De gode minder
Jeg kan tydeligt huske da jeg som 15-årig så Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl i biografen sammen med min mor. Det var kærlighed ved første blik, og jeg havde aldrig set noget lignende. Det var også her jeg først blev introduceret til Johnny Depp, som med det samme fangede mig med sin helt unikke stil (jo, dengang var hans stil unik). Dette første møde blev hurtigt til et fast forhold så snart DVD'en kom på gaden. De næste 3-4 år så jeg den første Pirates of the Caribbean-film, samt dens to efterfølgere, i hvert fald et par gange om måneden med min søster. Efter trilogien døde charmen lidt hen, og skønt jeg ikke har samme fascination af filmene som dengang, elsker jeg dem stadig for de ungdomsminder de har givet mig. Især den første, som i mine øjne er en film man om et par år vil kalde en klassiker.Det var der de skulle have efterladt historien, med den sidste film i 2007, men nej. Endnu engang bliver man mindet om at de store filmselskaber sætter kvantitet før kvalitet, da en mildest talt kedelig og fesen efterfølger udkom i 2011, nemlig Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides. I den film skete der noget nyt - Johnny Depp's ikoniske karakter, Jack Sparrow, blev gjort til hovedperson, og det kunne den ikke bære. Jack Sparrow er en karakter bygget perfekt til en birolle, som hovedperson bliver den for meget, og mister den effektive charme den har. Filmen tjente midlertidig sig selv ind, oven i købet med et pænt overskud. Så det er lidt et mysterium hvorfor en efterfølger ikke kom lige efter. Man havde en fornemmelse om, at serien nok var død, og det var sikkert bedst at begrave den der. Men nu, 6 år efter, kunne Disney alligevel ikke lade serien ligge, og udgiver så Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge (eller Dead Men Tell No Tales, som den hedder i USA). Disney proklamerede den som "det sidste eventyr" (jaja, lad os nu se…) og der er da også en del af mig der gerne vil have Pirates-universet sluttet af på en ordentlig måde, men er Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge så en værdig afslutning?
Hvad skal der dog blive af stakkels Johnny?
For at svare på ovenstående selvstillede spørgsmål, så njaah. Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge lider af hvad man i biograf-term ville kalde for: for meget popcorn, og for lidt cola. Der er simpelthen for meget salt, og for lidt til at skylle det ned med. Det hænger bare ikke sammen, og giver i sidste ende en meget vekslende oplevelse.Jack Sparrow i rollen som Johnny Depp, eller er det omvendt? Jeg kan aldrig huske det |
Javier Bardem i rollen som Salazar |
Det sure med det søde
Men, som det gamle ordsprog siger, så er det aldrig så dårligt, at det ikke er godt for noget. Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge er nemlig stadigvæk, trods alle dens fejl, en underholdende film. Visuelt er den i topklasse, og plottet, skønt dens forvirring, er stadig sat op sådan at det hele tiden skrider uforhindret fremad. Det er en film med automatgear, uden steder hvor man kommer til at kede sig, eller kommer til at tænke, at nu skal man også videre. Det er lækkert når en film mestrer den kunst. Det gør det til en meget let oplevelse, igen, trods dens mange fejl. En anden ting der også fungerer godt for filmen, er meget af komikken, der mange gange lykkes. Specielt et par situationer med Jack Sparrow, hvor man ikke kan andet end at grine.Fra venstre til højre: Kaya Scodelario, Johnny Depp og Brenton Thwaites |
Den sidste gode ting jeg vil nævne er slutscenen, der med en person man ikke havde forventet at se, smelter hjertet lidt på sådan en gammel pirat som mig.
Alt i alt er Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge en film der lige præcis kan få en anbefaling. Det er en film der har så mange problemer, at det næsten ikke er til at overskue, men på en eller anden måde tilgiver man den de fleste af dem. Dog er det en film der fungerer bedst i nuet, du skal ikke gå hjem og tænke for meget over den ligesom jeg har gjort her, for så falder den lige så stille og roligt fra hinanden.
Det mest dragende ved denne film for mig, da jeg så traileren, var helt klart Salazers karakter, da den virker super fed, og Javier Bardem brænder igennem allerede i her. Det er fedt at vide, at det også går igen i hele værket. Jeg synes virkelig det er GENIALT spottet med problemet ved Jack Sparrows karakter i "on Stranager Tides". At han simpelthen ikke kan bære at være hovedkarakteren, er så skarpt spottet! Det er præcis det der er problemet med den film!
SvarSlet2,5 stjerne virker som en god vurdering, når den har så mange plothuller og det eneste filmen rigtig kan, er at være flot og køre i automatgear på alle standard cylindrene. Det er der sgu mange film der kan. Når jeg får den set, bliver det for at se Javier Bardems præstation.
Stærk anmeldelse.
Tusind tak! Se den lige meget hvad, om ikke andet er det fin underholdning i nuet :)
SvarSlet