Skønheden og Pengemaskinen

26 år. Så lang tid er det siden at Disneys Skønheden og Udyret kom ud. For mange af os der er voksne i dag, er den gamle version (ja, nu bliver vi jo nød til at kalde det den gamle version) et krystalklart barndomsminde der blev smækket ind i VHS-maskinen et par gange om dagen, når man havde fri og kedede sig. Det er derfor allerede med indebrændte, himmelvendte øjne og en god bæmund man som voksen, der elsker den gamle version, går ind til denne film på.
Jeg forstår godt Disneys vision om at reintroducere de gamle klassikere til en ny generation, der ikke gider at se de gamle tegnefilm mere. Det er faktisk en fin tanke, og ikke mindst en tanke Disney tjener kassen på. Men for alle os, der har de gamle tegnefilm i vores DNA, er det farligt. Der skal meget til før den nye version kan blive lige så god som den gamle. Der hvor det fungerer bedst er med film som Junglebogen, hvor den nye version fra 2016 var en af årets bedste film, og fortalte den gamle historie på en ny og interessant måde, samtidig med at fastholde magien fra den gamle. Skønheden og Udyret anno 2017 distancerer sig også fra den gamle version, men skønt gode intentioner, er resultatet klodset og kedeligt.

Homoseksualitet og Alternativ Historieskrivning

Selv før filmen kom i biografen hørte vi om, at filmen havde et revolutionært homoseksuelt øjeblik, hvilket er første gang Disney tager det emne op. Nærmere betegnet så er det LeFou, Gastons betroede "ven" der gør alt for ham, som har et hemmeligt crush på Gaston. Hemmeligt er det måske ikke, for det er åbenlyst fra start af. Fra den første replik LeFou ytrer, til den sidste, ligger der et tydeligt homoseksuelt budskab bag, og det er oftest i form af jokes. Det bliver lidt for meget, og kommer til at føles en anelse påtvunget. Det er ærgerligt, da det i den grad er på tide at Disney rusker lidt i deres jordbundne tankegang og tager et standpunkt i forhold til noget så naturligt som fri seksualitet. Ja, det gør de jo så også her, men igen, så er det bare en lidt fimset måde det bliver gjort på. De har ikke gået planken ud med idéen i hvert fald, og det er nok det jeg personligt savner lidt. Hvis han er homoseksuel, så lad være med at skjule det bag jokes. Jeg vil stadig sige stor kado til Disney for at tage et vigtigt skridt fremad. Det er skønt at se nutidens største producent af børnefilm ikke er totalt berøringsangste.

Luke Evans i rollen som Gaston.

Så er der en ting som er et lidt følsomt emne, og som meget hurtigt kan stemple mig som lidt halvracistisk. Det er jeg ikke, bare rolig. Jeg bliver bare nødt til at nævne det, fordi det er noget der går mig på… Hvorfor er der så mange sorte skuepillere med i filmen? Vi snakker Frankrig i 1700-tallet, slavehandlen var på sit højeste og man så ikke sorte mennesker som rigtige mennesker. Alligevel er halvdelen af de folk der bor i byen sorte, og bor på lige fod med de andre. Det er ikke kun i landsbyen, men også i det fine selskab på slottet, hvor næsten alle kvinder er sorte og bliver portrætteret som grevinder og operasangere. Alt raceadskillelse bliver slettet fra fortiden, og den historiske korrekthed bliver erstattet med en næsten kvalmende politisk korrekthed der hænger én langt ud af halsen. Ja, det er en film til børn, og vi skal lære dem hvad der er rigtigt og forkert i denne verden. Er racisme rigtigt? - Et stort og rungende nej, men er det ansvarligt at lave om på vores alles fælles verdenshistorie for at få pointen hjem? Det er også et stort og rungende nej. Det forvirrer blot endnu mere, og så ender det hele med at blive en stor mudderklat man ikke kan finde rundt i. Fakta er, at de sorte der var bosat i Frankrig i 1700-tallet, langt fra var på lige fod med de hvide, så lad være med at forfalske billedet, og lad os lære af historien i stedet for at lave om på den. Jeg forstår godt idéen med det, Disney vil selvfølgelig gerne promoverer diversitet og sprede kærlighed, men det kan man altså sagtens gøre på andre måder, og i andre film, for når man klemmer alt for meget politisk korrekthed ind i en gammel historie som denne, ja så virker det tvunget. Det er selvfølgelig bare en holdning, og hvis dig som læser har en anden, jamen så er det jo bare dejligt.  

Autotune og en sød CGI-Bamse

Puha, nu trænger vi vidst til lidt positivitet, og så er det heldigt at der er en lille bitte smule positivt at nævne. Verdenen er rigtig flot at kigge på. Specielt slottet er meget flot lavet, og man bliver en smule forgabt i den barok-stil slottet har. Her stopper det positive dog, ja… jeg er ked af det, for nu skal vi til skuespillet.
Emma Watson som Belle, perfekt castet ik'? Jo det skulle man tro, men sagen er en anden, når man ser det realiseret på skærmen. Emma Watson gør nemlig ikke det store indtryk, og mest af alt føles hun distanceret og kold. Siden hun i 2011 spillede rollen som Hermione for sidste gang, har hun for alvor prøvet kræfter med andre roller. Desværre ser det mere og mere ud som om, at hun toppede med netop Hermoine, for store skuespilpræstationer fra hendes side af skal man kigge længe efter. Hun har med andre ord ikke udviklet sig, og hvis hendes talent er gået nogen vegne, ja så er det nedad. Det står klart med denne film, at Emma Watson ikke kan bære en hovedrolle som denne. Det er birollerne hun fungerer bedst i. Emma Watson har også valgt selv at synge sine sange, og det er et plus. Det ærgerlige er bare, at hun tydeligvis ikke har kunnet ramme tonen på mange af numrene, og det resulterer i en meget iørefaldende autotune, hver gang hun skal synge. Det lyder dumt, for at sige det rent ud. Ingen tvivl om, at hun har en fin stemme, men hvis hun ikke er trænet nok til en musical-rolle, så burde instruktøren have trådt lidt mere i kraft og have sagt "aarrhhh…".

Dan Stevens i rollen som udyret.

En anden ting jeg er utilfreds med er selve udyret, der mere ligner en sød CGI-bamse i forhold til den mere rå, tegnede version. Om det er fordi de ikke ville lave den for uhyggelig til de små børn ved jeg ikke, men det kunne jo tænkes, at det var derfor. Dan Stevens, der spiller udyret, spiller ellers fint bag den kunstige maske. En anden der også spiller fint er Luke Evans I rollen som Gaston. Han er langt fra den perfekte casting, men selvom han ikke ligner, og slet ikke er pumpet nok, så gør han det godt med det han har.

Unødvendige Baggrundshistorier

Emma Watson i rollen som Belle.

Det sidste der skal nævnes (eller det sidste negativitet før i slipper) er de nye ting de har tilføjet. Den første ting kan jeg få af vejen hurtigt, de nye sange de har tilføjet: meh…. Den anden ting er de baggrundshistorier, de har valgt, at Belle og udyret skal have. I den gamle version havde udyret og Belle ingen rigtig baggrundshistorie. Man accepterede bare, at Belle boede alene sammen med sin gamle far uden en mor, og man accepterede bare, at prinsen var en egoistisk snob. En uddybende forklaring på hvorfor var ikke nødvendig, for så var der rum til forestilling. I denne version får vi forklaret hvorfor udyret er et uhyre, og hvorfor Belle er en stærk kvinde uden mor. Vi får endda også en lille baggrundshistorie på, hvorfor Gaston er som han er, i form af et par sætninger LeFou siger til ham på et tidspunkt. Det føles bare klemt ind og unødvendigt. Det hele bliver forklaret til en, som om man ikke skal tænke selv. Når ja, og så er Ewan McGregors franske accent lidt til den rustne side… Så, nu stopper jeg.

Den nye Beauty and the Beast har ikke samme magi som den gamle havde, og den bliver bestemt ikke bedre af en anonym Emma Watson, et fesent CGI-udyr og nogle skæve historieændringer. Når det nu er sagt, så er den nok en del bedre hvis man ikke har set den gamle version. Børn og unge vil stadig være underholdt, og det er jo dem der egentlig er målgruppen, ikke gamle, sure mig. Personligt synes jeg bare, at de kunne have gjort så meget mere med den, når de nu endelig skulle lave et remake.