selvfølgelig også feminist, og det er vi fleste forhåbentlig. At vi så kalder det "feminisme" og ikke "ligestilling" er jo lidt modsigende, men det er et ord der har formet sig ud fra den historiske kontekst. Det var jo kvinden der skulle kæmpe for rettigheder, ikke manden.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2Z1rrpb777T11qP2RpAIRWNLvONDZuI2AvxJf80V53z7AzRRjpiyA1NAxcbE-B_8wD7MnW6fQnGCgb3jdP1BNgE-Nx_PR9axiif2o9iuc9Gs49jkn569Vgzo89wTNg86sBSXvKuIFbAY/s1600/thelma-et-louise-1991-08-g.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="263" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2Z1rrpb777T11qP2RpAIRWNLvONDZuI2AvxJf80V53z7AzRRjpiyA1NAxcbE-B_8wD7MnW6fQnGCgb3jdP1BNgE-Nx_PR9axiif2o9iuc9Gs49jkn569Vgzo89wTNg86sBSXvKuIFbAY/s400/thelma-et-louise-1991-08-g.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;"><i>Fra venstre til højre</i>: Susan Sarandon som Louise og Geena Davis som Thelma</td></tr>
</tbody></table>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Feminisme er et skrøbeligt begreb at diskutere, der skal ikke meget til før folk flyver op i det øverste røde tårn, og jeg har stensikkert gjort en eller anden sur allerede. Derfor er det ret interessant at se på hvordan <i>Thelma & Louise</i> tackler dette springfarlige tema, og det gør de… næsten godt. Det er tydeligt lige fra starten, næsten ALLE mænd i filmen er nogle røvhuller. Næsten ALLE mænd i filmen er enten ude på at nedtrykke dem, voldtage dem, stjæle fra dem, sexchikanere dem, banke dem osv. Og ALLE kvinderne i filmen er portrætteret som undertrykte godhjertede sjæle, der lever en zombielignende tilstand under mandens konstant tyranniserende overvågning. Det er selvfølgelig gjort så vi som publikum bedre kan se det billede filmen maler, og så vores to hovedroller, Thelma og Louise, står skarpere som de sorte får der skiller sig ud fra flokken. Det kan bare ikke undgå at genere mig lidt, for det strider imod det jeg synes er det vigtige i feminismen. Hvis man laver en film om feminisme hvor manden er skurken, så har man misforstået hvad det hele handler om. Det handler ikke om at kvinden skal overtage mandens post som det "stærkere køn", det handler om gensidig respekt og lige muligheder. Det er der desværre intet at spore af i <i>Thelma & Louise</i>. Derfor har filmen et grundelement der konstant irriterer mig, og bliver ret anstrengende i længden.<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">PÅ FLUGT FRA LOVENS LANGE ARM</span></h2>
<br />
Hvis man kigger udover "alle-mænd-er-nogle-svin-feminismen", så er <i>Thelma & Louise</i> en vanvittigt veludført film. Det er en moderne western, hvor vores to hovedpersoner kører gennem det sydlige USA som to outlaws på flugt fra lovens lange arm. Eller to frie kvinder, på flugt fra de mænd og det samfund der i alt for lang tid har holdt dem nede. Det første der indikerer, at det er sådan en film vi skal se, er den fede musik, der afhængigt af situationen skifter imellem at være en ensom plimrende guitar, til et fuldblæst country western nummer. Det er et fedt lydbillede, der gør at man hurtigt kommer ind i sydstats-stemningen.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLYdx1C8IvEz3gDsMxDRGaazhVbV5Db1G5pH3PyATo4oB5kQQztZuQewy0CBq2Khee9NSUEFLXhUnslAXlRpKkzLunO9WNTmCoLDv3SndAlHWUtdjcvCfb23UGaCcmTUORnHbFjEk8vBo/s1600/rs_560x415-140122152739-1024.brad-pitt-thelma-louise.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="296" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLYdx1C8IvEz3gDsMxDRGaazhVbV5Db1G5pH3PyATo4oB5kQQztZuQewy0CBq2Khee9NSUEFLXhUnslAXlRpKkzLunO9WNTmCoLDv3SndAlHWUtdjcvCfb23UGaCcmTUORnHbFjEk8vBo/s400/rs_560x415-140122152739-1024.brad-pitt-thelma-louise.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Brad Pitt i rollen som J.D.</td></tr>
</tbody></table>
Skuespillet fra vores to hovedpersoner, spillet af Susan Sarandon og Geena Davis, sidder lige i skabet. Specielt Geena Davis spiller helt fantastisk som den 'blondine-dumme' Thelma. Hun spiller faktisk så godt, at man konstant bliver irriteret på hende, men man kan ikke tage øjnene fra hende. Det er godt klaret. Susan Sarandon spiller også rigtigt fint som den ældre og lidt mere ødelagte Louise, der mens hun kæmper med at holde styr på Thelma, også skal kæmpe med sine indre dæmoner. En meget ung Brad Pitt er også med her. Det er sjovt at se ham før han blev megastjerne, og han er en ret skæv karakter i filmen. Man ved aldrig rigtig om han er god eller ond, men det viser sig til slut, at han selvfølgelig blot er en nederdrægtig tyveknægt, der udnytter Thelma og Louise. Det kan jo ikke være andet, han er jo en mand, så han må være ond af natur… På skuespilsfronten skal også lige nævnes Michael Madsen som eks-kæresten Jimmy, og Harvey Keitel som politimanden Hal. De to karakterer er faktisk ikke onde selvom de er mænd. Jimmy er bare en svag mand der lader sig bruge af Louise, men Hal er en godhjertet politimand, der virkelig prøver at hjælpe vores to hovedkarakterer.<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;">IKKE FOR AMATØRER</span></h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEie4CHdyR-y65QROjKGxPOY3t9LqseiJQgLy9skEbDY0hyphenhyphenK-MdGulP0wb27xcvWChgA0wydrUvYWfIhy76GxEMetA7mRwReKazSKdsBNL8k3GsXLUW_jjtDcGSaRKO9nVsN5mDX7q9fv-s/s1600/5_tandl.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="231" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEie4CHdyR-y65QROjKGxPOY3t9LqseiJQgLy9skEbDY0hyphenhyphenK-MdGulP0wb27xcvWChgA0wydrUvYWfIhy76GxEMetA7mRwReKazSKdsBNL8k3GsXLUW_jjtDcGSaRKO9nVsN5mDX7q9fv-s/s400/5_tandl.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<i>Thelma & Louise</i> er alt i alt en rigtig vellykket film. Dens svageste punkt er historien og dens lidt sjuskede manuskript. Det, blandet med at de alle taler med en fake sydstats-accent, gør at det hele godt kan virke urealistisk og staccato. Man kan nogle gange se sig selv udefra se en film, i stedet for at blive slugt ind i filmens univers, og det er ikke så heldigt. Men trods det, så kan man ikke lade være med at holde af den støvede roadmovie-stil, hvor man aldrig ved hvad der er rundt om næste hjørne. Det er en film med noget på hjertet, og det føler man lige fra start, og hele vejen til slut. Selve slutningen skal ikke røbes her, men den er ret overraskende. Personligt kan jeg godt lide den, men den er måske lidt for symbolsk til at fungere med resten af filmen. <br />
Hvad så med Ridley Scott? Har den kvalitetssvingende instruktør klaret det okey her? - Ja, i stor stil. Det er en film der med pendulfart flyver igennem alle slags følelser, lige fra irriterende frustrationer til humoristisk kærlighed. Og at mestre det og skabe en god samlet oplevelse, er ikke for amatører. Så hvis du sidder en aften og tænker, at du da godt kunne se en støvet femi-roadmovie i bedste moderne westernstil, så er <i>Thelma & Louise</i> filmen for dig! <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgjF2-j_X4I0qOq-x8wNZuQFl7lwBeR08lSV8KdpxOzCDRtIRZ2wLjZqwX26vGyvXVZAU10MLRw4M1wg2FQBqDeHdq9mrYSchYuxFB72RioRzjIce99Fo0hL5Ch2v5bilsAGMC2EKUaG6Q/s1600/4+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgjF2-j_X4I0qOq-x8wNZuQFl7lwBeR08lSV8KdpxOzCDRtIRZ2wLjZqwX26vGyvXVZAU10MLRw4M1wg2FQBqDeHdq9mrYSchYuxFB72RioRzjIce99Fo0hL5Ch2v5bilsAGMC2EKUaG6Q/s1600/4+stjerner.png" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="" class="YOUTUBE-iframe-video" data-thumbnail-src="https://i.ytimg.com/vi/2iBFmKlO4BY/0.jpg" frameborder="0" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/2iBFmKlO4BY?feature=player_embedded" width="320"></iframe></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-42802959422403856092017-03-29T03:39:00.000-07:002017-03-29T03:39:44.758-07:00Klassikere jeg ikke har set #2: The Wizard of Oz<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPdOLg5fBbR65NOIsCNqURKwt0ybCQqthbTsc4wQGFjKtG0pPMxH12GNAbEXZsNR8z0tek_hRnId0eImfEcb7od7A3KWza4xHgy9dzwe02INFSzmisMzFpTYL3jOEt3jmfv564_1ENYpU/s1600/wizard_of_oz.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgPdOLg5fBbR65NOIsCNqURKwt0ybCQqthbTsc4wQGFjKtG0pPMxH12GNAbEXZsNR8z0tek_hRnId0eImfEcb7od7A3KWza4xHgy9dzwe02INFSzmisMzFpTYL3jOEt3jmfv564_1ENYpU/s640/wizard_of_oz.jpg" width="427" /></a></div>
<br />
Der er vist ikke nogen der ikke har hørt om Victor Flemings <i>The Wizard of Oz</i>. Det er en film der siden dens udgivelse i 1939 altid er blevet nævnt og talt om mindst et par gange når man kredser om emnet "film" blandt familie, venner og folk i deres almindelighed. Det må derfor siges at være en ægte klassiker, og en klassiker jeg ikke har set, før nu.<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
Den Gamle Skole </h2>
<i>The Wizard of Oz</i> kan fejre 80 års jubilæum i 2019, altså om blot 2 år, så det altoverskyggende lige fra start er, at det er en lidt ældre sag. Det er måske også derfor at jeg ikke har set den før nu, og <br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgy4-DeakBlijrJeWEzZmzUbGMRjkj5KyTPqZ3ydT9JC8D7EU9fPyEAT8UO8kMD8DHBlBD2hz3BLcY5FQX5obiKtbKvQRX76tTtsy5pSkCxZEvf-qPaHJMejEPyOkyk-kNzw3-tcX_Aubs/s1600/cc1b37dae863653211082b936a7f38e1.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgy4-DeakBlijrJeWEzZmzUbGMRjkj5KyTPqZ3ydT9JC8D7EU9fPyEAT8UO8kMD8DHBlBD2hz3BLcY5FQX5obiKtbKvQRX76tTtsy5pSkCxZEvf-qPaHJMejEPyOkyk-kNzw3-tcX_Aubs/s320/cc1b37dae863653211082b936a7f38e1.jpg" width="253" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Judy Garland i rollen som Dorothy</td></tr>
</tbody></table>
sikkert også derfor at mange heller ikke har set den. Sådan en ældre film er nemlig noget man skal tage sig sammen til. Det var en anden tid dengang, en tid hvor tid tog den tid den tog, og stress blot var et ord. Derfor skal man altid lige ind i tempoet først, og den kvalitetsmæssige forskel selvfølgelig. Efter de 10-20 min. det tager at rejse tilbage i tiden og vende sig til den gamle skole, er det dog altid en helt speciel ting, og man får altid følelsen af en helt unik oplevelse man ikke ville være foruden. Sådan er det også med <i>The Wizard of Oz</i>, men her kom den første overraskelse. Det er ikke fordi at jeg har set alle de ældre film der findes, men tempoet har altid været i den lavere ende. I <i>The Wizard of Oz</i> er det dog anderledes. Tempoet er ret højt under filmen, og man føler ikke der er noget moment spildt under hele dens spilletid. Det er ekstremt vigtigt, det gør nemlig at man holder øjnene på skærmen under hele seancen skønt dens 78 år på bagen. Imponerende!<br />
<h2 style="text-align: center;">
Fede Effekter og Velspillende Hunde</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
En anden ting der gør at man holder øjnene på skærmen, er alle de vilde effekter og kostumer man bliver præsenteret for. Nu siger det sig selv, at effekter og filmsminke ikke var noget man i 1939 havde forstand på fuldt ud, og når det nu er en fantasy film hvor netop disse elementer er bærerne, kan man godt blive lidt nervøs, men jeg blev alligevel overrasket. Det ser altså ikke så slemt ud! Man bliver præsenteret for de første effekter når tornadoerne rammer Dorothys (vores hovedperson) hjem. Det er blevet gjort meget stilfuldt og effektfuldt, på en meget malerisk og kaotisk måde. En sjov blanding man ikke kan undgå at blive imponeret over. Det mest imponerende er dog selve tornadoerne, der faktisk ser ret skræmmende ud.<br />
Hele starten af filmen, hvor Dorothy er i den rigtige verden, er filmen i sepia. Så snart vi kommer ind i fantasiverdenen, er alt i farver. Det er en super fed lille effekt, der får fantasiverdenen til at se mere fantastisk ud, og den rigtige verden mere grå og kedelig. Når Dorothy vender tilbage til den rigtige verden, går filmen ligeledes tilbage i sepia. <br />
Nu nævnte jeg lige før at filmsminken heller ikke var noget man havde fuldt ud forstand på i 1939, men det er ikke fordi at det ser helt ulideligt ud. Dorothys kendte følgesvende: fugleskræmslet, Tin-Man og løven, er alle utrolig flot lavet, og bliver hjulpet godt frem af fint skuespil. Mest af alt Jack Haley som Tin-Man, der er ret god til robot bevægelserne. Nu når vi nu snakker skuespil er der ikke rigtig noget vildt at skrive hjem om, alle spiller sådan set hæderligt. Dog vil jeg gerne nævne hunden Terry, som spiller Dorothys hund Toto. Jeg har læst mig til at det skulle være filmhistoriens mest kendte hund, det ved jeg nu ikke, jeg ville ikke sætte nogen over Lassie, men hvad ved man. Om ikke andet så er Toto nok den mest toldmodige hund jeg nogensinde har set i en film. Den er super trænet og virker super naturlig, og det gør faktisk rigtig meget. <br />
<br />
Det eneste man måske kan sætte en finger på er nogle af sangene, som til tider kan virke lidt for lange, lidt ligegyldige og lydmæssigt ret irriterende. Det minder aller mest om nogle af de gamle Disney sange vi alle kender fra <i>Snehvide</i> og <i>Askepot</i>, som skønt deres legendestatus, alle er blevet lidt for gamle til at vi i dag frivilligt ville sætte os ned og hører dem. Nu taler jeg selvfølgelig kun for mig selv, det er jo en smagssag.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKnlf3Ia6YXlgPxXTM_Ya8vy2Fp5D2qw6cuE-54OPKvBzinl4ckgtZWRTwUgtZQs3p_8Y0LAupr2mznPnHnQApdsATxZ0PtzfHxX3f0VbGxNbsAf4atadpnYNxVLudW8YjiGvmMq5TIAo/s1600/wizard-of-oz-11.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="265" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKnlf3Ia6YXlgPxXTM_Ya8vy2Fp5D2qw6cuE-54OPKvBzinl4ckgtZWRTwUgtZQs3p_8Y0LAupr2mznPnHnQApdsATxZ0PtzfHxX3f0VbGxNbsAf4atadpnYNxVLudW8YjiGvmMq5TIAo/s400/wizard-of-oz-11.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Fugleskræmslet, løven, Dorothy og Tin-Man</td></tr>
</tbody></table>
<i>The Wizard of Oz</i> er en kæmpe præstation, og er skønt dens næsten 80 år på bagen stadig en film der holder i dag. Den er fantasifuld, tempofyldt og effektmæssigt fremme i skoene. Imod alle odds ville jeg tro at det også er en film som børn i dag ville finde sjov at se på, altså lige indtil de får smækket en Ipad i hånden. Ak ja, vi lever nuvel i de moderne tider. Men i denne frembrusende teknologiske tidsalder må vi sørge for ikke at glemme de gamle mastodonter, og her er <i>The Wizard of Oz</i> en af dem. Dette er en film der i største grad fortjener at blive bibeholdt i vore alles fælles kulturforståelse.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhR1tg7emuVxxDAjup-FoyjcO3CO9de1mKhUtwXhUlGO17DmB4u3so03U9WovvBDVp2Y0nMAArr5adxaQSwORtbLXL03sXTbDuQiwg9xnOTCsaMkguJZHya3LEPa6utD4dbjNquQa7jRo8/s1600/5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhR1tg7emuVxxDAjup-FoyjcO3CO9de1mKhUtwXhUlGO17DmB4u3so03U9WovvBDVp2Y0nMAArr5adxaQSwORtbLXL03sXTbDuQiwg9xnOTCsaMkguJZHya3LEPa6utD4dbjNquQa7jRo8/s1600/5+stjerner.png" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="" class="YOUTUBE-iframe-video" data-thumbnail-src="https://i.ytimg.com/vi/KkiGySEBCHY/0.jpg" frameborder="0" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/KkiGySEBCHY?feature=player_embedded" width="320"></iframe></div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-51159888027766516592017-03-20T12:48:00.000-07:002017-03-20T12:48:03.998-07:00beordringer fra sidelinjen #1: Moonlight – beordret af Rasmus L. Hansen <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkP40SzUXXtqih3J5lCa6C14CUq02UHiHgyNGfHra5yTdGqtdfHgXd0AVLSxnjbzmPfgv4TpYlJFdPkjOx1we92pFxqGaciZpRSaNBkawaIJA3U78ZENGaeWWA8ndFNfHncSQRA-5pY34/s1600/moonlight-poster-1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgkP40SzUXXtqih3J5lCa6C14CUq02UHiHgyNGfHra5yTdGqtdfHgXd0AVLSxnjbzmPfgv4TpYlJFdPkjOx1we92pFxqGaciZpRSaNBkawaIJA3U78ZENGaeWWA8ndFNfHncSQRA-5pY34/s640/moonlight-poster-1.jpg" width="539" /></a></div>
<br />
<span class="_5yl5">Jeg kan sige det med det samme, der er en grund til at <i>Moonlight</i> vandt for bedste film til Oscaruddelingen i år, og det er fordi at <i>Moonlight</i> er en rigtig god film. Ja, det lyder simpelt, men så simpelt er det altså. <i>Moonlight </i>er simpelthen bare en rigtig veludført film på alle tænkelige måder, og det er en film der kan anbefales til alle. Mere behøver man faktisk ikke at sige, men lad os gå ned i nogle detaljer alligevel. </span><br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"><span class="_5yl5">Akt 1. </span></span></h2>
<span class="_5yl5">Filmen er inddelt i 3 akter, og derfor vil jeg også dele min anmeldelse ind i 3 akter. For at opsummerer handlingen meget kort, så følger man Chiron i 3 faser af hans liv: hans barndom, hans teenageår og hans unge år. Han bor i et meget fattigt område i Miami, og vokser op som et mobbeoffer i skolen, med en stofmisbruger som mor og en tvivl omkring hans seksualitet. Midt i dette kaos prøver Chiron at finde sig selv, og det er ikke så lige til. Ja, det lyder ikke som den sjoveste film i verden, og ikke lige en jeg personligt var særlig interesseret i.
Lige fra start lægger man mærke til en ting, nemlig hvor flot den er filmet. James Laxton, som er ansvarlig for cinematografien, har virkelig gjort sit hjemmearbejde. Det er ikke fordi at den er filmet særligt eksperimenterende, men bare traditionelt skudt virkelig stilet. Dog er der nogle framinger i et par scener, der irriterede mit øje lidt. Det andet man lægger mærke til er at børnene i filmen faktisk spiller godt, undskyld hvad? Ja du hørte rigtigt, børn der spiller godt. Det må siges at være en sjældenhed, men Berry Jenkins som er instruktøren på denne film, har altså fået det til at lykkes på magisk hvis. Stor ros til Alex R. Hibbert som spiller hovedpersonen i dette akt. </span><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjA5XD0pH92RNGtRKWV-ON2_a3CRkUb2Yr5EEm24eQllsDjdrIn3UAXzPsaNCl-HVcopZDv6-b7LLd3sWBkpyb7Gh4n0o_pipLaXHC_VymPNOUu3TlmELEG-dv9fSEYMFNtewLSg7d9zbU/s1600/Moonlight-1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="265" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjA5XD0pH92RNGtRKWV-ON2_a3CRkUb2Yr5EEm24eQllsDjdrIn3UAXzPsaNCl-HVcopZDv6-b7LLd3sWBkpyb7Gh4n0o_pipLaXHC_VymPNOUu3TlmELEG-dv9fSEYMFNtewLSg7d9zbU/s400/Moonlight-1.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mahershala Ali som Juan og Alex R. Hibbert som Chiron i første akt.</td></tr>
</tbody></table>
<span class="_5yl5">Men det der bliver nød til at blive nævnt i akt 1, det er hovedatraktionen, ham der stjæler billedet totalt, og endda vant en Oscar for hans blændende præstation. Jeg taler selvfølgelig om Mahershala Ali i rollen som pusheren Juan. Man har hørt så meget om hvor god han er i denne rolle, og selv med tårnhøje forventninger bliver man skubbet både fysisk og emotionelt bagover fra første sekund han optræder. Han er essensen af karisma, og gør mere med et nik med hovedet end hvad Daniel Day-Lewis gør med 2 siders dialog. Det er ganske fantastisk at kigge på. Især scenen der slutter første akt af spiller Mahershala Ali noget af det bedste skuespil jeg har set i mange år. Det er hans ”Oscar moment”, hvor han kun med replikkerne ”yeah” og ”yeah” (igen), får en til at flække en lille tåre. Det kommer bag på en, fordi man overhovedet ikke er klar på at blive rørt lige på dette tidspunkt i filmen. Mahershala Ali er en stjerne, og jeg vil glæde mig til at se hvad han kommer til at lave fra nu af. </span><br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"><span class="_5yl5">Akt 2 </span></span></h2>
<br />
<span class="_5yl5">Akt 2, Chirons teenage år. Dette er det sværeste og mest deprimerende akt i filmen. Mobbescenerne er hårde at se på. Det er dog endnu hårdere at se på hans mor som er stofmisbruger, og udnytter ham for alle de penge han får af sin ”reservemor”, spillet fint af musikeren Janelle Monáe. Her er der især en scene med et vanvittigt godt brug af klippeteknik, hvor vi ser Chirsons mor være desperat efter stoffer. Naomie Harris spiller helt fortræffeligt som Chirons mor, Paula. Og hun var da også nomineret til en Oscar for sin præstation.
I dette akt lægger man specielt også mærke til lydsiden. Man lægger pludseligt mærke til at filmen egentlig ikke har haft noget reelt musik indtil da, andet end lange monotome toner og ellers bom stille. Grunden til at man lægger mærke til musiksiden i andet akt, er at der bliver kombineret to verdener jeg ikke har set før. Der bliver nemlig brugt meget klassisk musik, og det er en sjov kombination med Tha Hood. Ikke desto mindre virker det, og det er både overraskende og fedt. </span><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrl25YVERUJGTOmXXkjtZU1evWcIOzPvyLq_O55daJMc6I7cLbXsqCfhJJx_xUWMbf77Xrq7S0W037w8Y6BgM-J4BYd38MvSyWlMAJ63tAx5D-wFHkShLtJkXqW48FFzMsrtz1AbZrlhY/s1600/Moonlight_Trailer1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrl25YVERUJGTOmXXkjtZU1evWcIOzPvyLq_O55daJMc6I7cLbXsqCfhJJx_xUWMbf77Xrq7S0W037w8Y6BgM-J4BYd38MvSyWlMAJ63tAx5D-wFHkShLtJkXqW48FFzMsrtz1AbZrlhY/s400/Moonlight_Trailer1.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Ashton Sanders som Chiron i akt 2.</td></tr>
</tbody></table>
<span class="_5yl5">En stor ting mangler dog i dette akt, og det er Mahershala Ali. Uden at spoile noget kan jeg godt sige at han kun er med i første akt, og det gør desværre at filmen derefter taber noget momentum. Hans interessante karakter og overordnede karisma tilføjede filmen den ekstra dimension der gjorde at man ikke kunne tage øjnene fra skærmen, og nu hvor han ingen steder er at finde, bliver man lidt ærgerlig. Det er ikke fordi at filmen på den måde bliver dårligere, skuespillet sider stadig lige i skabet. Der mangler bare noget. Jeg ved ikke hvor Berry Jenkins har gjort for at skuespillet er så godt, men alle skuespillere i filmen, fra den mindste rolle til den største, spiller helt fabelagtigt. Det er altså lækkert at kigge på.</span><br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
<span style="color: #38761d;"><span class="_5yl5">Akt 3 </span></span></h2>
<br />
<span class="_5yl5">Nu er Chiron blevet en mand, en mand, der til forveksling ligner 50 Cent. Seriøst, Trevante Rhodes som spiller Chiron som voksen kunne være 50 Cents ukendte tvillingebror, men nok om det. Det første man lægger mærke til i tredje akt er at det er første gang i filmen man hører et ”rigtigt” musiknummer, og det er en god måde at pumpe stemningen lidt ekstra op til finalen. Det andet man lægger mærke til er hvor godt Trevante Rhodes spiller. Det er blevet pointeret før, men det kan ikke pointeres nok, ALLE skuespillere spiller helt fantastisk i denne film, men ud af alle de fantastiske præstationer, fortjener de 3 hovedpersoner at blive nævnt. Alex R. Hibbert, Ashton Sanders og Trevante Rhodes, som alle tre spiller hovedpersonen i hver deres akt. Det er vildt at have tre forskellige skuespillere til at spille den samme rolle i en film, og ikke én eneste gang er man i tvivl om hvem de er. Det er som om de er en og den samme. Det må siges at være godt spillet af de tre hovedskuespillere, og her skal igen også gå en stor ros til instruktøren.
Det alt overskyggende i akt 3 er dog restaurantscenen, som er sindssygt smukt skudt. Man er fuldstændig engageret fra start til slut, og man ved aldrig rigtig helt hvor man bliver taget hen. Det er sådan drama skal skrives! </span><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5ZMUGHE1TJO-KDEqJk7chE0hyphenhyphenozguUiV1RENUT8AzgEAsSPOVrmk0oBHAzN_bfCkkqcZrI42rjK49d-svHhWlE-CEc3k0wh8zWATBCytS-myeadjdF5smhzfMDVOUNfuTkReJZzPUrts/s1600/moonlight2-0.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="193" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5ZMUGHE1TJO-KDEqJk7chE0hyphenhyphenozguUiV1RENUT8AzgEAsSPOVrmk0oBHAzN_bfCkkqcZrI42rjK49d-svHhWlE-CEc3k0wh8zWATBCytS-myeadjdF5smhzfMDVOUNfuTkReJZzPUrts/s400/moonlight2-0.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Trevante Rhodes som Chiron i akt 3.</td></tr>
</tbody></table>
<span class="_5yl5">Nu er der snart ikke mere at skrive om <i>Moonlight</i>, andet end at det er en film alle skal se. Det er en film hvor den første del er den stærkeste, og efter det taber den en lille smule momentum. Det er den eneste smule kritik jeg kan presse ud af min sure citron, alt andet kan jeg simpelthen ikke sætte en finger på. <i>Moonlight</i> er en kæmpe anbefaling herfra.</span><br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWi-bRNLsKv4McNXv52zdkUq2SszLBhM-MPDFdagFQJUMmBN3OKap69xcENHOJH_87_jy6VUiQpkD2xF6GPrAdHvSoRbmzSfDeg5c8VeEV0x90cp3MKx6YFxOx5J0VowkucKCr-zSuaog/s1600/4%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiWi-bRNLsKv4McNXv52zdkUq2SszLBhM-MPDFdagFQJUMmBN3OKap69xcENHOJH_87_jy6VUiQpkD2xF6GPrAdHvSoRbmzSfDeg5c8VeEV0x90cp3MKx6YFxOx5J0VowkucKCr-zSuaog/s1600/4%252C5+stjerner.png" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen="" class="YOUTUBE-iframe-video" data-thumbnail-src="https://i.ytimg.com/vi/9NJj12tJzqc/0.jpg" frameborder="0" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/9NJj12tJzqc?feature=player_embedded" width="320"></iframe></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-81263490524371477102017-03-07T11:14:00.000-08:002017-03-07T11:14:54.954-08:00The Fast and The Furious - fra bedst til værst<h2 style="text-align: center;">
1. The Fast and The Furious (2001) </h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: left;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxLJpgBq1I62KEfHFl2SR5pK-cTn68Hj8931bThL5fRhlhnMJCmo0xxpV9VQiBSYwvmdTkWsRqH7eCiWBBLF7LG-trxAre1KQBBL0DieHw5ibjS-uqnnd_8ZkhqXug0Gqj7hbJXqFmvXE/s1600/fast+1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxLJpgBq1I62KEfHFl2SR5pK-cTn68Hj8931bThL5fRhlhnMJCmo0xxpV9VQiBSYwvmdTkWsRqH7eCiWBBLF7LG-trxAre1KQBBL0DieHw5ibjS-uqnnd_8ZkhqXug0Gqj7hbJXqFmvXE/s400/fast+1.jpg" width="266" /></a></div>
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Det er tit i en filmserie at den første er den bedste, og det er også tilfældet her. Den originale <i>The Fast and The Furious</i> fra 2001 er filmen der sparker det hele i gang, og er du gal et spark! Det helt fantastiske ved <i>The Fast and The Furious</i> er at den absolut ikke har ældet med ynde, og det virker overraskende nok til dens fordel. Hele den dumme testosteron-historie nyder godt af den tidlige 00'er stil, og det hele kulminerer i et pinligt nostalgisk mesterværk, hvor musikken er noget jeg helst vil glemme, og tøjet noget de seje fyre i min folkeskole scorede piger på. Det lyder umiddelbart ikke som den bedste cocktail, men i dette enestående tilfælde giver minus og minus altså plus, og resultatet er en fantastisk tåkrummende aften på sofaen. </div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5uniGHH1t_65V0cVrmzGedXn_wPQvBPpD1p25IvY9nJXNIyXV9OwvPEIj2kCH_leR1BtWJegXUrEwjb6NLqT48XWMx_-TgkhSDJuB_H1HPJG90YSXIsojLekP7jNiQosWOQQDlZlZA-o/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5uniGHH1t_65V0cVrmzGedXn_wPQvBPpD1p25IvY9nJXNIyXV9OwvPEIj2kCH_leR1BtWJegXUrEwjb6NLqT48XWMx_-TgkhSDJuB_H1HPJG90YSXIsojLekP7jNiQosWOQQDlZlZA-o/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
2. Fast Five (2011)</h2>
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: left;">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3sxo6NVKI7PRa71jxJdfwdJZ-wj-fQ4MsFaoT4NGO-ON4tTE2yORqt0_DBTiJ7sh81_tuJ9mV55pZFNuoZnHeAuDfi3pcSxIn449SxCuoLpRruHzFkMTWY8fQ_lw_IeoTUPvYOyrbwT4/s1600/fast+5.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi3sxo6NVKI7PRa71jxJdfwdJZ-wj-fQ4MsFaoT4NGO-ON4tTE2yORqt0_DBTiJ7sh81_tuJ9mV55pZFNuoZnHeAuDfi3pcSxIn449SxCuoLpRruHzFkMTWY8fQ_lw_IeoTUPvYOyrbwT4/s400/fast+5.jpg" width="266" /></a></div>
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Dwayne "The Rock" Johnson. Den gyldne mand der hæver niveauet, og gør alle film han er med i en del bedre end de burde være. Dette er første film hvor The Rock er med, og med både Vin Diesel og The Rock, jeg mener, Kan man putte mere muskel ind i ét skærmbillede? - Nej det tror jeg ikke! Historien i Fast Five er underholdende. det er en meget simpel historie med et par sjove twists hen ad vejen, som en god actionfilm skal være. Det er i øvrigt noget der kendetegner næsten alle <i>The Fast and The Furious-film</i>, og ja, kun "næsten" alle, men det kommer vi til.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxUGzDK4txp_GpWhc-Sg6PEQ18yPc_dytfQ7mN1LSIG0707-o1mP64qOU2TTHBt6FOofpqhi4v1m3pTUNNMLGCLHWGwRKVkAi71S6jZJonemVGApYFFz5nEk4khEln-Kva4riw5CaOujg/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxUGzDK4txp_GpWhc-Sg6PEQ18yPc_dytfQ7mN1LSIG0707-o1mP64qOU2TTHBt6FOofpqhi4v1m3pTUNNMLGCLHWGwRKVkAi71S6jZJonemVGApYFFz5nEk4khEln-Kva4riw5CaOujg/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<div style="text-align: left;">
<br />
<br />
<br />
<h2 style="text-align: center;">
3. Fast & Furious 6 (2013)</h2>
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgp_R-hqRy9Wg8AR_CqRvy6Ns4dzVZHmozez_6lsrVZCdZgS0kVQ0qZU3TXH5_EbykqGmk4-4dXnZn9Sbcp-SZHUKiymkW8G9uTqFa5g_3DBID-PwYJASo8sdSibFfUrIj1ZU0wH7DbUqQ/s1600/fast_and_furious_six_ver3_xlg.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgp_R-hqRy9Wg8AR_CqRvy6Ns4dzVZHmozez_6lsrVZCdZgS0kVQ0qZU3TXH5_EbykqGmk4-4dXnZn9Sbcp-SZHUKiymkW8G9uTqFa5g_3DBID-PwYJASo8sdSibFfUrIj1ZU0wH7DbUqQ/s400/fast_and_furious_six_ver3_xlg.jpg" width="268" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
6'eren fortsætter i 5'erens stilspor. Det er dog her i 6'eren at man første gang bliver testet i hvor ens letterlighedsgrænse går. Kort sagt så er <i>Fast and the Furious 6</i> en meget dum film. Bevares, det kan man sige om alle <i>The Fast and The Furious-film</i>, men her i 6'eren bevæger vi os alligevel i grænselandet over hvad der er acceptabelt. En markant scene der fortjener at blive nævnt i denne sammenhæng er slutscenen. Det hele ender nemlig ud med et kæmpe kaotisk klimaks, hvor alle karaktererne i filmen mødes i og omkring et fly, der er ved at lette fra en landingsbane. Det er her det sidste slag skal stå, de gode mod de onde, og de kunne ikke have valgt en mere åndssvag location. Scenen varer omkring de 20 min., og vi snakker altså om et fly der er ved at lette, som aldrig gør det. Det må være verdens langsommste fly, og desuden må landingsbanen være flere 100 km. lang før det giver mening… og det gør det ikke, det giver altså ikke mening. Om ikke andet er det skide god underholdning, og de formår over alt forventning at klemme flere muskler ind på den lille skærm. Den danske bodybuilder/skuespiller Kim Kold har en central rolle i filmen, og hold nu fest han er stor. Nok den eneste mand i verden der kan få The Rock til at se normal ud. Thura Lindhart er også med som en klam bad boy, og han klarer det også fortrinligt. <i>Fast and The Furious 6</i> er en rigtig god popcornsfilm, så længe man ikke tænker over tingende alt for meget. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxUGzDK4txp_GpWhc-Sg6PEQ18yPc_dytfQ7mN1LSIG0707-o1mP64qOU2TTHBt6FOofpqhi4v1m3pTUNNMLGCLHWGwRKVkAi71S6jZJonemVGApYFFz5nEk4khEln-Kva4riw5CaOujg/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxUGzDK4txp_GpWhc-Sg6PEQ18yPc_dytfQ7mN1LSIG0707-o1mP64qOU2TTHBt6FOofpqhi4v1m3pTUNNMLGCLHWGwRKVkAi71S6jZJonemVGApYFFz5nEk4khEln-Kva4riw5CaOujg/s200/3%252C5+stjerner.png" width="200" /></a> </div>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
4. The Fast and The Furious: Tokyo Drift (2006)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjj94MYa6WPwlXg47oPwPLmT4OuKDXFtOlCiZBIhIRPn5w8uKf08pks5ugADKPC4oATvsg1x8gorPnFRAR5lNlvMwgfI4s7icw5a3NgZtNfZrjBauvYPP3cBcedpuM5D7CBm4HWeLkJNeU/s1600/fast_and_the_furious_tokyo_drift.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjj94MYa6WPwlXg47oPwPLmT4OuKDXFtOlCiZBIhIRPn5w8uKf08pks5ugADKPC4oATvsg1x8gorPnFRAR5lNlvMwgfI4s7icw5a3NgZtNfZrjBauvYPP3cBcedpuM5D7CBm4HWeLkJNeU/s400/fast_and_the_furious_tokyo_drift.jpg" width="270" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>Tokyo Drift</i> er svær i starten. De første godt 30 min. sider man og krummer tæer til de nærmest går i kramper, men så stille… lige så stille… vinder den en over, og ender med at blive mere og mere involverende jo længere hen i filmen man kommer. Det er en speciel film, da det faktisk er en hel separat historie der bliver fortalt. Ingen af karaktererne fra de 2 første film er med. Man bliver introduceret til nogle helt nye mennesker man skal lære at kende, til og med i et helt andet land, nemlig Japan. Karaktererne der bliver introduceret i den her film har også en rolle i de efterfølgende film, så <i>Tokyo Drift</i> har helt klart en plads i serien, men det er en film man sagtens kan springe over, og stadig være fint med på de andre. Det anbefales dog ikke herfra, da <i>Tokyo Drift</i> bestemt er et godt kendskab. Masser af hurtige biler, masser af overdrevne karakterer, masser af humor, masser af dumt drama og masser af letpåklædte Japanske damer gør, at det næsten bliver en essentiel del af en god mandeaften på sofaen. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwhX_hXrQUTfcRwqWFPqr5HDbBTAoOWUfw3E5aGx55NWnNUtkg6qtmryx3FSI6WKTow_Ias1wKqeKO1sRKmS7i69D9BmxhSS8dVfLMsvuT30NThIGuudUPLGEhXJSjEDuSTIbnrmSO_PA/s1600/3+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwhX_hXrQUTfcRwqWFPqr5HDbBTAoOWUfw3E5aGx55NWnNUtkg6qtmryx3FSI6WKTow_Ias1wKqeKO1sRKmS7i69D9BmxhSS8dVfLMsvuT30NThIGuudUPLGEhXJSjEDuSTIbnrmSO_PA/s200/3+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
5. 2 Fast 2 Furious (2003)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhG1fDNRxgT3kReRZeflEbp-3hEUuCT5K-qcIOLuDheMwxa68VSObeRonHSkNyARCuX5d8-gf6eQtq9C05qbRReov9iKuFu3krUDG8S1Y4vG0ZBfMBdEVfTo6uq_0zp5j46qgZKiISDwKQ/s1600/2+fast.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhG1fDNRxgT3kReRZeflEbp-3hEUuCT5K-qcIOLuDheMwxa68VSObeRonHSkNyARCuX5d8-gf6eQtq9C05qbRReov9iKuFu3krUDG8S1Y4vG0ZBfMBdEVfTo6uq_0zp5j46qgZKiISDwKQ/s400/2+fast.jpg" width="271" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Nu er vi efterhånden så langt nede på listen, at det hele ikke bare kan være sjovt og dumt. <i>2 Fast 2 Furious</i> er efterfølgeren til den originale <i>The Fast and The Furious</i>, og den eneste film der er helt uden Vin Diesel, som er den centrale karakter i serien. Vin Diesel var også væk i 99% af <i>Tokyo Drift</i>, men på en måde gjorde det ikke noget, da man havde føles af at starte på ny. Her har man desværre følelsen af, at et vigtigt bindeled mangler, og den følelse har man under hele filmen. Det gør ikke følelsen bedre, når den nye karakter man bliver introduceret til, Roman Pearce, er lidt af en åbenmundet idiot det meste af tiden. Dog har <i>2 Fast 2 Furious</i> sine momenter her og der, og skønt en intetsigende historie, formår den at være 147 min. af ens liv værd når alt kommer til alt. Herfra går det dog ned ad bakke, <i>2 Fast 2 Furious</i> er nemlig den sidste film i serien (indtil videre) der er værd at se. </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTh_uOeCtHe-N08-W_cVTN4GMCPBcpyl3y7PvFV9Va0p0WOIcMBIRssHYwwJF3CfLRnnrmrdnJV3z4Y33hjvFO2xXsfOsV8BJqiU62LHmxbqzGrzYcDITqPntSUkas4ZqhBE0ftsiuDFU/s1600/3+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhTh_uOeCtHe-N08-W_cVTN4GMCPBcpyl3y7PvFV9Va0p0WOIcMBIRssHYwwJF3CfLRnnrmrdnJV3z4Y33hjvFO2xXsfOsV8BJqiU62LHmxbqzGrzYcDITqPntSUkas4ZqhBE0ftsiuDFU/s200/3+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
6. Fast & Furious (2009)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSWHyOXTBhEj0ltFKFYaJGpMmXibRuGI7AJsq50DEARbPhHhSzVc042xJPVyN7LmcbNwyVZ68zne-3mGzYKac1IlUvoEwJwGCcyXPfhl_4IBBE2i7mMPNy1DUdjMu6b05wrxCTG5JZgbw/s1600/fast+and+furious.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSWHyOXTBhEj0ltFKFYaJGpMmXibRuGI7AJsq50DEARbPhHhSzVc042xJPVyN7LmcbNwyVZ68zne-3mGzYKac1IlUvoEwJwGCcyXPfhl_4IBBE2i7mMPNy1DUdjMu6b05wrxCTG5JZgbw/s400/fast+and+furious.jpg" width="266" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>Fast & Furious</i> er den mest seriøse i serien. Den er faktisk så seriøs, at det bliver for meget. Væk er den sjove action, og ind kommer et forsøg på at gøre <i>The Fast and The Furious-universet</i> snavset og barskt. Det klæder ikke filmen, og bestemt ikke Vin Diesel, der igennem hele seancen er en sur og selvdestruktiv emo, som ikke er særlig underholdende at kigge på. <i>The Fast and The Furious-filmene</i> er kendt på deres praktiske stunts, dvs. de læner sig ikke alt for meget op ad CGI, men her i denne film er næsten alt CGI. Det gør klart at den taber en del momentum i actionscenerne, specielt fordi at meget af CGI'en ikke er overbevisende. <i>Fast & Furious</i> er desværre ikke en film man kan springe over, ikke hvis man fuldt ud vil forstå de efterfølgende film. Hvilket faktisk gør filmen endnu mere irriterende.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmvRP25VuJg6RmFFk8QxOUE160mNC0zhDJhg8AMwSVfvWSEZtgB205p8qe6u7MkCn3IAcP9a5yMapP8jNUf4U2HHZPZjFxTadVhWMBY_amc3OD6CPCVwvjIrOvZZaKW9pwllfx641XcUk/s1600/2+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmvRP25VuJg6RmFFk8QxOUE160mNC0zhDJhg8AMwSVfvWSEZtgB205p8qe6u7MkCn3IAcP9a5yMapP8jNUf4U2HHZPZjFxTadVhWMBY_amc3OD6CPCVwvjIrOvZZaKW9pwllfx641XcUk/s200/2+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
7. Furious 7 (2015)</h2>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEje0cibNLfLY3ye8WgloH6ktWXsSfSNoU3V1HJLmyCoc_GLwFBlwVxqBorbJRNcSGemQanSr-f6cLArcjskZCXIW3m3l1o81dzZmP7p72jHN0AR3RJJVLW8eHKb8DzHYaEbZyzW4T3jG2k/s1600/fast+7.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEje0cibNLfLY3ye8WgloH6ktWXsSfSNoU3V1HJLmyCoc_GLwFBlwVxqBorbJRNcSGemQanSr-f6cLArcjskZCXIW3m3l1o81dzZmP7p72jHN0AR3RJJVLW8eHKb8DzHYaEbZyzW4T3jG2k/s400/fast+7.jpg" width="263" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<i>Furious 7</i>, det er her det går helt galt. Absolut intet giver mening i denne film. Med så mange plothuller som en schweizisk ost, og et klippe-mæssigt mareridt ud over det sædvanlige, kan <i>Furious 7</i> ikke være andet end spild af tid. Det går overordentlig stærkt, så stærkt at man faktisk ikke fatter halvdelen af hvad der foregår. Så snart man tror man har fattet det, er der i mellemtiden sket 3-4 andre ting man ikke forstod. Hold nu en pause! Og hvad sker der for, at det pludseligt er fuldstændig urealistisk det hele? Selvfølgelig har <i>The Fast and The Furious-serien</i> aldrig været realistisk, men den har alligevel altid gået uden om ting der er direkte overnaturlige. Det bliver for stort og rodet, og minder mere om en Avengers-film end noget andet. Og så er The Rock kun med i 2% af filmen, not cool bro.</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkN-TVUoMy8MKAr-kJvoJjeRWcJBffZgyJ_wB_3daYdGqta0njIzc-ybOPlNgLU5MpW_toblxNtP_i7Bswdzpd-4fmIpJjiQofgAE9HCDkOrRzQg55Vz_jNRyhLTYvIFRPLyi8pwJ_3ys/s1600/1%252C5+stjerne.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkN-TVUoMy8MKAr-kJvoJjeRWcJBffZgyJ_wB_3daYdGqta0njIzc-ybOPlNgLU5MpW_toblxNtP_i7Bswdzpd-4fmIpJjiQofgAE9HCDkOrRzQg55Vz_jNRyhLTYvIFRPLyi8pwJ_3ys/s200/1%252C5+stjerne.png" width="200" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</h2>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</h2>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</h2>
<h2 class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</h2>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-75637702639029805242017-02-22T05:39:00.000-08:002017-02-22T05:39:20.653-08:00Kort og Godt #1: Moana <table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8duxzlYtld7MR_rCjaZ4RzSQIXU3A5eGIZfDG5UE4Xq1QfkmAZwU4Bqfy3SWxhzbkC3Y66vLjmzBV7-kG78C8lhMEMJFtKhM25GjPWGRN_0UG1u5erUuDIGVAI1wYLj25YIeDlw4NhNQ/s1600/moana%252Bposter.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="211" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh8duxzlYtld7MR_rCjaZ4RzSQIXU3A5eGIZfDG5UE4Xq1QfkmAZwU4Bqfy3SWxhzbkC3Y66vLjmzBV7-kG78C8lhMEMJFtKhM25GjPWGRN_0UG1u5erUuDIGVAI1wYLj25YIeDlw4NhNQ/s400/moana%252Bposter.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">De to hovedpersoner Moana og Maui</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Disney er lig med barndomsminder, og ikke bare for min generation, men for alle generationer siden Snehvide udkom i 1937. Derfor er det altid en stor ting når en ny film fra Disneys side ser dagens lys. Nu skal eventyret fortsætte, med nye helte og heltinder, nye sjove sidekarakterer, nye klassiske sange og nye onde skurke. Moana er den sidste nye film i Disney-kataloget, men er der overhovedet noget nyt over den?<br />
<br />
<span style="color: #38761d;"><b>LIDT FOR TRADITIONEL... </b></span><br />
<br />
Svaret til det ovenstående spørgsmål er nej, der er grundlæggende intet nyt over Moana. Det er en velsmurt Disney-maskine, komplet med en tjekliste der indfrier alle ens forventninger. En kvindelig heltinde, som passer perfekt ind i tidens tern. Dramatiske momenter der gør historien mere seriøs. En sjov sidekarakter der gør at historien ikke bliver for dramatisk. Den perfekte balancegang mellem voksenhumor og børnehumor. En eventyrlig historie, der fører os ud over nye horisonter. Problemet er, at vi har været der før, og så dør eventyret lidt. Vi kender historien, kender karaktererne og ved hvordan den ender. Disney er et selskab bygget på stærke fortæller traditioner. Det er derfor at alle Disney film i bund og grund ligner hinanden, og det er der normalt ikke noget i vejen med. Her i Moana føles den traditionelle Disney tjekliste bare mere tydelig end før, og det er ærgerligt.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEga2N4es857yx4BsntrlQ4j_DcQfclTepjQ-aWL5xFU8VGEVZmQ4jknhGNcOC2kzfGYAoIqB9SKhmX2M9N4e_vAZhlALAsZXiqnCBr7uvv5sQw4Xkal8xfRWYApvskbJSPK4MQQ4NQQKVs/s1600/Tamatoa-Moana-Movie.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="222" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEga2N4es857yx4BsntrlQ4j_DcQfclTepjQ-aWL5xFU8VGEVZmQ4jknhGNcOC2kzfGYAoIqB9SKhmX2M9N4e_vAZhlALAsZXiqnCBr7uvv5sQw4Xkal8xfRWYApvskbJSPK4MQQ4NQQKVs/s400/Tamatoa-Moana-Movie.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Kæmpekrabben Tamatoa</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<span style="color: #38761d;"><b>...MEN DET GØR IKKE SPOR.</b></span> <br />
<br />
I bund og grund er Moana dog en rigtig god film, og egentlig fortjener den ikke så meget kritik. Den er fyldt med fede karakterer som halvguden Maui, kæmpekrabben Tamatoa, lavamonstret Te Ka og den hjernedøde hane Heihei, som er en af de sjoveste sidekicks jeg har set et stykke tid. Stemmeskuespillet er godt, hvor især Dwayne "The Rock" Johnson som Maui og Jemaine Clement som Tamatoa imponerer. Sangene er for det meste gode, skønt nogle få gange hvor det bliver lidt for over-musical-agtigt. Alt i alt klæder det polynesiske tema Disney rigtig godt, og det er fedt at se Disney udforske en ny kultur. Skønt jeg har hørt at Disney igen har blandet flere kulturer og sat den sammen til en. Det er dog ikke noget der rør mig så meget, så længe det er til historiens fordel, og det har jeg på fornemmelsen at det har været. Til sidst skal filmens fantastiske stemning nævnes. Det er good vibes hele vejen igennem, og det gør filmen både let spiselig og behagelig at følge med i. Det kan man selvfølgelig sige om mange Disneyfilm, men det er som om at denne lette følelse når nye højder med dette polynesiske tema. Hvide sandstrande, krystalblåt vand, solskin og palmetræer hjælper gevaldigt til med den positive stemning.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2sFKnzwQonUnLlbmxtZJOr70j4U0qMdudxs9sShMkItes7lV0PXr3EqzVd_GzygmB2v4yEAdLkCFyOkeowYt9wcufm-O0xqhflci3XhlOwWG1porAL75t93HjN2NarVdKM0LvznDYqvA/s1600/Moana-Teka-lava-monster.png" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="166" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2sFKnzwQonUnLlbmxtZJOr70j4U0qMdudxs9sShMkItes7lV0PXr3EqzVd_GzygmB2v4yEAdLkCFyOkeowYt9wcufm-O0xqhflci3XhlOwWG1porAL75t93HjN2NarVdKM0LvznDYqvA/s400/Moana-Teka-lava-monster.png" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Lavamonstret Ta Ke</td></tr>
</tbody></table>
<br />
Moana bringer en god portion positivitet og god humor, og det kan man kun læne sig tilbage og nyde. Den er perfekt til en nostalgisk aften med dyne og en stor skål popcorn. Personligt er jeg mere til den mere voksne Zootopia-stil, men hey, nu er Disney jo egentlig for børn… børn i alle aldre, vel og mærke.<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiid5nb9NDX_mBUqNNUT0kSE79przd3d_4oS8nv36PuhqZFaXJ1K6nvV4NlS_By5AiS8UkVjOjNbpl8WEFT3gNsK305fqtXZe1j4oYCxdRw-rxaShfjUZM0CqDMftD_gpgJQYALPDsCiIU/s1600/3%252C5+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiid5nb9NDX_mBUqNNUT0kSE79przd3d_4oS8nv36PuhqZFaXJ1K6nvV4NlS_By5AiS8UkVjOjNbpl8WEFT3gNsK305fqtXZe1j4oYCxdRw-rxaShfjUZM0CqDMftD_gpgJQYALPDsCiIU/s1600/3%252C5+stjerner.png" /></a></div>
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-55809609787126842052017-02-15T08:21:00.001-08:002017-02-15T08:29:46.246-08:00Arrival melder sin ankomst<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQQkGP4bjreNoaK03sifza6tLJTds8tJJ9BMqQdX7hzrv_0UNjD-3CVkjH0VZ8NHutlukH_481kRPRwhCh3Q_6jUvmzWXBrJBXGEHCr7hmYvAFLDBugNsFPskF7HO-WWZo5LEWYi3NwUI/s1600/arrivalposter.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQQkGP4bjreNoaK03sifza6tLJTds8tJJ9BMqQdX7hzrv_0UNjD-3CVkjH0VZ8NHutlukH_481kRPRwhCh3Q_6jUvmzWXBrJBXGEHCr7hmYvAFLDBugNsFPskF7HO-WWZo5LEWYi3NwUI/s640/arrivalposter.jpg" width="408" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Er vi alene i universet? Det er et fascinerende spørgsmål. Et spørgsmål indhyllet i stor mystik, og ikke mindst et spørgsmål ingen kender svaret på endnu. Derfor er der talrige teorier omkring hvem disse fremmede væsner er, og hvordan de agerer. Teorier der spænder fra det rationelle, til det komplet useriøse. Teorier der i stor grad har inspireret kunsten, og ikke mindst filmkunsten. Det var derfor ikke noget nyt, da <i>Arrival</i> meldte sin ankomst. Det skulle man i hvert fald tro, men så kunne man godt tro om igen. <i>Arrival</i> er nemlig ikke som de fleste.<br />
<br />
<span style="color: #38761d;"><b> DE FORSKELLIGE UNDERGENRER</b></span><br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEji49piQDos7GMnW98mj2J5V1WIQoNJQ9c1KyqwtpqbgAv0vXJjJr1_mo1IeLY2rbzSEC3LDKDyyX8T_HeepMevp0Krj-V6am99tWvodXihPkcCfJKM1l3WtkwLL48lTMrB6jVypUVHHUM/s1600/Arrival-Jeremy-Renner.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEji49piQDos7GMnW98mj2J5V1WIQoNJQ9c1KyqwtpqbgAv0vXJjJr1_mo1IeLY2rbzSEC3LDKDyyX8T_HeepMevp0Krj-V6am99tWvodXihPkcCfJKM1l3WtkwLL48lTMrB6jVypUVHHUM/s320/Arrival-Jeremy-Renner.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Jeremy Renner i rollen som Ian Donnelly</td></tr>
</tbody></table>
Rumvæsner kommer næsten aldrig med fred. De er onde, grusomme og grimme. I <i>Alien</i> er de portrætteret som koldblodige krybdyr, hvis eneste mål i livet er at
reproducere sig selv ved at lægge æg inde i mennesker. I <i>Predator</i> jager
rumvæsnet nærmest bare af lyst, og dræber alle, undtagen Arnold, og den
lækre kvindelige birolle inde i den central Amerikanske jungle. Den mest
brugte historie er rumvæsner der bare kommer en dag og invaderer
jorden, tit pga. et eller andet grundstof de skal bruge. <i>War of the
Worlds</i>, <i>Independence Day</i>, <i>Mars Attacks!</i>, <i>Oblivion </i>osv. bruger
alle i højere eller mindre grad denne formel. "Os mod dem" formlen.
Den anden måde rumvæsner tit bliver brugt i film er den nærmest
diagonale modsætning.
Det er i børnefilm og komediefilm, hvor rumvæsnet tit har en uskyldig
rolle. Her er det mennesket der er de onde. Film som<i> E.T.</i>, <i>Paul</i>, <i>The Cat
from Outer Space</i>, <i>The Flight of the Navigator</i>, og Supermand er vel
også en flink mand fra det ydre rum. Så er der selvfølgelig de film der
ligger i midten af alt dette. Det er disse film jeg vil sammenligne
<i>Arrival</i> med, og dem er der ikke mange af. Film som <i>Close Encounters of
the Third Kind</i>, <i>Starman</i>, <i>Contact</i>, <i>District 9</i> og <i>The Day the Earth Stood Still</i> er
alle film hvor rumvæsnet er mere neutral i sin intention. Selvom
der i disse film også sættes spørgsmålstegn ved den globale sikkerhed,
og menneskets evne til at arbejde sammen, er disse film i bund og grund
mere en historie der handler om alt det vi har til fælles med
"dem", end det der skiller os. Dette er de bedste alien-film, og det er i
denne kategori <i>Arrival</i> melder sin ankomst.<br />
<span style="color: #38761d;"><b><br /> FARE FOR HIMMELVENDTE ØJNE</b></span><br />
<br />
Selvom man godt kan sammenligne <i>Arrival</i> med mange film, så befinder den sig alligevel i sin egen lille bobbel. <i>Arrival</i> handler nemlig mere om hovedkarakterens indre følelser og problemer, end om det faktum, at der lige er landet rumvæsner på vores planet. Man kan sige, at rumvæsnerne bliver brugt som et objekt til at fortælle en anden dybere historie. Dette har jeg personligt ikke set før, og det var dejligt originalt. Jo længere hen i filmen man kommer, bliver dette dog en stigende irritationsfaktor, da man langsomt opdager, at hovedkarakterens historie ikke er ligeså spændende som historien om kommunikationen mellem rumvæsnerne og menneskene. Ligesom med filmen <i>Interstellar</i> sidder man nemlig med en meget overvældende og episk følelse, samtidig med at man stiller spørgsmålstegn ved nogle af historiens mere latterlige sider. (<span style="color: #cc0000;">Spoiler</span> til dem der ikke har set <i>Interstellar</i>) I <i>Interstellar</i> sukker man højlydt når man finder ud af at Matthew McConaughey er "spøgelset i skabet", og lige ledes i <i>Arrival</i> bliver man testet i hvor ens "latterlighedsgrænse" går, jo længere man kommer mod slutningen af filmen. Fordi <i>Interstellar</i> er et mesterværk, har man meget nemt ved at acceptere det, men <i>Arrival</i> er ikke af samme kaliber som <i>Interstellar</i>, og derfor er der fare for himmelvendte øjne.<br />
<br />
<span style="color: #38761d;"><b> DYSTOPISKE DYBHAVSDYR</b></span><br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzsL7F5RoRU9pL1e8Rtm8xkDd5SEQR1qFmDE52U4ijDIxcYxCDA0Sroqj0sLPGlfXf3s550EUMSqrMr5z_acu05jYKp93jvDj19hNy1pdTXsZOwzRpfC1QUzgUOeQ3Ame3OZrIpsGcjsU/s1600/heptapod-writing-in-arrival.png" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="168" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzsL7F5RoRU9pL1e8Rtm8xkDd5SEQR1qFmDE52U4ijDIxcYxCDA0Sroqj0sLPGlfXf3s550EUMSqrMr5z_acu05jYKp93jvDj19hNy1pdTXsZOwzRpfC1QUzgUOeQ3Ame3OZrIpsGcjsU/s320/heptapod-writing-in-arrival.png" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Rumvæsenernes flotte "skrift"</td></tr>
</tbody></table>
I det store hele virker hovedpersonens historie ikke optimalt, og det tager fokus væk fra hvad man som publikum egentlig synes er interessant, nemlig rumvæsnerne. Derfor er det også virkelig dejligt, at filmen har masser af veludførte scener med netop rumvæsnerne i fokus. Det er også rart at man ikke sidder i hundrede år og venter på at filmen går i gang, og man venter heller ikke hundrede år med at se rumvæsnerne. Det er lækkert, og det gør at man bliver hooked fra start af. <br />
Efter den korte opbygning skal man så se dem, rumvæsnerne. Man er virkelig spændt på at se hvad de nu har fundet på. I tidernes løb har man jo set nogle mildest talt skøre bud på hvordan sådan en rum-fætter ser ud. Derfor er det en lettelse når man opdager, at de ikke er skøre overhovedet. Man savner dog noget der er lidt mere langt ude, noget man ikke kan forholde sig til. Rumvæsnerne ligner egentlig bare et forstørret dybhavsdyr, og det er også et fedt look. Det får en meget lovecraftian følelse, dystopisk på en måde, men det er noget man har set før. Igen, ikke fordi, at der er noget i vejen med det, men netop denne film kunne godt have brugt noget unikt. Måske skulle man slet ikke have set rumvæsenerne, men bare deres sprog? For det sprog de taler/skriver/bruger er lidt af en genistreg. Det er ret fascinerende og underholdende at se forskerne prøve at knække koderne, og få det hele til at hænge sammen. Og så er det bare en vildt flot skrift, eller hvad det er. Lige meget hvad det er, så ser det flot ud. <br />
<br />
<span style="color: #38761d;"><b> AMY ADAMS VÅGNER OP TIL DÅD </b></span><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggnTnIqojZbAmMHcY_6ByoPHt7dE7cxurxfHq145Go0D7NdccEXy_htEthLDbWnQtXMow-6fEswoFLloWJSnANrZMC5U6-uOiutcgQ8dsM_mf1AkkDUoYyyWp346ubQr5h7iuR0PWVqzU/s1600/f927b4956009f712f93f0f804072fb78bade2249.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggnTnIqojZbAmMHcY_6ByoPHt7dE7cxurxfHq145Go0D7NdccEXy_htEthLDbWnQtXMow-6fEswoFLloWJSnANrZMC5U6-uOiutcgQ8dsM_mf1AkkDUoYyyWp346ubQr5h7iuR0PWVqzU/s400/f927b4956009f712f93f0f804072fb78bade2249.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Amy Adams i rollen som Louise Banks</td></tr>
</tbody></table>
Skuespils-mæssigt er der kun positive ting at sige. Det føles som en kollektiv magtdemonstration, for det er ikke fordi, at der er nogen der spiller helt fantastisk, men alle spiller deres roller så godt, at det løfter niveauet til det niveau, sådan en ambitiøs film har brug for. Det var rigtig rart at se Jeremy Renner i en nogenlunde normal rolle, og Forest Whitaker som den følelseskolde og underspillede oberst. Amy Adams spiller også rigtig godt, og går balancegangen med sin følelsesladede karakter meget sikkert. Man kan nemt overspille med så mange følelser involveret (kan jeg forestille mig, jeg er ikke skuespiller), men det gør hun altså ikke. Skønt hun vågner meget i denne film. Hun vågner hele tiden. Vågner op fra en nats søvn, vågner op midt om natten, vågner op efter at have været besvimet, vågner op efter en lur. Det er ret vildt. <br />
Den sidste ting jeg gerne vil nævne er filmens flotte stil, skønt den konstante langsomme zoom irriterede mig lidt. Cinematografien er meget smuk, og filmens sceneri bjergtagene. Så er den selvfølgelig rigtig fint instrueret. Dennis Villeneuve er en af de nye interessante instruktører, og det bliver spændende at følge ham. Han har allerede et imponerende bagkatalog med <i>Prisoners</i>, <i>Enemy</i> og <i>Sicario</i>, og så er hans næste film <i>Blade Runner 2049</i>, efterfølgeren til <i>Blade Runner</i>. Så det ser jeg frem til.<br />
<br />
<br />
<i>Arrival</i> er en rigtig fed alien-film, der ikke fornyer genren, men stadig føles dejlig unik. Rumvæsnerne er fede at kigge på, og kampen om kommunikation, både med rumvæsnerne og menneskerne iblandt, er meget underholdende at følge med i. Desværre bliver hovedpersonens personlige historie sat for meget i fokus, og det trækker ned. Specielt når den er så tvivlsom som den er. Det er en af de film man kun ser en gang, og så aldrig igen. <i>Arrival</i> er dog helt klart værd at se, og en film Villeneuve kan være stolt af.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGNIuEzYvRl4fsgi68aFsYLQqQRGg5jSjlewe8xJ30ZnBIZgPiJv9vMlnDRI2cFUCZ6DSYkQe_y-BoNaPdGPO2UEEzAgyRIGFLjp5y60WKeBTuPC-8ZaDEi9RSfYdY9AXJC5UkUSwPNMI/s1600/3+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgGNIuEzYvRl4fsgi68aFsYLQqQRGg5jSjlewe8xJ30ZnBIZgPiJv9vMlnDRI2cFUCZ6DSYkQe_y-BoNaPdGPO2UEEzAgyRIGFLjp5y60WKeBTuPC-8ZaDEi9RSfYdY9AXJC5UkUSwPNMI/s1600/3+stjerner.png" /></a></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-53207699025847547162017-01-31T10:25:00.000-08:002017-01-31T10:25:58.229-08:00Bakerman - en film om brød, blod & bøllebank<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1EmgaJbD_LlV9syTnz0YEezrx1Pns_4tnnQLz4y-c2osFOb0mr4ZaAK6gzd155N22i_Tnqvfs9DKZw6MBuAZluIuf1xuR5JC9qhjDUc6XFrj3AaDsbhtI3-oFrGxNl0Mdn_OPQs1kbEM/s1600/13443138_639969392834938_5620987266489973945_o.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1EmgaJbD_LlV9syTnz0YEezrx1Pns_4tnnQLz4y-c2osFOb0mr4ZaAK6gzd155N22i_Tnqvfs9DKZw6MBuAZluIuf1xuR5JC9qhjDUc6XFrj3AaDsbhtI3-oFrGxNl0Mdn_OPQs1kbEM/s640/13443138_639969392834938_5620987266489973945_o.jpg" width="480" /></a></div>
<br />
Til
at starte med vil jeg gerne nævne en ting, som måske ikke er åbenlyst
for nogle personer. Dette er den første independent film jeg anmelder,
og det er en ting jeg har i mente når jeg kritiserer. Det er ikke fordi
at en independent film nødvendigvis er sværere at lave end en
studiefilm, men filmens vision og ambitionsniveau er meget sværere at nå
i forhold til en studiefilm med et budget på 150 millioner kr. <i>Bakerman</i>,
som er titlen på denne film, er tværtimod lavet på lommepenge, pizza og
gode tjenester, og så kan det godt være svært at nå det sted hvor man vil
hen, uden nogle kvalitetsmæssige skavanker. Det handler om kunsten at
trylle penge frem, og at få amatører til at ligne professionelle. Det er
de "fattigfine" film, kan man kalde dem. En hjemløs der har stjålet
noget pænt tøj og har sneget sig ind til dronningens taffel. Han sidder
der og snakker og spiser det fine mad, og ingen opdager
hans rådne tænder og uglede hår. <br />
<i>Bakerman</i> er en film der har stjålet noget rigtig pænt tøj, nu er spørgsmålet så, om tøjet passer.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglXsOMIrJI75i40sutEdBRrdBRzy4IV0iBY1ewSOlNLuNf5UFnOFjaRgO0aALNG_1odq2PRXaMrsPi9FNmuwCjCnUaEsVhkP3zMH3yLPxg5nRle-4Zw2FQixaU2iX0nzJvTrdYfVm3Js4/s1600/1799108_455039084661304_1788534024304796811_o.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEglXsOMIrJI75i40sutEdBRrdBRzy4IV0iBY1ewSOlNLuNf5UFnOFjaRgO0aALNG_1odq2PRXaMrsPi9FNmuwCjCnUaEsVhkP3zMH3yLPxg5nRle-4Zw2FQixaU2iX0nzJvTrdYfVm3Js4/s400/1799108_455039084661304_1788534024304796811_o.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<span style="color: #38761d;"><b> ANTIHELT?</b></span><br />
<br />
Hvis
man skal køre videre på den prætentiøse symbolik, så er der desværre
et kæmpe hul i tøjet -altså et hul lige midt i plottet. Midt i den
sikre stålsatte stil, og det overraskende gode og naturlige skuespil,
falmer <i>Bakerman</i> desværre i et plot der giver mindre og mindre mening, jo længere man kommer i filmen. <br />
Idéen
er fremragende; et karakterstudie af en ensom bager der er træt af
livet og er på kanten til at falde ud af samfundet. Han har ingen
rigtige venner, han gider ikke rigtig at se sin familie og han bor i et
hus alene ude i skoven. Lige fra start bliver hans sumpede og
ensformige livstilstand cementeret i meget effektive filmiske træk. Det
virker super godt, og man bliver fuldstændig forgabt i hans historie.<br />
Der
hvor filmen knækker er cirka halvvejs inde, hvor vores hovedperson
træffer nogle valg som er højst overraskende. Nu vil jeg ikke give hele
filmen væk, men det er nogle valg der virkelig får en til at tænke. Man
tænker: hvorfor? Og man prøver at finde svar. Til sidst må man dog
opgive, og se sig til gode med at det simpelthen ikke giver den store
mening. Det er her at forestillingen om en antihelt falder til bunds. <br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFG1ycfDs1OwuVF9eBTLM9MizVw1z4baeUwOgcxOuRwMfTS6B4_syu1MNyqyYF8sRvbJpREIZiNu9HYetOHNjgoR5XaTYlA-fC4I-9IE6E9DQwJyr413_TVhznHBe3WbMlmcm208_niM0/s1600/11001598_450264131805466_659658420495754134_o.jpg" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgFG1ycfDs1OwuVF9eBTLM9MizVw1z4baeUwOgcxOuRwMfTS6B4_syu1MNyqyYF8sRvbJpREIZiNu9HYetOHNjgoR5XaTYlA-fC4I-9IE6E9DQwJyr413_TVhznHBe3WbMlmcm208_niM0/s320/11001598_450264131805466_659658420495754134_o.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Mikkel Vadsholt i rollen som Jens</td></tr>
</tbody></table>
<i>Bakerman</i> bruger lang tid på at bygge sin
hovedkarakter op som en antihelt, og det ved man godt. Igennem filmen
sidder man derfor selv og plotter mod karakterer som man gerne vil have
at hovedpersonen hævner sig imod. Karakterer som man kan se irriterer
hovedpersonen, og karakterer som bare er nogle svin. Man glæder sig til
at han skal lukke munden på dem. Desværre sidder man tilbage ved
rulleteksterne med en uforløst og uforstående følelse, når hovedpersonen
har taget "hævn" på alle de karakterer der ikke har gjort ham noget, og
har ladet alle de karakterer der har behandlet ham som skidt hele vejen
igennem være i fred. Han bliver derfor ikke en antihelt, men blot en forstyrret psykopat. Selvom jeg hylder uforudsigelighed og
originalitet, så virker dette for usammenhængende til at jeg kan lade
det ligge… Måske giver det mening? Jeg regner med at instruktøren har
haft sine grunde. Om ikke andet er disse grunde meget uklare. Man skal
have i mente, at en independent film er svær at lave på alle måder, men
det skal ikke være en undskyldning for dårlig historiefortælling.<br />
<span style="color: #38761d;"><br /></span>
<span style="color: #38761d;"><b> FLERE FILM SOM BAKERMAN, TAK!</b></span> <br />
<br />
Efter denne relativt hårde kritik, så er der stadig noget smukt ved <i>Bakerman</i>.
Noget næsten uforklarligt. Noget der gør at den ikke har forladt mit
sind endnu. Filmen er flot udført ift. at bringe følelser frem. Man
knytter sig helt vildt til billederne, og det førnævnte naturlige
skuespil. Soundtracket er også sublimt, og passer til filmens kriblende
fornemmelse. Kort sagt så er <i>Bakerman</i> en sindssyg god idé, som er stilistisk udført på den helt rigtige måde. Vi har brug for flere film som <i>Bakerman</i> i Danmark. Film der tør tage en chance på en original idé. På sin vis minder den meget om film som <i>Fukssvansen</i>, <i>De Skrigende Halse</i>, <i>Pusher</i>, <i>Blinkende Lygter</i>, <i>Sorgenfri</i>, <i>Sidste Time</i> osv. Ikke fordi at <i>Bakerman</i> har noget stilmæssigt eller historiemæssigt med disse film at gøre, men fordi at <i>Bakerman</i>
hører til disse danske film der tør tage en chance på en spændende ny
idé, skør som den end må være. Det er disse små genrefilm der mange
gange kan gøre ting som en stor Hollywood-film ikke kan, hvilket er at
være så original at man tænker på den lang tid efter man har set den.<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMZe-yuB3HG-BneqqMoCeX9xLDd8ozwOX9YBfzq74fS3NFTQBFBzU6nh8VCrUWcvrcaMIY9G-2oc6Mzb50sa21LOCQMqXa5Jn3QoayTY3Cfrb9VZoc4KAmTR4jgrsvXVnyIC6SwrssaMA/s1600/12819254_589666594531885_8303002512199008466_o.jpg" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMZe-yuB3HG-BneqqMoCeX9xLDd8ozwOX9YBfzq74fS3NFTQBFBzU6nh8VCrUWcvrcaMIY9G-2oc6Mzb50sa21LOCQMqXa5Jn3QoayTY3Cfrb9VZoc4KAmTR4jgrsvXVnyIC6SwrssaMA/s320/12819254_589666594531885_8303002512199008466_o.jpg" width="320" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Siir Tilif i rollen som Mozan</td></tr>
</tbody></table>
En ting der bliver nødt til at nævnes i denne lille
anmeldelse er Mikkel Vadsholts geniale præstation som hovedpersonen
Jens. Det er et stjerneklart eksempel på perfekt casting. Mikkel
Vadsholt kunne simpelthen ikke være mere ideel til rollen, og han
stråler med sin stærke karisma. Det er flot at spille en så indadvendt
rolle, og gøre den så udadvendt som han gør. Mikkel Vadsholt er
efterhånden en garvet rotte i den danske filmverden, men han har altid
stået langt nede på rollelisten. Her i <i>Bakerman</i>, som jeg formoder er
hans første hovedrolle, udløser han virkelig det talent han har båret
rundt på i så mange år. Også Brian Hjulmann, Siir Tilif og Mia Lerdam
fortjener at blive nævnt her, med deres ligeså flotte præstationer. <br />
<br />
<br />
Skønt nogle problemer omkring plottet, som får filmen til at fremstå en anelse meningsløs, så er <i>Bakerman</i>
en stilsikker film der vil frem i verden. Den er dejlig original og bliver i dit hoved lang tid efter den er
færdig. Smukt filmet, effektivt klippet, godt instrueret og vidunderligt
spillet. Lad os slutte denne lille anmeldelse med noget der allerede er
blevet sagt: <i>Vi har brug for flere film som Bakerman i Danmark. </i>Det er bare så <i>ærgerligt </i>at historien smuldrer hen imod slutningen.<i> </i><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJIRGT67V60Ej_56O5sXtyqak7WG1h0uTDx4Vy4em5qIJhJ_2K1n-jnk1IzzttQQKkAeP9zWwZSFzlB7m4vD9bcfljU6cLlgX-HbkLNifUWIYy7Gs9HDmNoB9dMHbVVQDWZPrSlhJ0ao8/s1600/3+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiJIRGT67V60Ej_56O5sXtyqak7WG1h0uTDx4Vy4em5qIJhJ_2K1n-jnk1IzzttQQKkAeP9zWwZSFzlB7m4vD9bcfljU6cLlgX-HbkLNifUWIYy7Gs9HDmNoB9dMHbVVQDWZPrSlhJ0ao8/s1600/3+stjerner.png" /></a></div>
<br />
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-78501799170112394792017-01-12T08:41:00.000-08:002017-01-12T09:18:43.153-08:00Klassikere jeg ikke har set #1: Moby DickJeg kan godt bryste mig med, at jeg ser flere film end de fleste. Dog er der mange store film, ja nærmest klassikere, jeg aldrig har fået set. Derfor vil jeg begynde at se nogle af disse klassikere, og anmelde dem her på bloggen. Idéen er inspireret af min ven <i>Andreas Strauss</i>. <br />
<br />
<i><b> KLASSIKERE JEG IKKE HAR SET #1:</b></i> <span style="color: #38761d;"><b>MOBY DICK (1956)</b></span><br />
<br />
Den klassiske historie om Moby Dick er blevet filmatiseret en del gange, men en af de mest berømte er John Hustons version fra 1956, som bare hed <i>Moby Dick</i>. En meget simpel titel, til en knap så simpel film.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYdOcNaTO04MMtWkx9hoamN54Fk9ybnfWdc27enwDL5uihpcFi9dyh4sKoSm7K8RRKg3uMhkhoxktQhTCqd7c0Ejez4VC3xteMV364PaNMvosUc-NT2MDdt0eoO18z2U9SOCHigCUjlCQ/s1600/mobydickposter.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgYdOcNaTO04MMtWkx9hoamN54Fk9ybnfWdc27enwDL5uihpcFi9dyh4sKoSm7K8RRKg3uMhkhoxktQhTCqd7c0Ejez4VC3xteMV364PaNMvosUc-NT2MDdt0eoO18z2U9SOCHigCUjlCQ/s640/mobydickposter.jpg" width="444" /></a></div>
<span style="color: #38761d;"><br /></span>
<span style="color: #38761d;"><b> KUNSTEN AT FINDE VINKLEN</b></span><br />
<br />
Historien er fascinerende. Det er både en historie om livet på havet, og en historie om ekstrem hungren efter hævn, og hvad hævntørst kan gøre ved en mand. På det led er det sådan set bare en god gammel hævnhistorie, og det har man jo set før - også i 1851, da Herman Melville udgav bogen. Hvad der er fuldstændigt unikt er vinklen. Det er nemlig ikke en person der søger hævn over en anden person, det er en person der søger hævn over en hval. Det er en drejning der er så skæv, at den skjuler den simple historie, og gør den til noget for sig selv. <br />
Man siger jo at alle historier er blevet fortalt og alle skabeloner er blevet brugt. Den eneste måde man derfor kan forny en historie på, og gøre den interessant, er ved at finde en unik vinkel. Vinklen er der hvor originaliteten sider, og der genialiteten gemmer sig. Opskriften på succes. Det er derfor vi kan blive ved med at skabe historier. For lige så faste som skabelonerne er, lige så elastiske er vinklerne. Tænk på det som en tærteform. Du bliver nødt til at bruge tærteformen for at lave en god tærte, men det er helt op til dig hvad du putter i, så længe det smager godt. Efter 220 grader i ovnen en times tid, kan du se dit resultat. Fungerer det? Hvis du har fyldt tærteformen med lakrids, ansjoser og blodpølse, og det smager overraskende godt, jamen så har du fundet noget unikt. En helt ny vinkel i den gode gamle tærteform. Ja, det virker mærkeligt at tale om historieskabning via tærteforme og underligt fyld, men det virker altså. Herman Melville prøvede i 1851 at fylde tærteformen med saltvand, hævntørst og hvalspæk, og ud kom Moby Dick. <br />
<span style="color: #38761d;"><br /><b> EN PROBLEMATISK PROCES</b></span><br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left; margin-right: 1em; text-align: left;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0ehkB8xkcnxcdp1XjDRsGsdSqCwQU9i8hSzyEtTBIp_AtC37A-WoPBkpkM1RCoLxNJ9W3JpwuIzaEgPs4IE8IPvncr55R7SaLDhwavq8PtidZMWAkPQ8B5afkmftc50Ugw4-de7ziOx0/s1600/4742237_l4.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="283" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0ehkB8xkcnxcdp1XjDRsGsdSqCwQU9i8hSzyEtTBIp_AtC37A-WoPBkpkM1RCoLxNJ9W3JpwuIzaEgPs4IE8IPvncr55R7SaLDhwavq8PtidZMWAkPQ8B5afkmftc50Ugw4-de7ziOx0/s400/4742237_l4.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Friedrich von Ledebur i rollen som den hedenske Queequeq</td></tr>
</tbody></table>
John Huston, som var instruktøren på denne film, udtalte senere i hans liv, at dette var en af de mest besværlige film i hans karriere. For det første foregår over halvdelen af filmen på vandet, og det med at filme på vandet, det er aldrig det store hit. For det andet sank den store mekaniske model de havde bygget af Moby Dick hele tiden. To af gangene blev den væk, tabt under bølgernes brusen, og begge gange blev de nødt til at bygge en ny. Den tredje gik i stykker lige efter de havde skudt sidste scene, hvorefter den flød væk og ind i en tågebanke, med en af filmens hovedskuespillere, Gregory Peck, ovenpå. Og apropos Gregory Peck, så kunne ham og John Huston ikke tåle hinanden. Gregory Peck var en meget populær skuespiller i 50'erne, men John Huston havde ikke selv valgt ham, det havde filmstudiet. De fleste film fra 50'erne var romantiske dramaer, musicals, patriotiske krigsfilm, gysere eller meget tidlig science fiction. Så ingen gad rigtig at poste penge i John Hustons episke vision af Moby Dick. Dog gav et filmstudie endelig efter, men kun med aftalen om at Gregory Peck skulle have en rolle i den. Ellers var den usælgelig. Rollen fik han så, skønt at han ikke rigtigt passede ind. Dette førte selvfølgelig til en anstrengt stemning mellem skuespiller og instruktør lige fra start.<br />
<span style="color: #38761d;"><br /><b> INGEN KVINDER TILLADT</b></span><br />
<br />
<table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjp2WvH1zp7pbd6wW4F-LAZm361trXzM79EtZoeLpthPC3B4UiZFNSMjsOXH5asBZT2USdCpky-NnjV9qc1zuu3ybRDH2D6DUlBr9V2VGYOVrlojq1xStN4ZSAnkLfr30wGPLbA3Oe9bgA/s1600/MOB001AH-1600x900-c-default.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjp2WvH1zp7pbd6wW4F-LAZm361trXzM79EtZoeLpthPC3B4UiZFNSMjsOXH5asBZT2USdCpky-NnjV9qc1zuu3ybRDH2D6DUlBr9V2VGYOVrlojq1xStN4ZSAnkLfr30wGPLbA3Oe9bgA/s400/MOB001AH-1600x900-c-default.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Gregory Peck i rollen som Kaptajn Ahab</td></tr>
</tbody></table>
Den rolle Gregory Peck skulle spille var den hævntørstige Kaptajn Ahab. En 58-årig arret mand med kun et ben. Altså en rolle som 38-årige Gregory Peck, mest kendt for at spille den lækre mand i romantiske dramaer, overhovedet ikke passede til. Skønt dette må jeg sige, at han spiller rollen fantastisk godt. Han er fuldstændig fascinerende at se på i hans intimiderende silhuet. Hver gang han er med i en scene bliver man blæst væk af hans stærke aura, og man kan ikke tage øjnene fra ham. Det er flot at han står så stærkt og markerer sig så meget, i en rolle der er så langt væk fra ham selv. De eneste to andre der gør et indtryk er Harry Andrews som Stubb, og Friedrich von Ledebur som den hedenske Queequeq. Den legendariske Orson Welles har også en lille rolle som byens præst, og selvom hans præstation og udseende også er noget at bide mærke i, forsvinder han for hurtigt til at han kan nå at gøre et vedvarende indtryk.<br />
Det helt specielle ved denne film på skuespilfronten er også, at der overhovedet ingen kvinder er med. De eneste kvinder man ser, er mødrene og konerne der står og kigger efter deres sønner og mænd (formoder jeg), når skibet sejler ud i begyndelsen af filmen. Det er ikke noget man tænker over i starten, men efterhånden lægger man mærke til manglen på det andet køn. Det er sjældent sådan noget sker i dag, hvor den politiske korrekthed mange gange sætter en stopklods for den kreative frihed, men det virkede faktisk. Det gav en følelse af livet på havet, og man fik virkelig cementeret deres eksklusion.<br />
<span style="color: #38761d;"><br /><b> TEKNISK SNILDE SKABER VOLDSOMME HVALER</b></span><br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhviYuhoig8ewJtxkUmpFuNCM2snw2lh-E68ZgziMADZBfpDuRSiPIYhvddkbaP3ymmlgPBmQBNqrCQOHYob1bPoi3hW3fRkRJ3nJzAXNEd8h91zK1DXQrUITiP1wEFQEtaHLDWTeqF77c/s1600/review-moby-dick_98797c.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="266" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhviYuhoig8ewJtxkUmpFuNCM2snw2lh-E68ZgziMADZBfpDuRSiPIYhvddkbaP3ymmlgPBmQBNqrCQOHYob1bPoi3hW3fRkRJ3nJzAXNEd8h91zK1DXQrUITiP1wEFQEtaHLDWTeqF77c/s400/review-moby-dick_98797c.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Det går voldsomt for sig når de endelig møder Moby Dick</td></tr>
</tbody></table>
Ældre film kører i et lidt andet gear end moderne film. De tager sig generelt bare bedre tid til tingene, og det er altid en zone man skal ind i. Det kan godt føles som om man har set en film på 4 timer, selvom den kun har varet 2 timer. Heldigvis er der to meget centrale ting der gør <i>Moby Dick</i> meget underholdende hele vejen igennem. Den første er den meget matte og rå måde filmen ser ud på. Ud over de naturlige gryn på skærmen, som en film i den alder har, er farverne skruet helt ned. Den er langt fra sort/hvid, men farverig på en meget blank måde. Ingen ting stritter ud, ingen farve stråler mere end den anden. Filmens billeder virker meget flade på en måde, og det har den fantastiske effekt, at hvert et billede i filmens 2 timer lange spilletid, ligner et maleri fra romantikken. Det er sindssygt flot, og meget fascinerende at se på. Den anden ting er klimakset, hvor vi endelig får lov til at se Moby Dick. Nu er det jo en film fra 1956 (faktisk er den filmet allerede i 1954, men den var 2 år i post-produktion), så Moby Dick ligner utvivlsomt en stor model af en hval de har puttet i et lille basin med et modelskib, og det er det såmænd også. Dog er det overraskende effektivt. Nu har jeg ikke hvalfobi, og jeg synes ikke store havdyr er specielt skræmmende, men de formår virkelig at gøre Moby Dick til et stort og voldsomt monster. En ting som <i>In The Heart of the Sea</i> fra sidste år, fejlede på. Her i tredje akt, er filmen også klippet helt sublimt. Det er ikke voldsomt mange film jeg har set fra 50'erne, men den er nærmest klippet og filmet som en moderne actionfilm. Hurtige klip med et forstyrret, håndholdt kamera - det er den første film fra 50'erne jeg har set gøre det. Det virker, det ser meget voldsomt ud, og man glemmer at man kigger på en stor mekanisk hval i farten.<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: right; margin-left: 1em; text-align: right;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXXby-fzZChDqPulGl3Ky8rP56rs_hCtuHjYlZiaB35jAUTV4s_KHVcR40gmErJtzLU8uFHKXuFvumBgvSsS_5QClqBsAsPMC_q1oLxS28UR779GXUSWYcxFMsabDHek2BOdKj_-s-bww/s1600/MobyDick_Mapple.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="306" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjXXby-fzZChDqPulGl3Ky8rP56rs_hCtuHjYlZiaB35jAUTV4s_KHVcR40gmErJtzLU8uFHKXuFvumBgvSsS_5QClqBsAsPMC_q1oLxS28UR779GXUSWYcxFMsabDHek2BOdKj_-s-bww/s400/MobyDick_Mapple.jpg" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Orson Welles i rollen som byens præst. Et godt eksempel på den maleriske kvalitet filmen har.</td></tr>
</tbody></table>
<br />
<br />
<br />
<br />
Slutningen er også dejligt uforudsigelig (hvis man altså ikke har læst den originale roman). <span style="color: red;">Spoiler Alert!</span> I den store kaos-kamp mellem Moby Dick, Kaptajn Ahab og hans gæve søfolk, dør alle nemlig. Undtagen vores historiefortæller, Ishmael, der overlever så han kan fortælle historien videre til os. Man havde jo regnet med at Kaptajn Ahab ville få sin hævn, det er jo det, der er meningen med hele den traditionelle hævn historie, men nej. I stedet er det hvalen der får hævn. Altså skurken vinder, kan man sige, og man får vendt totalt op og ned på hvad meningen var med historien. Det er super lækkert at en film fra 1956 kan lave sådan et twist til sidst, og stadig overraske efter så mange år.<br />
<br />
Jeg var slet ikke skuffet over Moby Dick, og kan klart anbefale den til alle der ikke er bange for at se gamle film. Den er lidt langtrukken her og der, men overordnet så kunstnerisk interessant, at man nærmest kommer ind i en trance så snart man har vænnet sig til universet. Og så overrasker Moby Dick i tredje akt med sin voldsomt underholdende voldsomhed.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWg2F-SPpfXdJ0OSOj4KM6CgHuOMITdKhNiSW4Vtr4Ti-9bI5MIhsbALLClG-vc0zVN0K_qOSaLLQvRMsEF082PVxeh6-PSJ7e0KwFy9Gz-FlFf1oUZMPqr7SsfT1auZI7mAdBwTLTjOI/s1600/4+stjerner.png" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="36" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWg2F-SPpfXdJ0OSOj4KM6CgHuOMITdKhNiSW4Vtr4Ti-9bI5MIhsbALLClG-vc0zVN0K_qOSaLLQvRMsEF082PVxeh6-PSJ7e0KwFy9Gz-FlFf1oUZMPqr7SsfT1auZI7mAdBwTLTjOI/s200/4+stjerner.png" width="200" /></a></div>
<br />
<br />Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-8253303330006597432017-01-08T08:12:00.003-08:002017-01-08T08:12:43.346-08:00James Bond 5-1I juni 2016 satte jeg mig for at se alle James Bond film, hvorfor?
Fordi jeg ikke havde set dem. Jeg valgte at se 4 film pr. måned, og
ville så derfor blive færdig den efterfølgende december. De 2 "falske"
James Bond film så jeg også, da de jo i realiteten er James Bond film,
bare ikke officielt.<br />
Det var en lang rejse, og jeg var ved at gå
ud af mit gode skind et par gange, ser du, jeg er nemlig ikke den store
fan af James Bond. Hermed præsenterer jeg:<br />
<br />
<b> JAMES BOND TOP 5-1</b><br />
<i> Af en dumdristig filmelsker</i><br />
<br />
<i><b> </b> </i><br />
<span style="color: #38761d;"><b>5. SKYFALL (2012)</b></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg33DEl3EL5HfVv6yQJg5_89O2RqSSeLwk-cEdBQuvnkFX2JKzUpTPpIu-ZZULDB039fXq1iRnciouPU1UQP3cs-Fpr2D6XfGg5kW42zBL5K5JxC8QcrHdG6l7-K_Mhyphenhyphen5ORPk50HkcWHLc/s1600/skyfall-silva-02.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="187" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg33DEl3EL5HfVv6yQJg5_89O2RqSSeLwk-cEdBQuvnkFX2JKzUpTPpIu-ZZULDB039fXq1iRnciouPU1UQP3cs-Fpr2D6XfGg5kW42zBL5K5JxC8QcrHdG6l7-K_Mhyphenhyphen5ORPk50HkcWHLc/s320/skyfall-silva-02.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
Skyfall
er en fantastisk James Bond film. Meget anderledes end de andre med
dens langsomme opbygning, og dens meget intense fokus på James Bonds
indre følelser og baggrund. Den er meget personlig, selv skurken har et
meget personligt motiveret angreb, der ikke handler om at overtage
verdensherredømmet, men at dræbe M. Og Skurken er fantastisk, genialt
spillet af Javier Bardem.<br />
<br />
<span style="color: #38761d;"><b>4. GOLDFINGER (1964)</b></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbm_PsLDYSXD-w26UmjMUT0yPsY4IkQ3v9iQetJi9jdHJmAcE5kZj6opmm8dRedAofel7a0hJlkNPXlKjqe4UQjdv2yJCr27Vmk1kUBH5EbA8xWlFQTJV0_JuDhW5ktFhVCU_Tc63z8Vc/s1600/bond.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="213" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbm_PsLDYSXD-w26UmjMUT0yPsY4IkQ3v9iQetJi9jdHJmAcE5kZj6opmm8dRedAofel7a0hJlkNPXlKjqe4UQjdv2yJCr27Vmk1kUBH5EbA8xWlFQTJV0_JuDhW5ktFhVCU_Tc63z8Vc/s320/bond.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
Udover
at James Bond voldtager en kvinde i den her film (ja, det gør han), så
er Goldfinger en ægte James Bond klassiker. Det er her det hele begynder
med Aston Martinen, martinien der skal være "shaken not stirred", og
den første James Bond film med en intro og titelsang i starten. Vel at
mærke den hidtil bedste intro til dags dato, og måske også den bedste
skurk?<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;"> 3. CASINO ROYALE (2006)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSkfgKjkZGebkVw85lBbDOSrDHzwJsut7yCQpAAorQntdmZNRgqBk8wLrWbb9MdX_M2EDMJ1V-uxZf4VHAPwG-8VPXn7uaYgq_DLjU859E48Tps2potOaJv9pU61G6wLDnm53tPNc4Rgc/s1600/9475944._SY540_.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjSkfgKjkZGebkVw85lBbDOSrDHzwJsut7yCQpAAorQntdmZNRgqBk8wLrWbb9MdX_M2EDMJ1V-uxZf4VHAPwG-8VPXn7uaYgq_DLjU859E48Tps2potOaJv9pU61G6wLDnm53tPNc4Rgc/s320/9475944._SY540_.jpg" width="296" /></a></div>
<br />
Casino
Royale går den svære balancegang fuldstændig perfekt, nemlig at lave en
klassisk moderne James Bond film med respekt for traditionerne,
samtidig med at skubbe lidt til grænserne. Daniel Graig er dog, må jeg
desværre sige, ikke min favorit bond. Faktisk er han nok den Bond
skuespiller jeg mindst kan lide, men det gør ikke nogen forskel ved at
denne her film er ret fantastisk. Og så spiller Mads Mikkelsen super
godt! Og Nanna's far er jo også med!<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;">2. GOLDENEYE (1995)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsc421EiGNuVDheNjxAK2yCAQ5xc4q79v4a3XuG4uNml4a-tq56_u-O4PUS4vvh5Jh4bHVBdzAO7zgTcCvdKpPKA8pJGY5XGheqa21-sVVbVuQvl8A3LJnYpp9yCBzD4kQc3uvq47pYlI/s1600/tumblr_inline_nybpszOAki1shsvef_1280.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="250" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjsc421EiGNuVDheNjxAK2yCAQ5xc4q79v4a3XuG4uNml4a-tq56_u-O4PUS4vvh5Jh4bHVBdzAO7zgTcCvdKpPKA8pJGY5XGheqa21-sVVbVuQvl8A3LJnYpp9yCBzD4kQc3uvq47pYlI/s320/tumblr_inline_nybpszOAki1shsvef_1280.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
Sådan
der! Med Pierce Brosnan blev James Bond skudt godt og grundigt ind i
den moderne tidsalder, og med bravur! Skønt en hel del klichéer, er
GoldenEye en ret underholdende film, som stadig holder i dag. Så længe
man er til den gode gamle 90'er stil.<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;">1. LIVE AND LET DIE (1973)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqdtca4nzoBKRZ3ovG1mnIJNtzlTLqb4O6CHcJCGX-v0Dq2sTGL3L1yWpvQuoj_0kULiM_5CgNj6Ohtp4-M0beyZZJU-ZndhS78VG-xxzVcOhk4Wjge8b2VT5I2tVubyhgn_jm9a8YN14/s1600/live-and-let-die-scene-review-6.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqdtca4nzoBKRZ3ovG1mnIJNtzlTLqb4O6CHcJCGX-v0Dq2sTGL3L1yWpvQuoj_0kULiM_5CgNj6Ohtp4-M0beyZZJU-ZndhS78VG-xxzVcOhk4Wjge8b2VT5I2tVubyhgn_jm9a8YN14/s320/live-and-let-die-scene-review-6.jpg" width="307" /></a></div>
<br />
James
Bond kæmper mod pimps i Harlem? Det lyder lidt dumt, men det fungerer i
bedste stil. Kort sagt, det her er sådan jeg bedst kan lide James Bond;
lidt fjollet, total 70'er og med fantastiske flamboyante skurke. Rigtig
god underholdning hele vejen igennem, og når jeg ser en James Bond
film, så er det det jeg vægter højest.<br />
<b> </b><br />
<b> </b><br />
<b><br /></b>
Det var det! Live and let Die var altså min personlige ynglings James
Bond film. Hvis i skulle få lyst til at se en James Bond film en dag, så
er min top 10 (altså den sidste blog og denne her) alle sammen værd at
se. Jeg håber i har fået noget ud af listen.Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-59039503305168653992017-01-07T06:38:00.000-08:002017-01-07T06:38:31.795-08:00James Bond top 10-6I juni 2016 satte jeg mig for at se alle James Bond film, hvorfor?
Fordi jeg ikke havde set dem. Jeg valgte at se 4 film pr. måned, og
ville så derfor blive færdig den efterfølgende december. De 2 "falske"
James Bond film så jeg også, da de jo i realiteten er James Bond film,
bare ikke officielt.<br />
Det var en lang rejse, og jeg var ved at gå
ud af mit gode skind et par gange, ser du, jeg er nemlig ikke den store
fan af James Bond. Hermed præsenterer jeg:<br />
<br />
<b> JAMES BOND TOP 10-6</b><br />
<i> Af en dumdristig filmelsker </i><br />
<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;">10. A VIEW TO A KILL (1985)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMOCFk6h7equLKxSCjY08d2ee5YJLy3buy9DBiy9P2CdiEWQsB03dha_wRVOqW1Q20ml3iKEgb7AQQMxLKMgA4l0SV9vNjK2IyYcLCipejjjfV85VzWy6SpqxuRyvr-mHdzXqQyAXN0M4/s1600/view-to-a-kill2.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="175" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjMOCFk6h7equLKxSCjY08d2ee5YJLy3buy9DBiy9P2CdiEWQsB03dha_wRVOqW1Q20ml3iKEgb7AQQMxLKMgA4l0SV9vNjK2IyYcLCipejjjfV85VzWy6SpqxuRyvr-mHdzXqQyAXN0M4/s320/view-to-a-kill2.png" width="320" /></a></div>
<br />
En
del bedre end forventet. Christopher Walken er en fed skurk, og Grace
Jones en unik Bond-Babe. Og så er det utroligt at Roger Moore var 57 da
han indspillede denne her film, han ligner sgu en på 40-45.<br />
<br />
<span style="color: #38761d;"><b>9. THE WORLD IS NOT ENOUGH (1999)</b></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQ7fYrefqapqXU48_SuO-5yKtsKM0r1ENgT4uJz26wIUDB_XGbqdJmxVRMJpy3r1MSZJ5WIe94JK3ND8jTFt6KRDq7DHOftPUmcYPbR8dgr6u2fV1zdd1bdNTvmRR9CzwWrUqP5Y5Sv1o/s1600/84843_full.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQ7fYrefqapqXU48_SuO-5yKtsKM0r1ENgT4uJz26wIUDB_XGbqdJmxVRMJpy3r1MSZJ5WIe94JK3ND8jTFt6KRDq7DHOftPUmcYPbR8dgr6u2fV1zdd1bdNTvmRR9CzwWrUqP5Y5Sv1o/s320/84843_full.jpg" width="212" /></a></div>
<br />
Fed
flamboyant skurk, god kritisk historie omkring mediernes magt og løgne,
fin actionfyldt instruktion, og så har Ulrich Thomsen en rolle som
første dansker i en James Bond film. Den er faktisk mere relevant i dag
end i 1999, desværre.<br />
<br />
<span style="color: #38761d;"><b>8. THE LIVING DAYLIGHTS (1987)</b></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0Yvs6Sj8ZIZbbNnM05l6JWcU8FTl3CiGRjwzz29wyyps3G2CXzoAH-TePjrlxtR_rBXVUNjQS59VRjSc1WlfhsGDGSnyrs0g4XI13iaer0a2UtF3n18k8u2KuzhhZVM5jdp2_IrVxcck/s1600/1162_683.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="285" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0Yvs6Sj8ZIZbbNnM05l6JWcU8FTl3CiGRjwzz29wyyps3G2CXzoAH-TePjrlxtR_rBXVUNjQS59VRjSc1WlfhsGDGSnyrs0g4XI13iaer0a2UtF3n18k8u2KuzhhZVM5jdp2_IrVxcck/s320/1162_683.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Der
er delte meninger om Timothy Daltons James Bond, men jeg er en af dem
der godt kan lide ham i rollen, og synes at det var ærgerligt at han
ikke fik flere film at stråle i. The Living Daylights er den bedste film
med ham, og det er slet ikke en dårlig en af slagsen.<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;"> 7. THE SPY WHO LOVED ME (1977)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcjmmTGzhPpJi94o3iKO45XwAf2kM3_MKj2BhfqloAGQJlKxWASZlh5IPxHeWbxLhTy9xIzx7-g-yRtvZVeiRe5UEe5gQSmkEaZr1rGg1BPqrFbQGGSvEPE-vRa0xjtV72dbP3PGGbqdI/s1600/the-spy-who-loved-me-di.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="179" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjcjmmTGzhPpJi94o3iKO45XwAf2kM3_MKj2BhfqloAGQJlKxWASZlh5IPxHeWbxLhTy9xIzx7-g-yRtvZVeiRe5UEe5gQSmkEaZr1rGg1BPqrFbQGGSvEPE-vRa0xjtV72dbP3PGGbqdI/s320/the-spy-who-loved-me-di.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
Skønt
en lidt halvkedelig intro, og en forfærdelig slutreplik, så er alt det i
midten sgu ikke så værst endda. filmens skurk er ret fed. En eller
anden ældre rig Svensker/Tysker der gerne vil bygge Atlantis og vil
derfor springe hele verden i luften.. for det giver jo mening. Det
fedeste er dog næsten hans håndlanger Jaws, som nok er den mest
legendariske James Bond skurk nogensinde. Han redder meget ved filmen.<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;"> 6. THE MAN WITH THE GOLDEN GUN (1974)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJ2Rekc_3mRREv1fiCXXSXucG_M6juAFLqjUVTuiokfMxBp-2n6MHgRhzBlHf0MW8qXzTGueSI3JYDgxnPLgZT2vn16ORFl5Khakq4rcPvzqE5aHnIeU5Gy1m4cq5VcnkISaWJ3WByBVU/s1600/gg1.jpg" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="180" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJ2Rekc_3mRREv1fiCXXSXucG_M6juAFLqjUVTuiokfMxBp-2n6MHgRhzBlHf0MW8qXzTGueSI3JYDgxnPLgZT2vn16ORFl5Khakq4rcPvzqE5aHnIeU5Gy1m4cq5VcnkISaWJ3WByBVU/s320/gg1.jpg" width="320" /></a></div>
<br />
Scaramanga,
spillet af den fantastiske Christopher Lee, er måske den hidtil
mærkeligste skurk. En psykopat med en guld pistol og tre brystvorter, og
så har han en dværg som tjener. Men skønt det ikke giver meget mening,
så er det sjovt nok til at være acceptabelt. Tempoet er højt og stilen sikker, det er dejligt. Dog er James Bond ret hård og
brutal i den her film, dvs. han slår mere på kvinder og kaster flere
børn i havet, men sådan er det.<br />
<br />
<br />
Nu nærmer vi os, kan i mærke det? I næste blog vil jeg afsløre min top 5, og deriblandt min ultimative James Bond film. Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8058347024636026492.post-23160317744648591992017-01-06T05:11:00.000-08:002017-01-06T05:11:10.690-08:00James Bond 14-11I juni 2016 satte jeg mig for at se alle James Bond film, hvorfor?
Fordi jeg ikke havde set dem. Jeg valgte at se 4 film pr. måned, og
ville så derfor blive færdig den efterfølgende december. De 2 "falske"
James Bond film så jeg også, da de jo i realiteten er James Bond film,
bare ikke officielt.<br />
Det var en lang rejse, og jeg var ved at gå
ud af mit gode skind et par gange, ser du, jeg er nemlig ikke den store
fan af James Bond. Hermed præsenterer jeg:<br />
<br />
<br />
<b> JAMES BOND TOP 14-11</b><br />
<i> Af en dumdristig filmelsker </i><br />
<i><br /></i>
<i><br /></i>
<b> <span style="color: #38761d;"> 14. QUANTUM OF SOLACE (2008)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxV3NzzcGJnUoExGYlkgbA-qIIP54EP93P1A8bs_vzC6aAY1K-H2ytC2ZVPsWqKbchVMAlWg5hWGj8xxxpUW7ji5zpqwPr8wdliqY_yn_UK42SAM3xhrPAl7_OJ9zYmgOkuzfejI93hpk/s1600/quantum-of-solace_jw84.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="225" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxV3NzzcGJnUoExGYlkgbA-qIIP54EP93P1A8bs_vzC6aAY1K-H2ytC2ZVPsWqKbchVMAlWg5hWGj8xxxpUW7ji5zpqwPr8wdliqY_yn_UK42SAM3xhrPAl7_OJ9zYmgOkuzfejI93hpk/s400/quantum-of-solace_jw84.jpg" width="400" /></a></div>
<b> </b><br />
Nogle fine ting ved denne film er Olga Kurylenko, som jeg egentlig ikke er så vild med, men som her gør det overraskende godt som Bond-babe, og er en af de dybeste kvinderoller i en James Bond film indtil videre. Filmen er generelt flot lavet, altså hele sceneriet er sindssygt flot, og tonen i filmen meget bitter og tiltalende. Det dårlige er at man får hovedpine af den meget… meget hurtigt. Jeg vil ikke forklare ydeligere, bare prøv at se introscenen... jep, sådan er næsten hele filmen.<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;">13. LICENSE TO KILL (1989)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0gfqKvO_ESwOhSKnZuycoVFozcvkCsMDRyOQybhj0G-DOfM9gT4EIEcKBWtT60GOLaMJA7dhtVrG5xkW2hZF2PHD3kGqxkzEzwt-etXFR417Vg7_Cdue3BgJY3TCk4bTQmVtLYFLt3Tg/s1600/main_11.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="223" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg0gfqKvO_ESwOhSKnZuycoVFozcvkCsMDRyOQybhj0G-DOfM9gT4EIEcKBWtT60GOLaMJA7dhtVrG5xkW2hZF2PHD3kGqxkzEzwt-etXFR417Vg7_Cdue3BgJY3TCk4bTQmVtLYFLt3Tg/s400/main_11.jpg" width="400" /></a></div>
<b> </b><br />
Dette er første gang det bliver rigtig personligt for James Bond, skurken er nemlig ikke en der er ved at overtage verdensherredømmet, men en forstyrret narkoboss der dræber James Bond's bedste ven, og hans nye kone, på hans bryllupsnat. Nu er det så op til Bond at få hævn! Dvs. det er en god gammel hævn historie, og det er der ikke noget nyt i, men det var særdeles nyt i Bond universet da License To Kill kom ud. Robert Davi spiller også godt som skurken, mest pga. hans kølige fjæs, som han bruger mesterligt! Og så er det super sjovt at se en 21-årig Benicio Del Toro i hans blot anden film, som en psykopatisk håndlanger.<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;">12. SPECTRE (2015)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0YIKZ2yckmjCSuB-aKtfi-Qphr0mmBN-HS2bVGurZjT6qNZMOHSxfCOrCwNX4sn49HQYFl4kjU2HbIIQa1EQGQALPBUeE8hlwVcok5mbwjKep8o25uymVrBi52VcBzR8p1lpZzq3mGRQ/s1600/maxresdefault.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="243" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0YIKZ2yckmjCSuB-aKtfi-Qphr0mmBN-HS2bVGurZjT6qNZMOHSxfCOrCwNX4sn49HQYFl4kjU2HbIIQa1EQGQALPBUeE8hlwVcok5mbwjKep8o25uymVrBi52VcBzR8p1lpZzq3mGRQ/s400/maxresdefault.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
Spectre er en meget middelmådig James Bond film. Skønt den er smukt lavet, går den denne gang alt for personligt ind på karakteren James Bond. Nu <span style="color: red;">spoiler</span> jeg lige, men Blofeld er hans bror? ej nu stopper det...<br />
<br />
<b> <span style="color: #38761d;">11. YOU ONLY LIVE TWICE (1967)</span></b><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_37SerIvviDDYVvCw2QzR8skKXriAHZd2AuES5WfnwX5FzwkJwDcXX9D5_5LKKF7iQl6hPvglqgVXyiZINIYGSDMWIrKECmjs-CbPAD_rI117Ah_js-wg523VP-rCkFoeHnfzZKamEjY/s1600/You-Only-Live-Twice-622.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="170" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_37SerIvviDDYVvCw2QzR8skKXriAHZd2AuES5WfnwX5FzwkJwDcXX9D5_5LKKF7iQl6hPvglqgVXyiZINIYGSDMWIrKECmjs-CbPAD_rI117Ah_js-wg523VP-rCkFoeHnfzZKamEjY/s400/You-Only-Live-Twice-622.jpg" width="400" /></a></div>
<br />
<i>"Here in Japan, men come first, women second"</i>, James Bond: <i>"I just might retire to here"</i>. Jaja, den sexistiske tilgang til tingende skal man som altid tage med et smil, især med de gamle James Bond film. Udover denne lille sjove seance, så er You Only Live Twice en af de bedre film fra 60'erne. Donald Pleasence giver virkelig indtryk i skikkelse som Blofeld, og historien er acceptabel og lettilgængelig.<br />
<br />
<br />
Det var den sidste del af mellemlægspapiret, næste gang kommer vi til dem der virker betyder noget, nemlig top 10!Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/10539793632394703381noreply@blogger.com0