DE FORSKELLIGE UNDERGENRER
Jeremy Renner i rollen som Ian Donnelly |
FARE FOR HIMMELVENDTE ØJNE
Selvom man godt kan sammenligne Arrival med mange film, så befinder den sig alligevel i sin egen lille bobbel. Arrival handler nemlig mere om hovedkarakterens indre følelser og problemer, end om det faktum, at der lige er landet rumvæsner på vores planet. Man kan sige, at rumvæsnerne bliver brugt som et objekt til at fortælle en anden dybere historie. Dette har jeg personligt ikke set før, og det var dejligt originalt. Jo længere hen i filmen man kommer, bliver dette dog en stigende irritationsfaktor, da man langsomt opdager, at hovedkarakterens historie ikke er ligeså spændende som historien om kommunikationen mellem rumvæsnerne og menneskene. Ligesom med filmen Interstellar sidder man nemlig med en meget overvældende og episk følelse, samtidig med at man stiller spørgsmålstegn ved nogle af historiens mere latterlige sider. (Spoiler til dem der ikke har set Interstellar) I Interstellar sukker man højlydt når man finder ud af at Matthew McConaughey er "spøgelset i skabet", og lige ledes i Arrival bliver man testet i hvor ens "latterlighedsgrænse" går, jo længere man kommer mod slutningen af filmen. Fordi Interstellar er et mesterværk, har man meget nemt ved at acceptere det, men Arrival er ikke af samme kaliber som Interstellar, og derfor er der fare for himmelvendte øjne.
DYSTOPISKE DYBHAVSDYR
Rumvæsenernes flotte "skrift" |
Efter den korte opbygning skal man så se dem, rumvæsnerne. Man er virkelig spændt på at se hvad de nu har fundet på. I tidernes løb har man jo set nogle mildest talt skøre bud på hvordan sådan en rum-fætter ser ud. Derfor er det en lettelse når man opdager, at de ikke er skøre overhovedet. Man savner dog noget der er lidt mere langt ude, noget man ikke kan forholde sig til. Rumvæsnerne ligner egentlig bare et forstørret dybhavsdyr, og det er også et fedt look. Det får en meget lovecraftian følelse, dystopisk på en måde, men det er noget man har set før. Igen, ikke fordi, at der er noget i vejen med det, men netop denne film kunne godt have brugt noget unikt. Måske skulle man slet ikke have set rumvæsenerne, men bare deres sprog? For det sprog de taler/skriver/bruger er lidt af en genistreg. Det er ret fascinerende og underholdende at se forskerne prøve at knække koderne, og få det hele til at hænge sammen. Og så er det bare en vildt flot skrift, eller hvad det er. Lige meget hvad det er, så ser det flot ud.
AMY ADAMS VÅGNER OP TIL DÅD
Amy Adams i rollen som Louise Banks |
Den sidste ting jeg gerne vil nævne er filmens flotte stil, skønt den konstante langsomme zoom irriterede mig lidt. Cinematografien er meget smuk, og filmens sceneri bjergtagene. Så er den selvfølgelig rigtig fint instrueret. Dennis Villeneuve er en af de nye interessante instruktører, og det bliver spændende at følge ham. Han har allerede et imponerende bagkatalog med Prisoners, Enemy og Sicario, og så er hans næste film Blade Runner 2049, efterfølgeren til Blade Runner. Så det ser jeg frem til.
Arrival er en rigtig fed alien-film, der ikke fornyer genren, men stadig føles dejlig unik. Rumvæsnerne er fede at kigge på, og kampen om kommunikation, både med rumvæsnerne og menneskerne iblandt, er meget underholdende at følge med i. Desværre bliver hovedpersonens personlige historie sat for meget i fokus, og det trækker ned. Specielt når den er så tvivlsom som den er. Det er en af de film man kun ser en gang, og så aldrig igen. Arrival er dog helt klart værd at se, og en film Villeneuve kan være stolt af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar